19. januar 2023. Et lille iltert lavtryk lukker den sidste ’damp’ ud over Danmark i dag i form af regn-, slud- og snebyger. Lavtrykket mister nemlig energi, når det ikke længere har varmt havvand under fødderne, men derimod dansk landjord. Bliv klogere på både lavtryk og højtryk her.
17. januar 2023. Søndag passerede et lille men iltert lavtryk nord om Danmark og trak et større blæsevejr med sig ind over landet. Det resulterede i forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst, og enkelte steder kom vindstødene helt op i orkanstyrke. Alligevel får blæsevejret ikke status som en ’rigtig’ storm.
11. januar 2023. Fejringen af 150 års-jubilæet for Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, fortsætter ind i 2023 med en række arrangementer om fremtidens klima.
11. januar 2023. Varmere og vådere, så kort kan klimatologernes tilbageblik på det herrens år 2022 i Grønland skrives.
11. januar 2023. Rapport fra Den Meteorologiske Verdensorganisation indeholder gode nyheder om ozonlagets helbred. Bedringen skyldes begrænsning af ozonnedbrydende gasser, hvilket også er godt for klimaet. Men alligevel er der huller i laget...
3. januar 2023. I klimatologernes bog var det forgangne år meget varmt og solrigt – og med mindre nedbør end normalt.
2. januar 2023. Jorden er mættet med vand efter tre sjaskvåde uger. Den kommende uge byder fortsat på store mængder nedbør, hvilket øger risikoen for oversvømmelser, da vandløb kan gå over deres bredder. Især Jylland står for skud.
2. januar 2023. Nytårsnat begyndte våd og blæsende, men endte med en ny temperaturrekord for januar måned. Sidst på natten steg termometeret til hele 12,6 graders varme. Ifølge DMI’s klimatologer og klimaforskere er varmerekorden … usædvanlig sædvanlig.
20. december Både statistik og prognoser tyder på, at julevejret bliver noget lunkent i Danmark, mens Grønland får det ganske koldt, og sneen på jorden vil knirke under fødderne.
20. december 2022. Forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning afslører med hjælp fra satellitter for første gang nogensinde et samlet billede af ændringer i overfladetemperaturen af hav og havis nord for 58. breddegrad. Det sker i et sammenhængende forløb detaljeret på regionerne over 40 år.
19. december 2022. Havisens udbredelse er vigtig. Den fungerer både som isolering, så havet ikke varmes endnu hurtigere op under den globale opvarmning, og samtidig gør havisens følsomhed over for højere temperaturer den til en tydelig markør for klimaets tilstand. Nu har DMI i samarbejde med norsk Meteorologisk Institutt udgivet nye og flere data for havisens udbredelse.
13. december 2022. Forventningerne er tårnhøje til satellitten MTG-I, som i dag sendes ud i rummet. Den nye satellit skal kredse om jorden i 36.000 kilometers højde og løfte satellitbilleder til et nyt niveau. Billeder i hidtil usete detaljer vil især styrke varsling af farligt vejr over Europa og Afrika, men styrker også andre fronter inden for vejr og klima.
12. december 2022. Når kulden ”bider” i Danmark, ”sveder” de i Grønland, en påstand de fleste måske har hørt på et eller andet tidspunkt. Selvom det er lidt af en overdrivelse, er der faktisk noget om snakken.
2. december 2022. Efteråret har budt på varmt vejr i Grønland – navnlig på toppen af Indlandsisen, hvor temperaturen var usædvanligt høj. Arktis er den del af verden, hvor opvarmningen er størst, hvilket gradvist påvirker hele kloden – særligt gennem afsmeltningen af sne og is, der bidrager til et stigende havniveau langs kyster over hele verden.
1. december 2022. Læs om efteråret 2022, der leverede tocifrede varmegrader godt inde i november, og som nu har indfundet sig på en fjerdeplads over varmeste efterår siden 1874. Året 2022 ender formentlig som det tredjevarmeste og næstmest solrige år nogensinde målt.
11. november 2022. Den 13. november for præcis 150 år siden oplevede man det værst tænkelige flere steder i det sydlige Danmark. Mere end 80 mennesker druknede bare på Lolland og Falster, og huse brast, da de enorme vandmasser skyllede ind over land.
2. november 2022. Langt ude i Atlanten vil den tropiske storm Martin udvikles til et ekstratropisk lavtryk i de kommende dage, og det antænder en atmosfærisk bombe.
31. oktober 2022. Fredag eftermiddag den 28. oktober oplevede Nuuk i Vestgrønland en klassisk stuvningsvind, da byen kortvarigt blev ramt af stormende kuling sydfra og vindstød af orkanstyrke.
28. oktober 2022. Forleden kunne et særligt vejrfænomen observeres over Atlanterhavet. De såkaldte Von Karman hvirvler opstod da vinden strøg hen over den høje ø, Jan Mayen, næsten 500 km øst for Grønland.
26. oktober 2022. DMI gør prognosedata gratis. Det kan blive en vigtig nøgle i morgendagens intelligente varmestyring, vurderer Energistyrelsen.
12. oktober 2022. DMI stiller op med sjove eksperimenter og viden sammen med Experimentarium, når Klima-, Energi- Og Forsyningsministeriet åbner dørene for de videbegærlige på Kulturnatten i København fredag den 14. oktober 2022.
11. oktober 2022. En kold sommer afløses af en varm september. Hvad sker der på Grønland?
4. oktober 2022. Årsopgørelser udfærdiges normalt på den anden side af årsskiftet, men allerede her i begyndelsen af tredje kvartal 2022 har DMI’s klimatologer rekordbrillen på: De første ni måneder var set fra et vejrmæssigt synspunkt særdeles lyse.
3. oktober 2022. Klimaforandringer i Arktis har stor betydning både lokalt og globalt, og derfor holder Nationalt Center for Klimaforskning stærkt fokus på området. For temperaturen stiger langt hurtigere i Arktis end gennemsnittet for hele kloden, og med varmen følger både økonomiske muligheder og sikkerhedspolitiske udfordringer.
26. september 2022. DMI opgraderer i 2023 to pensionsmodne radarer med nyeste teknologi fra Finland. Radaren på Bornholm skal blot udskiftes, mens en ny radar stilles op på Samsø. Købet fra finske Vaisala er netop blevet underskrevet.
22. september 2022. I morgen fredag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Det er nu, at natten bliver længere end dagen, og først ved forårsjævndøgn den 20. marts 2023 overhaler de lyse timer igen vinterhalvårets lange nætter.
22. september 2022. Havisen både i Arktis og Antarktis skriver sig ind i top ti over lave udbredelser. I Arktis er det årlige minimum i havisudbredelsen netop endt som den niende laveste havisudbredelse. I Antarktis, hvor vinteren er forbi, ser det årlige maksimum ud til at blive den syvende laveste isudbredelse nogensinde målt.
21. september 2022. Vejret i oktober, november og december tegner til at blive klassisk for årstiden med fronter, der passerer os med skyer, regn og blæst fra vestlige retninger efterfulgt af opklaring med byger og sol. Sidst i november kan højtryksområder i perioder tage plads i nærheden af Danmark. Det kan give mere tørt vejr, og når vi kommer ind i december måske også lidt koldere vejr, det er dog endnu for tidligt at spå om, hvorvidt kulden bider sig fast eller ej.
20. september 2022. Sæsonens første frost indfandt sig tirsdag morgen 20. september. Det er tidligt på året, men ellers helt efter bogen.
16. september 2022. Udledning af ozonnedbrydende stoffer tog fart i 1960’erne, og de efterfølgende årtier forårsagede stofferne store skader på ozonlaget, der har enorm betydning for livet på jorden. Genopretningen af ozonlaget går heldigvis den rigtige vej takket være en global indsats, men især over Antarktis vender et ozonhul tilbage hvert år.
15.september 2022. Forskere på Københavns Universitet har i samarbejde med DMI, og ved hjælp af detaljerede vejrmodeller, vist en klar sammenhæng mellem temperaturstigninger og det ekstreme skybrud over Købehavn i juli 2011. En ny metode, hvor klimaændringer lægges ind vejrprognosen, kan for første gang koble vejrfænomenet sammen med global opvarmning.
12. september 2022. I efteråret 2022 fejres 150 års-jubilæet for Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, med en række arrangementer om fremtidens klima, der er åbne for alle.
8. september 2022. Fredag 26. august blev det indre Jylland ramt af et regnvejr af dimensioner. Det gik særdeles voldsomt for sig nær Kibæk, hvor regnen var så kraftig, at den skyllede en jernbanedæmning væk under skinnerne. DMI har ved hjælp af en radaranalyse estimeret, at der faldt ca. 135 mm regn ved dæmningen – og i et område ca. 3 km nordøst for Sdr. Felding helt op mod 200 mm.
1. september 2022. DMI’s klimatologer er dykket ned i sommerens tørre tal og har gjort op, hvordan sommeren forløb af stablen. Og vi kan sætte hak ved en tør men ellers ret normal sommer, hvad angår temperatur og sol. Sommeren 2022 var alligevel særlig.
31. august 2022. Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI deltager i Klimafolkemødet 1-3 september. Her vil nogle af landets førende klimaeksperter servere den nyeste klimaviden som en spiselig bouillonterning for alle klimainteresserede, og svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord – bogstaveligt talt.
26. august 2022. I de kommende dage forsøger koldere luft fra vest at fortrænge sensommervarmen i et brag med risiko for kraftige tordenbyger og skybrud. Den vejrtype er ofte svær at håndtere for vejrmodeller, og derfor kan mængden af nedbør, der forudses på din lokalitet, svinge kolossalt, når du hen over dagen tjekker vejrudsigten. Få forklaringen her.
26. august 2022. Her på kanten af sommeren slås Europa og store dele af den nordlige halvkugle fortsat med tørke, hvor både manglende nedbør og udtørring fra sommervarmen spiller ind. Kimen til den europæiske sommertørke blev allerede lagt i vinter, og sidenhen er den eskaleret af ekstrem varme i juli med en række nye lokale og nationale varmerekorder i det sydlige og vestlige Europa. Tørke og varme er langtfra unormalt, men denne sommer har det været ekstremt, faktisk er tørken så alvorlig, at vandstanden står på sit laveste i flere af kontinentets mægtige floder og søer.
17. august 2022. Risiko for skybrud. Det klassiske sommerfænomen har flere gange huseret på den danske sommerhimmel med piskende regn og kraftige vindstød. I fremtidens klima er der lagt op til overarbejde for meteorologerne, for vi skal forvente både hyppigere og voldsommere skybrud i takt med den globale opvarmning.
15. august 2022. De seneste dages lummerhede har nu resulteret i, at vi har en landsdækkende hedebølge i Danmark. Vi får typisk hedebølge hver anden sommer, men denne sommer udmærker sig ved, at landet er blevet ramt af flere kortvarige men særdeles varme luftmasser fra syd.
15. august 2022. På verdensplan var juli 2022 en af de tre varmeste juli måneder målt ifølge Copernicus Climate Change Center. Især Europa var en tur på stegepanden med mange nye temperaturrekorder til følge.
12. august 2022. Vejret og vejrfænomener giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Når en vejr-sag er ekstra mystisk, underlig eller tilsyneladende uforklarlig, sætter vi Vejrets Detektiver på den. Dagens sag handler om det, der ved første øjekast tog sig ud som en brand.
10. august 2022. I dag er det præcis 47 år siden, at Danmarks absolutte temperaturrekord på svedende 36,4 grader blev sat i Holstebro. I den anledning har vi placeret professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, Eigil Kaas, i den ’varme stol’ og stillet ham ti spørgsmål om temperaturrekorder i den højeste ende af skalaen.
22. juli 2022. Temperaturen 20. juli 2022 er den højeste nogensinde målt i juli i Danmark, og samtidig plager ekstremt sommervejr med skovbrande og hedebølger Europa. Mens de enkelte begivenheder er naturlige udsving i vejret, indebærer den globale opvarmning, at den ekstreme varme bliver mere almindelig i fremtiden.
21. juli 2022. 20. juli 2022 satte Abed på Lolland den nye danske rekord for julitemperaturen.
13. juli 2022. Som konsekvens af de globale klimaforandringer er der en trend, hvor Indlandsisen på Grønland og havisens udbredelse både i Arktis og Antarktis gradvist reduceres. Mindre havis kan accelerere den globale opvarmning, og afsmeltning af Iskappen vil bidrage til globale havniveaustigninger. Men hvert år er der naturlige variationer i massebalance og havis, og derfor gør vi status.
7. juli 2022. Månen gemmer på viden om jordens energibalance og vores klima. Men satellitbilleder taget direkte af Jorden forstyrres ofte af atmosfæren, og derfor kan billeder af månen, taget fra rummet, give DMI’s klimaforskerne endnu flere detaljer om jorden. Astronauten Andreas Mogensen kan blive fotograf på det projekt, når han til næste år skal på sin anden mission til den internationale rumstation ISS.
28. juni 2022. Danmark var præget af vejrkontraster mandag. Regnen silede ned over jyderne, mens solen tvang danskerne i Østdanmark mod kølige rum og strande – indtil skybrud og torden piskede dem hjem igen.
27. juni 2022. Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Nyt projekt stiller de enestående klimadata til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden. Projektet er muliggjort ved en bevilling på over 14 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
24. juni 2022. Fredag den 1. juli åbner verdens største cykelløb Tour de France på dansk jord. Det er en historisk begivenhed, og derfor har DMI’s meteorologer et ekstra øje på vejrudviklingen i den kommende tid.
24. juni 2022. For femte år i træk bød sankthansaften på dejligt sommervejr. Solen skinnede over landet, og aftenen bød på behagelige temperaturer og ikke ret meget vind.
17. juni 2022. Satellitter har mange funktioner. Én af de vigtigste er at levere opdaterede informationer om atmosfæren og oceanet til brug for meteorologer og oceanografer, der leverer daglige udsigter for vejret og havet. Men satellitternes arbejde har utallige andre funktioner. I dag - den 17. juni markeres at satellitter har bidraget til vejr- og klimaforskning i 50 år.
15. juni 2022. Dataflow fra DMI spænder sikkerhedsnet ud under havnen i muslingebyen Løgstør.
13. juni 2022. I weekenden fangede en satellit i 700 km’s højde et fascinerende skymønster over Danmark og den sydlige del af Sverige. Fænomenet kaldes skygader.
7. juni 2022. Rullesky, gustfront, dravat eller arcus - sådan lyder de mange navne på den pølseformede skybanke, der rullede op over dele af Jylland og Fyn anden pinsedag.
19. maj 2022. Skybrud og kraftige byger er et sommerfænomen med højsæson i de varmeste måneder. Kalenderen siger maj, og varmen strømmer nu mod Danmark. Dermed er der åbnet for perioden, hvor risikoen for skybrud hastigt vokser. Det understreger dagens vejr, hvor kraftige byger med risiko for torden lurer – heriblandt måske også årets første skybrud.
18. maj 2022. Vær med, når DMI i samarbejde med Statens Museum for Kunst flyver højt op i truende skyer, svæver henover guldalderens sommerhimler og dykker ned under det bølgende brus.
3. maj 2022. Foråret er den tørreste årstid i Danmark, men i år har det været væsentligt mere tørt, og det mærkes både hos haveejere og landmænd. Marts endte som den tørreste marts nogensinde, mens april været en anelse mere tør end normalt. Underskuddet af nedbør, og det faktum, at vi ikke har fået regn af betydning i de sidste 20 dage, slår nu ud på DMI’s tørkeindeks, som nogle steder er krøbet op på 10: høj risiko for tørke.
29. april 2022. I dag får langt de fleste mennesker i Danmark deres vejrudsigter fra hjemmesider som dmi.dk, apps eller gennem forskellige medier, der formidler meteorologens ord om sol, vind og regn. Det betyder derfor et farvel til TDC’s bedagede løsning med oplæsning af vejrudsigten på 1853.
27. april 2022. Vento Maritime har specialiseret sig i at skræddersy maritime vejrprognoser og rådgivning til kunder inden for havvindenergi og transport til søs. Data til operationen høstes hos DMI, og fremover er det helt gratis.
11. april 2022. Klimaforandringer sætter tydelige spor i vejr, havis, hav og gletsjere i Nordvestgrønland, og konsekvenserne spænder fra lokalsamfundenes levevis til globale havniveaustigninger. Derfor er forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI draget i felten, hvor de på, i og under havisen skal løse gåden om, hvorfor nogle gletsjere trækker sig hurtigere tilbage end andre.
4. april 2022. Hvis menneskeheden skal begrænse klimaforandringerne, skal vi handle øjeblikkeligt og omstille alle sektorer, ikke mindst energisektoren. Og vi kender allerede de løsninger, der skal i spil, hvis vi skal lykkes med at begrænse fremtidens klimaudfordringer. Sådan lyder det i seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på at begrænse indholdet af drivhusgasser i atmosfæren.
1. april 2022. Marts har budt på to markante vejrrekorder. Godt en uge før marts blev til april, tikkede marts måneds første rekord ind, da solen ufortrødent skinnede forbi den gamle rekord på 200 timer. Den næste rekord, den tørreste marts nogensinde målt, kunne først kåres i de sidste dage af marts, da udsigten til byger kunne vælte førstepladsen af pinden. Årsagen til de to rekorder skal findes i en såkaldt højtryksblokering.
1. april 2022. Siden 1872 har DMI forsynet rigsfællesskabet med vejrudsigter, varsler og viden om klima. Ikke blot klædes små og store på til morgendagens vejr. DMI ruster regering og beredskaber til at håndtere fremtidens ekstremer. Og faklen bæres videre.
28. marts 2022. DMI’s klimatologer har netop udgivet nye klimatal for Grønland og Færøerne. Tallene giver et unikt indblik i klimaet mod det høje nord og en rettesnor for, hvad ’normalt’ vejr er, og hvad vi kan forvente os på vejrfronten i den nære fremtid.
23. marts 2022. Hvert år den 23. marts fejrer World Meteorological Organisation (WMO) meteorologiens dag. Her hyldes meteorologien og al den viden, der følger med om skyer, nedbør, temperatur, klima og meget andet. I år stiller WMO skarpt på ’Tidlig varsling og tidlig handling’. Det gør DMI også.
22. marts 2022. Sommerhalvåret er sat ind, og havisen i Arktis begynder så småt at smelte. Havisen har dermed nået sit årlige maksimum, og det ligner, at havismaksimum 2022 kommer ind på en 8. plads over laveste maksimum-udbredelser siden 1978. I Antarktis er situationen en anden – her var udbredelsen af havis rekord lav i februar.
21. marts 2022. FN’s Klimapanel kommer med svar den 4. april, hvor forskellige løsninger til at begrænse drivhusgasser i atmosfæren offentliggøres i en ny rapport. De mange tusinde sider er stablet, stakket og klar til publicering, men før det sker, skal 195 lande enes om essensen i et kort sammendrag.
18. marts 2022. I 10 dage bobler det af vejr og klima, når DMI og Experimentarium sætter vand over til en Vejr- og klimafestival i anledning af DMI’s 150-års jubilæum.
16. marts 2022. Vinteren 2021/22 huskes af de fleste i Danmark som utroligt blæsende. Vi fik besøg af to kraftige blæsevejr, og mange dage i det nye år piskede en hård vind ind over landet fra vest. I Grønland gik vinteren heller ikke stille af sig. Årsagen til det urolige vejr skal findes i udviklingen af op til flere store og usædvanligt dybe lavtryk. Vi er dykket ned i, hvorfor lavtrykkene denne vinter har været så markante.
11. marts 2022. DMI’s filer med tidevand er blevet opdateret og dækker frem til 2023. Igen i år er antallet af lokaliteter med beregnede tidevand øget. I Grønland er der kommet seks nye stationer til, mens der er tilføjet tre nye stationer til den danske liste. Derudover er det beregnede tidevand blevet en my mere præcist.
10. marts 2022. Mængden af drivhusgasser hænger uvilkårligt sammen med den globale opvarmning. Den nye satellit CO2 Mission skal overvåge mængden af drivhusgasser i atmosfæren og indirekte hjælpe til med at nedbringe udledningerne. For at få det optimale ud af CO2 Mission skyder DMI et nationalt samarbejde i gang med en workshop om, hvordan den nye satellit kan give mest værdi.
2. marts 2022. Det er over de sidste par år blevet tydeligt for enhver, hvor sårbart samfundet er, når eksempelvis en smitsom sygdom spredes. Inden for krisestyring er det velkendt, at jo bedre samfund og beredskaber kender til, hvilke faktorer der kan true vores samfund, des bedre kan vi forberede os. Derfor har Beredskabsstyrelsen netop opdateret rapporten ’Nationalt Risikobillede 2022’, og her optræder vejr og klima flere steder.
2. marts 2022. For at bygge bolværk mod fremtidens ekstreme vejr har regeringen og partierne bag finansloven for 2022 afsat midler til at styrke DMI’s Klimaatlas.
1. marts 2022. Vinteren 2021-2022 blev ganske mild. Januar skrev sig ind som dansk vejrhistories syvendevarmeste og februar blev den næstvådeste.
28. februar 2022. Klimaforandringer rammer verden skævt, lyder budskabet i seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning. Flere mennesker fordrives, dødeligheden stiger, sundheden falder og økosystemer trues. I takt med at temperaturen stiger, øges risikoen for uoprettelige skader og behovet for klimatilpasning.
21. februar 2022. Februar 2022 er allerede en af de vådeste, DMI har målt. Og med endnu en uge forude kan måneden rykke endnu højere op på rekordlisten.
18. februar 2022. De seneste dage har meteorologernes fokus i den grad været rettet mod stormen Nora, som ventes at ramme Danmark i aften og passerer tværs ind over landet. Nora har dog mistet pusten en anelse, og forklaringen skal bl.a. findes i en særlig hurtig udvikling.
17. februar 2022. De europæiske vejrtjenester har defineret et sæt spilleregler for navngivning af stormvejr.
14. februar 2022. FN’s Klimapanel kommer den 28. februar med en ny rapport, der har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet. I de næste 14 dage skal 195 lande enes om et sammendrag, hvor hovedpointerne i den flere tusinde sider lange rapport koges ned til ca. 30 sider.
8. februar 2022. Et stort og meget dybt lavtryk med vinde af orkanstyrke tager de kommende dage turen fra Grønland til Island, Færøerne og til sidst Danmark. Heldigvis svækkes lavtrykket undervejs og går fra orkanstyrke nær Grønland til kuling, når det møder Danmark på fredag.
2. februar 2022. Stormen Malik passerede i weekenden nord om Danmark. Stormen blev flankeret af vindstød af orkanstyrke, og vandstanden fulgte med i kølvandet af Malik. Malik opførte sig godt i forhold til DMI’s prognoser – i hvert fald hvad angår vinden. Når det kommer til vandstanden, så fulgte den prognoserne, lige ind til den ramte fjordene i det sydlige Kattegat.
31. januar 2022. Januar 2022 klemmer sig ind i top-10 over de varmeste januar måneder, der er målt i Danmark siden 1873. Gradtallet rækker til den 7. varmeste januar i dansk vejrhistorie, til gengæld er podiepladserne langt uden for rækkevidde, når det kommer til vand og sol fra oven. Januar har nemlig været rimelig tør, og lidt mindre solfattig end årets første måned plejer at være.
28. januar 2022. Meteorologerne varsler, at det blæser op til storm eller mere. Her kan du blive klogere på de definitioner og kategorier, som fagfolket arbejder med, når det vinden river og flår i Danmark.
13. januar 2022. DMI’s Istjeneste har netop hjulpet skibet Malik Arctica med at ’lægge til kaj’ ved en gletsjer i Antarktis. De smukke billeder fra turen, hvor isbjørne og vinter er skiftet ud med pingviner og sommer, viser også vigtigheden af iskort, når der sejles i isfyldt farvand.
10. januar 2022. DMI’s Klimaatlas viser nu, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtidens klima. Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau. Lokalt vil det ske mere end 100 gange om året i slutningen af dette århundrede i et scenarie med en fortsat høj global udledning af drivhusgasser.
7. januar 2022. En kold morgen i januar opdagede en læser en opretstående issøjle i fuglenes bad i haven. Hmm, noget tyder på at tyngdeloven spiller os et puds her. Eller gør den? DMI’s seniorklimatolog og vejrdetektiv kunne nemt forklare fænomenet, som bl.a. skyldes en anden naturlov.
5. januar 2022. Regeringen og partierne bag finansloven for 2022 har afsat penge til varsling af oversvømmelser. Det betyder, at DMI fremover skal varsle for oversvømmelser i Danmark, ligesom der i dag varsles for skybrud og stormflod. DMI går i gang med forberedelserne af varslingsopgaven primo 2022 og forventer at kunne udsende varsler for oversvømmelser i 2023.
4. januar 2022. Gennem det seneste årti har ”årets vejr” været spækket med rekorder for høje temperaturer og megen nedbør, men i 2021 var vejret usædvanligt normalt. Det hænger især sammen med, at det ”normale” nu dækker over det gennemsnitlige vejr i perioden fra 1991-2020, der har erstattet de ældre klimatal fra perioden 1961-1990.
21. december 2021. Det har været usædvanlig varmt over store dele af Grønland de sidste par dage, og der er flere steder målt tocifrede varmegrader. Årsagen skal findes i vejrfænomenet føn og et virkelig godt samarbejde.
21. december 2021. Denne tirsdag er det vintersolhverv, hvilket betyder, at årets korteste dag er over os. Midt i decembermørket finder vi dog også et lyspunkt, for nu vender mørke til lys - når dagenes længde ganske langsomt tiltager i de næste mange måneder.
20. december 2021. Med kun fire dage til juleaften er det kun marginaler, der afgør, om julevejret bliver vådt eller hvidt – og det gælder både i Danmark og overraskende nok også for dele af Grønland.
16. december 2021. DMI’s radardata bliver nu frit tilgængelige. Radardata giver viden om nedbør, viden som anvendes i forbindelse med større byggerier og dimensionering af f.eks. kloaknettet, som skal forhindre, at vi får vand i kælderen.
15. december 2021. Lang tids arbejde med at forbedre DMI’s operationelle hav- og havismodel for Grønland og Arktis er nu søsat. Den nye havismodel præsterer endnu flere detaljer om havisens udbredelse. Detaljer, som er vigtige for klimaforskere og søfarende i Arktis.
3. december 2021. Mens vinteren har indfundet sig - både vejrmæssigt og ifølge kalenderen - kigger DMI’s klimatologer tilbage og gør efteråret op. Der er særligt én parameter, der stikker ud: middeltemperaturen. Det har nemlig været det femtevarmeste efterår siden 1874.
2. december 2021. December er både kommet vådt og flot fra start. Der er allerede landet mere end 20 % nedbør af, hvad der normalt falder i løbet af december. Nedbøren er dog ulige fordelt over landet, ligesom der også er store forskelle i, om det blev hvidt eller vådt.
26. november 2021. En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien. Denne gang er det dog Grønlands sydvestkyst, der står for skud, og her er regn usædvanligt for årstiden.
26. november 2021. Tre måneder i træk med middeltemperaturer pænt over det normale betyder, at efteråret 2021 placerer sig midt i top 10-listen over de varmeste efterårs-sæsoner, DMI har registreret siden 1874!
22. november 2021. DMI har bidraget til et unikt datasæt, der giver detaljeret information om klimaet i de arktiske egne. Datasættet sætter en ny standard for kvaliteten af meteorologiske data til stor nytte for klimaforskningen og er frit tilgængelig via den europæiske klimaservice Copernicus Climate Change Service.
18. november 2021. Den nyeste langtidsprognose peger på en vinter, der som helhed bliver, som den plejer - altså tæt på temperaturgennemsnittet de seneste 30 år. Der er dog et aber dabei – især i anden halvdel af vinteren kan prognosen blive vendt på hovedet, så vi i stedet går mod et enten markant koldere eller varmere scenarie.
15. november 2021. På en meget våd og blæsende dag i efterårsferien, var der et sted på Sydsjælland, som oplevede bemærkelsesværdigt store ødelæggelser. Det lokale omfang og voldsomheden fik DMI’s meteorologer til at undersøge nærmere – kunne det være en tornado, som havde været på spil?
10. november 2021. Danmark, Island, Irland og Holland går sammen om en vejr- og klimaknuser, som skal give tidligere og mere præcise vejrudsigter end nogensinde før.
9. november 2021. I dag lancerer vi blandt andet en ny forside og visning af det lokale vejr på dmi.dk. Ændringerne står på et bagtæppe af input fra DMI’s brugerpanel og er en del af den løbende forbedring af dmi.dk.
5. november 2021. I år i Sydvestgrønland har sneen ladet vente på sig, men nu har et frisk lag nysne lag sig til rette. Det brune landskab, som har domineret i september og oktober, hænger sammen med en tør start på efteråret.
4. november 2021. Farligt vejr følger med klimaforandringerne, og vi får mere af det – især rammes verdens fattigste lande og østater. Danmark vil nu bidrage til et globalt initiativ, der skal få flere vejrmålinger på verdenskortet. Vejrmålinger er nemlig afgørende, når der skal varsles for farligt vejr.
4. november 2021. Vinteren er allerede godt i gang i Grønland. Det betyder, at Indlandsisen igen tager imod sne, og iskappen midt på Grønland vokser. Hvert år ’måler og vejer’ klimaforskerne under Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI (NCKF), hvordan Indlandsisen har det, og i år er de gængse tal suppleret med flere detaljer. Det ændrer ikke på resultatet, som viser et gennemsnitligt tab af is i år trods en kølig sommer – 166 gigaton på ét år.
2. november 2021. Fremover kommer den daglige femdøgnsvejrudsigt fra den færøske vejrtjeneste Veðurstova Føroya på hverdage.
31. oktober 2021. FN’s klimatopmøde COP26 begynder i dag, og DMI er med ved forhandlingerne, når verdens ledere, eksperter, erhvervsfolk og græsrodsbevægelser mødes. På COP26 skal der arbejdes videre på Parisaftalens regelsæt, som skal sikre, at alle lande gør deres for at håndtere klimaforandringerne.
29. oktober 2021. Der afsættes 40 mio. kr. til at fortsætte og styrke arbejdet i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF). Det er resultatet af de netop afsluttede forhandlinger om Forskningsreserven.
28. oktober 2021.Vejret går fra den ene yderlighed til den anden. Gårsdagens skyer, regn og blæst afløses nu af sol og efterårs-lune, men den næste omgang med ustadigt, koldt og blæsende efterårsvejr kan allerede skimtes i prognoserne, der gælder for næste uge. Dukkeføreren for det omskiftelige danske efterårsvejr er højtryk og lavtryk i Nordatlanten, som du kan blive klogere på her.
28. oktober 2021. Ikke alene har 2021 budt på en iskold rekord i Antarktis. Et gigantisk ozonhul, som blev afsløret i 2020 og anset som en ’usædvanlig hændelse’, bekymrer forskerne i Nationalt Center for Klimaforskning, for det ser ud til, at dette ozonhul har bidt sig fast.
28. oktober 2021. Det skal være gratis, nemt at gå til og pålideligt, når DMI udstiller klimadata til gavn for fremsynede bygherrer og deres rådgivere. Dermed er frisættelsen af landsdækkende klimadata godt nyt for mange virksomheder.
25. oktober 2021. Det er tidlig morgen, du er på vej på arbejde, og solen er så småt ved at vise sig på himlen mod øst. Timerne går, og efter en lang arbejdsdag er du igen på vej hjemad og når lige, at få det sidst glimt af solen inden den går ned mod vest. Hvad du i virkeligheden har været vidne til, er jordens rotation omkring sin egen akse.
22. oktober 2021. Netop som efterårsferien åbnede, fulgte efteråret trop med masser af regn og blæst. De sidste fem dage kom med varsler for kraftig regn, vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, og især i de sydlige egne var gummistøvler at foretrække frem for gummisko. DMI’s klimatolog er dykket ned i de drivvåde tal.
14. oktober 2021. På Kulturnatten i København åbner Klima-, Energi- Og Forsyningsministeriet dørene for små og store nysgerrige sjæle. Her præsenterer styrelser og institutter under ministeriet alt fra vejr og klima til oversvømmelsessikring af kældre og lagring af CO2 i undergrunden.
11. oktober 2021. Sæsonens første frost indfandt sig natten til søndag nær Horsens, og helt efter bogen var den både let og lokal. Den første nattefrost ’faldt til tiden’, og vejrforholdene var perfekte for let frost, alligevel måtte DMI’s klimatologer trække i håndbremsen, inden målingen blev godkendt.
7. oktober 2021. DMI’s forskere har netop finjusteret dybde- og breddeforhold i stormflodsmodellen i området omkring Limfjorden og Lillebælt. Stormflodsmodellen er et effektivt værktøj, der viser, hvor højt vandet kommer op langs de forskellige kyststrækninger i Danmark – så vi alle kan sikre os bedst muligt, når vandet fra kysten truer i tilfælde af stormflod.
6. oktober 2021. Radio-okkultation er en forholdsvis ny målemetode, der kan bestemme temperaturen i den øvre atmosfære med høj nøjagtighed. De nye data bidrager til en endnu bedre forståelse af klimaforandringer og er for første gang med i IPCC’s klimarapport.
28. september 2021. Danmarks Meteorologiske Institut har netop indgået en kontrakt til knap 40 millioner kroner (5,2 mio. €) med den europæiske meteorologiske satellitorganisation EUMETSAT. Aftalen medvirker til at styrke vores viden om vejr og klima.
27. september 2021. Den 12. september nåede havisudbredelsen i Arktis sit årlige minimum, og ender lige uden for top 10 af laveste udbredelser siden 1979. Mange af de laveste udbredelser er målt inden for de seneste 20 år, og den nedadgående trend er skidt for klimaet i Arktis, da havisen spiller en stor rolle i det globale klimasystem.
24. september 2021. Gårsdagens blæsevejr skrev sig ikke ind på DMI’s officielle stormliste, selvom surferne havde en glad dag. Men nu er sæsonen åbnet. Og statistisk set er det ved at være lang tid siden, en rigtig storm har hylet.
22. september 2021. Torsdag bliver en våd og særdeles blæsende dag. Har du moden frugt på dine frugttræer, vil det være en god idé at få dem plukket, inden frugterne bliver spredt for alle vinde i din have eller på fortovet.
21. september 2021. Onsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Det er nu, at natten bliver længere end dagen, og først ved forårsjævndøgn den 20. marts 2022 overhaler de lyse timer igen vinterhalvårets lange nætter.
16. september 2021. Onsdag og natten til torsdag blev en sjaskvåd affære over store dele af Danmark. Det er et lavtryk med tilhørende fronter, der står bag det våde vejrlig og gav os lige over en fjerdedel af den mængde nedbør, vi normalt forventer af en typisk september måned.
16. september 2021. Ozonlaget har en enorm betydning for livet på jorden. Derfor er det vigtigt at overvåge det, og sikre at det fortsat går den rigtige vej. Det gør det heldigvis, men især over Antarktis, vender et ozonhul tilbage hvert år, og noget tyder på, at klimaforandringer hæmmer helingen af ozonlaget.
15. september 2021. Et internationalt droneprogram, som sporer isbjerge med GPS-sendere, skal gøre os klogere på, hvordan isbjerge flyder og nedbrydes. Projektet har til formål at øge sikkerheden i isfyldt farvand og blev skudt i gang i august med et togt i Diskobugten i Vestgrønland.
11. september 2021. Den tidligere tropiske orkan "Larry" nærmer sig Sydøstgrønland. Resterne af "Larry" ser især ud til at give voldsomt vejr nær Tasiilaq på søndag - og det hænger sammen med kystens topografi.
31. august 2021. Sommeren 2021 lå længe til at blive en af de ti varmeste somre i dansk vejrhistorie, det sætter en kold august en stopper for. Men selvom denne sommer ikke bliver rekordvarm, så galopperer klimaet stadig i en varmere retning, lyder det fra DMI’s klimaforsker.
30. august 2021. Efteråret står for døren. Det bliver gradvist mørkere og mørkere, og dermed bliver der også større risiko for tåge. Når det er tåget sænkes sigtbarheden markant, og det kan være potentielt farligt at møde en tågebanke, hvis man kører bil eller vandrer i naturen, da ens orienteringsmuligheder forringes markant.
26. august 2021. I efteråret lukker DMI dørene op for erhvervspraktikanter. Her vil DMI’s meteorologer tegne og fortælle om de mange spændende opgaver, der varetages på DMI, og vi kan allerede nu afsløre, at det bliver en lærerig uge, som breder sig over mange fagligheder fra varsling af farligt vejr til vejrudsigter og klimaforskning.
25. august 2021. Satellitbilleder kan afsløre andet end blot skyer på himlen - sommetider fantastiske fænomener, der ikke umiddelbart giver sig til kende, når vi bevæger os rundt på jordens overflade.
19. august 2021. Flere lande i verden har oplevet ekstremt sommervejr med omfattende skovbrande, hedebølger og rekordhøje temperaturer samt voldsomme uvejr og oversvømmelser. I Danmark har sommeren overordnet set ikke skilt sig voldsomt ud i forhold til det normale, men går vi i dybden med tallene, dækker de alligevel over nogle usædvanlige hændelser.
18. august 2021. Sæsonprognosen peger på, at efteråret bliver præget af mange kølige dage med en dybblå efterårshimmel og drivende skyer adskilt af enkelte regnvejr. Derfor er det muligt, at efteråret lander til den lidt kølige og tørre side.
9. august 2021. FN’s klimapanel har i dag udgivet en omfattende statusrapport på klimaets tilstand i fortiden og i fremtiden. Hovedbudskabet i rapporten er, at den globale temperatur og det globale havniveau stiger med hidtil uset hastighed. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem.
3. august 2021. To enorme isbjerge har revet sig løs fra gletsjere i Nordøstgrønland. Det ene har taget turen hele vejen langs østkysten, syd om Kap Farvel og ligger nu 100 km syd for Nuuk. Det andet befinder sig endnu langs den grønlandske østkyst syd for Tasiilaq. Begge isbjerge er så store, at de kaldes isøer.
2. august 2021. Med temperaturen 23,4 °C satte en station i Østgrønland torsdag i uge 30 varmerekord.
28. juli 2021. En syndflod af vand eller knastørt. Bygerne har stået i kø over landet de sidste par dage, og de har flere steder været mere våde, end hvad normalt sommervejr kan præstere. Det har kastet store mængder nedbør af sig. Mange steder. Andre steder tørster naturen stadig.
26. juli 2021. Første del af IPCC’s sjette hovedrapport udkommer den 9. august. Rapporten kommer med en status på vores klimas tilstand og en videnskabelig vurdering af, hvordan klimaet ændrer sig i fremtiden. I de næste 14 dage skal 195 lande enes om et sammendrag, hvor hovedpointerne i den over 1000 sider lange rapport koges ned til ca. 20 sider.
21. juli 2021. For at DMI’s målenetværk måler korrekt, er det vigtigt med jævnlige eftersyn – ikke mindst i Grønland, hvor det barske klima udfordrer måleudstyret ekstra meget. DMI’s teknikere har i 2021 med hjælp fra Arktisk Kommando tilset målestationerne på Vestgrønlands kyst. Heldigvis fik de ikke brug for den bevæbnede bjørnevagt, men 12 vejrstationer på vestkysten er nu trimmet, og én er ombygget til ødestation.
20. juli 2021. Sommeren 2021 har ind til nu været sparsom med nedbør, og tørkeindekset er efterhånden gået i rødt flere steder. Kigger vi frem i prognoserne, er der fra søndag udsigt til kraftige byger, men byger har det ofte med at være lokale og kraftige, så de forventes ikke at bløde den tørkeramte jord op i et hug.
14. juli 2021. På grænsen mellem en temmelig kold luft i nord og en varm, fugtig luft i syd, har hyppige regnvejr givet især Sydgrønland rekordstore nedbørsmængder i juni 2021.
13. juli 2021. En såkaldt kuldepol, sommetider også omtalt som et øvre lavtryk, vil de kommende dage bevæge sig ind over Vesteuropa og i den grad diktere vejret her i Danmark!
9. juli 2021. Allerede ni dage inde i juli 2021 har vi haft flere skybrud end gennemsnittet for hele måneden 2011-2020. De har især ramt i det centrale Jylland.
1. juli 2021. Efter en kold, våd og solfattig maj tog juni revanche med pæne middeltemperaturer, flere soltimer og kun omkring det halve af den nedbør, vi ”normalt” kan forvente. Det mest sommerlige vejr faldt over det østlige Danmark.
28. juni 2021. Sparsomme mængder af nedbør har lokalt sendt tørkeindekset på himmelflugt. De seneste prognoser peger dog på udsigt til regn, men kommer der nok til at slukke tørsten i det danske landskab? Her må meteorologen træde lidt vande.
24. juni 2021. 2021 blev et behageligt sankthans-år. Nogle steder kiggede solen endda også frem, og ellers bød aftenen på behagelige temperaturer og ikke ret meget vind.
22. juni 2021. Et for årstiden kraftigt lavtryk og fronter med regn har kurs mod Sydgrønland og en stor del af Vestgrønland. Det betyder, at Skt. Hans aften går hen og bliver en våd og blæsende affære mange steder i Grønland.
22. juni 2021. Når temperaturen i det centrale Arktis overstiger nul grader begynder havisen omkring Nordpolen at smelte. Det er den nu, og ifølge DMI’s havisforskere falder tidspunktet nær det ’normale’. Tidspunktet for begyndelsen af smeltesæsonen er en indikator for, hvor stor udbredelsen af havisen bliver hen over sommeren, og udbredelsen er i sidste ende afgørende for klimaet i Arktis.
18. juni 2021. Når en stor del af danskerne i disse dage blot sukker efter en eller anden form for nedkøling, raser diskussionerne blandt DMI’s nørder, klimatologer og meteorologer: Har vi hedebølge, eller er det bare en varmebølge, hvor er det målt og over hvor lang tid. Det handler grundlæggende om at være fremsynet eller bagklog.
16. juni 2021. COWI bruger DMI’s data i analyser til robuste løsninger. Det er så populært, at der bliver skræddersyet et IT-værktøj til de mange projekter.
11. juni 2021. EM i fodbold står for døren, og flere kampe skal spilles i Danmark. DMI’s klimatolog har kigget på vinderstatistikken for landsholdskampe spillet i Parken gennem de seneste 10 år. Se hvordan vind, vand og vejr påvirker vores vinderchancer her.
7. juni 2021. I disse dage er et hold af DMI’s klimaforskere draget mod nord til byen Qaanaaq i Nordvest-grønland. Klimaforskerne skal indhente data til flere spændende projekter inden for havis, gletsjere og klimaforandringer. Læs hvad klimaforskerne laver, og hvilken forskel de reelle målinger gør for forskning og for klimamodeller.
4. juni 2021. Danmarks Rumstrategi er netop opdateret. DMI er en af Danmarks største forbrugere af data fra rummet – og har derfor leveret ekspertbistand til arbejdet med Rumstrategien, især inden for klima og sikkerhed i Arktis.
25. maj 2021. DMI og DTU har i de sidste tre år samarbejdet om at udvikle en metode baseret på kunstig intelligens, der kan assistere DMI’s Istjeneste i at udnytte de mange tilgængelige satellitbilleder over Grønland og levere flere og mere rettidige isinformationer til brugerne. Arktisk kommando har testet de nye produkter, som nu også er tilgængelige på ocean.dmi.dk.
19. maj 2021. Hvis man elsker sol og varme, må maj betegnes, som en helt usædvanlig sløj optakt til sommeren. Mere positivt er det dog, at det ustadige vejr fik sat en stopper for et glødende tørkeindeks i slutningen af april. Find flere detaljer om sol, regn og temperaturer her, samt et bud på, hvordan maj og foråret som helhed ser ud til at ende.
19. maj 2021. Langtidsprognosen peger på, at et lavtrykstrug i længere perioder vil dominere vejret over Nordvesteuropa og Skandinavien denne sommer. Det vil resultere i halvkøligt og ustadigt sommervejr, men indimellem stabiliseres vejret dog i kortere perioder.
17. maj 2021. Præcist at udpege, om en kommende skylle fortjener betegnelsen skybrud, er et hovedbrud bestående af kaotiske og monstertunge atmosfæriske regnestykker. Når dommen er faldet, skal lokaliteten fastlægges. Det svarer til på forhånd at bestemme, hvor boblerne i den kogende gryde vand dukker op næste gang.
6. maj 2021. Selvom verden gik i stå i forsøget på at bremse den hærgende covid-19 pandemi, og at klimaet derfor blev udsat for reducerede CO2 udledninger og andre menneskeskabte udledninger, så er det ikke nok til at have en langtidseffekt. Det viser et verdensomspændende forskningssamarbejde.
28. april 2021. Danmark blev ramt af ekstreme stormfloder, længe før de systematiske målinger af vandstande gik i gang. De stormfloder har vi hidtil kun kendt effekten af fra historiebøgerne, men det ændrer forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) og Kystdirektoratet nu på. Ved hjælp af bl.a. en computermodel har de bragt katastrofer som Den Anden Store Manddrukning i 1634 ind i nutiden.
27. april 2021. I år lander april et godt stykke fra det normale ’aprilvejr’. Årets fjerde måned tegner nemlig til at blive både kold, solrig og endnu mere tør, end den plejer at være - men det bliver ikke til nogle nye vejrrekorder i denne omgang.
27. april 2021. Det kolde aprilvejr skyldes et fastlåst vejrsystem, som holder Danmark i et jerngreb med en vedholdende tilstrømning af polarluft. Bliv klogere på, hvordan højtryk og lavtryk styres af jetstrømmens vilde vinde højt oppe i atmosfæren.
23. april 2021. Ny forskning bidrager til at opklare et radioaktivt udslip i 2017. Der er fokus på at forbedre DMI’s spredningsmodel samt udvikle metoder, så vi bliver bedre til at finde ud af, hvor og hvornår et eventuelt radioaktivt udslip har fundet sted, og hvor stort det har været.
20. april 2021. Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er for øjeblikket indsat til støtte for den grønlandske COVID-19 vaccinationsindsats i Sydgrønland. Arbejdet består i at fragte vacciner ud til grønlandske byer og bygder, og det gøres til søs. Med DMI’s viden om isforhold, tidevand, vind og vejr kan Arktisk Kommando imødekomme, den præcision der kræves, når vaccinerne skal fordeles.
16. april 2021. Forude venter en forårsweekend med udsigt til både blå himmel sol. Men selvom solskin er dejligt, så kan strålerne være noget skidt her i april, og i fremtiden vokser den trussel måske yderligere. Det viser et nyt studie fra Nationalt Center for Klimaforskning, som kobler den globale opvarmning sammen med flere farlige stråler.
14. april 2021. UV-indekset er så småt ved at snige sig over 3. Det er hermed den tid på året, hvor især ”vinterblege vikinger” har godt af et lag solcreme eller anden solbeskyttelse. Få de skadelige UV-strålers ABC her.
13. april 2021. Havisens udbredelsen i Arktis toppede den 9. marts i år, og ender som den 10. laveste udbredelse i de 43 år, hvor havisen er blevet overvåget med satellitter. Det er dog endnu mere tankevækkende, at de 10 laveste udbredelser, alle har indfundet sig efter 2005.
7. april 2021. Mange tror, at det kun sner, når det er frostvejr. Plusgrader i luften kan dog sagtens ende med vinterlig nedbør, når blot luften er tør nok - typisk af polar oprindelse. Bliv klogere på, hvordan sne og plusgrader hænger sammen her.
6. april 2021. DMI’s filer med tidevand er nu opdaterede og dækker helt frem til 2022. Traditionen tro er der kommet endnu flere stationer til, og de gamle analyser er genberegnede med nye målinger. Det gælder særligt for Færøerne og den jyske Vestkyst.
30. marts 2021. Temperaturen falder hen over påsken – man kan sagtens nyde vejret ude, men husk overtøjet. Det er slet ikke usædvanligt, at april går fra det fristende varme til det rystende kolde. DMI har bogført påskevejret tilbage til 1891, her nøjes vi med at dele de seneste 40 år.
26. marts 2021. Når vi opholder os udendørs, er der mindre risiko for, at vi smitter hinanden med Covid-19. Vejret er derfor en parameter, som Statens Serum Institut (SSI) nu har med i deres beregninger for smitteudviklingen i Danmark. DMI hjælper med vejrdata, der giver det mest sandsynlige bud på vejrudviklingen i de kommende måneder.
25. marts 2021. Som en helt ny service kommer vejrudsigten nu på grønlandsk. DMI har netop lanceret en Facebook-side med fokus på Grønland, hvor der dagligt leveres opdateringer om vejr-, klima-, hav- og isforhold i Nordatlanten.
23. marts 2021: Meteorologiens dag 2021 sætter fokus på, hvordan forståelsen af klimaet er dykket ned under overfladen. Havets evne til at optage varme spiller nemlig en afgørende rolle, når det handler om, hvor meget vandet stiger i fremtiden.
22. marts 2021. Når vi kigger op på himlen på en skyfri dag, oplever vi himlen som blå. Men det, som vores øjne i virkeligheden ser, er den blå farve i Solens lys, som spredes af molekyler i atmosfæren. Læs med her og bliv klogere på himlens flygtige farver og en lilla himmel.
10. marts 2021. DMI er, sammen med de nordiske meteorologiske institutter og andre europæiske partnere, med i udviklingen og opsendelsen af en helt ny type vejrsatellitter. Satellitten hedder ’Arctic Weather Satellite’ (AWS), og er, som navnet antyder, fokus på overvågning af vejret på de høje breddegrader, herunder Grønland og Arktis.
10. marts 2021. Hvor ofte oplever vi 36 °C i august? Hvor mange år går der i gennemsnit mellem minus 21,5 °C i marts? Og hvornår fortjener en temperatur egentlig stemplet ’ekstrem’ i Danmark? Svaret får vi nu fra Nationalt Center for Klimaforskning.
4. marts 2021. Dybt under havets overflade mellem Island og Færøerne løber med stor sandsynlighed en hidtil ikke opmålt havstrøm. Hvis den findes, så har den betydning for Golfstrømmens styrke og bliver et nyt pejlemærke for udviklingen af fremtidens klimamodeller. Derfor sætter forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI og det færøske institut for marin forskning, Havstovan, nu alt ind på at afsløre den hemmelige, undersøiske flod af iskoldt vand fra Arktis.
2. marts 2021. Selv om februar kun har budt på en enkelt top-10 rekord, og ikke var spektakulær hverken hvad angår temperatur, regn eller solskin, har februar alligevel været usædvanlig. DMI’s klimatologer har kigget februars tal igennem og har fundet flere ting, der får februar 2021 til at skille sig ud fra mængden.
26. februar 2021. Milde ’forårsvinde’ fra syd har sendt pollentallene på himmelfart, og mængden af elle-pollen har netop overgået det tidligere rekordår fra 2019 med hele 25 %. DMI har med hjælp fra Astma-Allergi Danmark og vagthavende meteorolog et bud på, hvordan pollensæsonen fortsætter de næste par uger. Og det er ikke just godt nyt for dem, som plages af elle-pollen…
26. februar 2021. Oversvømmelser, skybrud, hedebølger… fremtidens klima bliver mere ekstremt. Den anerkendte professor Eigil Kaas, skal nu stå i spidsen for at gøre os klogere på vores klima, når han den 1. marts 2021 tiltræder som ny videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI. For klimaforskning er en grundsten, når vi skal finde løsninger til, hvordan vi tilpasser os fremtidens klima med hyppigere voldsomme vejrhændelser.
16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.
12. februar 2021. Iskolde polare vinde har fået et solidt tag i Danmark, og vinteren er for alvor kommet til landet. Men hvorfor er det egentlig blevet så koldt i år? Svaret skal blandt andet findes i en pludselig opvarmning i over 30 km’s højde over Arktis. Læs med og bliv klogere på, hvad der spiller ind, når slaget mellem kulde og varme afgøres.
12. februar 2021. Kold polarluft har fundet vej til landet, og natten til fredag blev den koldeste nat i meget lang tid. Et lag sne, svage vinde og klart vejr er nogle af årsagerne til at temperaturen faldt ekstra hurtigt i nat.
11. februar 2021. DMI’s hjemmeside har fået en ny navigation, som skal gøre det nemmere for brugerne at finde den viden om vejr, klima og hav, som de søger. Den nye navigation er blevet til på baggrund af input fra brugerne og test i DMI’s brugerpanel.
8. februar 2021. Hvor koldt er det, hvor længe har det været koldt, og hvor meget blæser det? Vejret er sammen med andre lokale forhold med til at afgøre, om isen er sikker. Derfor skal man altid tjekke de enkelte kommuners udmeldinger inden man skøjter af sted.
3. februar 2021. Efter flere år med milde vintre og ikke ret megen sne, er der nok mange danskere, der glæder sig over, at vejrudsigten melder om frost og sne. Men sneen vil være meget ulige fordelt. Nogle landsdele går næsten fri, mens andre kan få slud i stedet for sne. Derudover vil en kraftig og meget kold vind nive i kinderne. Læs med her og bliv klogere på de næste ugers vintervejr.
26. januar 2021. Den danske vinter svinger ofte omkring frysepunktet, hvilket gør, at vi ofte døjer med is- og sneglatte veje. Saltning af vejene er et godt middel – men ingen garanti - mod glatte veje. Da mødet med glatte stier og veje kan ende fatalt, er det godt at vide, hvornår du skal være ekstra opmærksom.
15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.
12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.
5. januar 2021. De nye klimatal for 1991-2020 viser, at det danske klima har forandret sig. Det gennemsnitlige vejr over et helt år er blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. Fortsætter udledningen af drivhusgasser kan vi se frem til et stadigt varmere og vådere klima fremover.
5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.
5. januar 2021. Fremover kan du tjekke vejret på dmi.dk og DMI’s app uden at blive forstyrret af reklamer. Regeringen og partierne bag finansloven for 2021 har besluttet, at reklamer ikke harmonerer med DMI’s ambition om at formidle troværdig viden om vejr, klima og hav. Derfor er dmi.dk fra i dag reklamefri.
22. december 2020. Sæsonens vigtigste resultater for Grønlands indlandsis og den arktiske havis opsummeres i den aktuelle sæsonrapport på den danske Polar Portal. Læs hovedbudskaberne her.
22. december 2020. DMI's meteorologer melder om køligere vejr i juledagene med bedre plads til solen, end vi længe har set. I søgen efter sne, skal man sætte lid til, at de såkaldte Kattegatbyger kan overraske os juleaftensdag og 1. juledag med lidt vinterlig nedbør til kysterne langs Kattegat. Kigger vi længere frem i tiden, får den hvide jul endnu dårligere kår.
22. december 2020. DMI’s Klimaatlas er netop blevet opdateret med viden om fremtidens ekstreme stormfloder, temperaturer og som noget nyt vækstsæson og vind.
18. december 2020. Efter en ualmindelig mørk december er der formentlig mange, der higer efter solen. I det lys er det godt nyt at det på mandag er vintersolhverv, og dermed tiltager dagenes længde ganske langsomt fra næste uge.
17. december 2020. DMI har kigget tal og prognoser igennem for december og 2020, og særligt årets middeltemperatur og antallet af solskinstimer i december (eller mangel på samme) stikker ud.
10. december 2020. DMI står i spidsen for et nyt undervisningsmateriale om klimaet i Arktis, som har et særligt fokus på den arktiske havis og den grønlandske indlandsis. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Projektets titel er ”I klimaforskernes fodspor – forstå klimaforandringerne i Arktis”, og starter primo januar 2021.
9. december 2020. Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, har kastet et blik på, hvordan 2020 ser ud til at ende. Alt tyder på, at året skriver sig ind i rækken af varme rekorder. 2020 bliver formentlig et af de tre varmeste år i målehistorien, og de sidste 10 år ender som den varmeste dekade nogensinde målt.
2. december 2020. DMI’s kontor i Karup bistår Forsvaret med vejrudsigter, og når de er på mission ude i verden, har de ofte en meteorolog med som hjælp. Netop nu er én af DMI’s meteorologer ved at afslutte sin udstationering, og der tages en masse oplevelser og erfaringer med hjem til Danmark.
30. november 2020. De nye klimatal for 1991-2020 viser, at både vores efterår og november måned er blevet næsten én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. Få mellemregningerne her - tilsat et kig ind i fremtidens efterår.
30. november 2020. Som en del af regeringens plan for placering af styrelser i København flytter DMI fra Lyngbyvej til det ny-opførte klimakvarter ved Skt. Kjelds Plads. Som regeringens klimavidenskabelige rådgiver passer DMI perfekt ind i et kvarter med øget fokus på grøn omstilling og klimatilpasning, og færre kvadratmeter kan blive en fordel.
20. november 2020. Hvert år i november kommer DMI’s langtidsmeteorologer med et bud på, hvordan det forestående vintervejr bliver. Langtidsprognoser er komplekse, da både atmosfæren, jorden, havet, og solen påvirker, hvordan vinteren bliver, og derfor er prognoserne også mere usikre end de gængse vejrprognoser. Der er dømt #nerdalert i denne artikel, så hold tungen lige i munden, hvis du er nysgerrig på, hvad der påvirker vintervejret i Danmark.
18. november 2020. 2020 kan blive det næstvarmeste år, DMI nogensinde har registreret, siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Det hele står og falder med, hvordan decembervejret bliver – ifølge langtidsprognosen er der dog ikke tegn på, at december får kolde fødder.
17. november 2020. DMI’s omfattende vejrdata bliver løbende gratis for alle og til gavn for iværksætteri og nye grønne løsninger. Nu er turen kommet til lyndata, havtemperaturer og vandstandsmålinger – målinger som kan øge sikkerheden og hjælpe med planlægning særligt inden for hhv. energibranchen og sejlads.
12. november 2020. Det var Karsten Bak Grosen, som efter års stilstand i sagsarkivet, fik DMI’s vejrdetektiver op ad stolene. For hvad var det dog, som tegnede sig på morgenhimlen den sidste dag i oktober? Det var lige en sag for to sultne mesterdetektiver, der ikke er bange for at bevæge sig ind på himlens skyggesider.
3. november 2020. Fra i dag vil DMI’s vejrtjeneste i Grønland løse sine opgaver fra Nuuk i stedet for som hidtil fra Kangerlussuaq. Med flytningen kommer meteorologerne bl.a. tættere på vigtige samarbejdspartnere, som har brug for viden om vejret.
2. november 2020. Usædvanlig lun luft ramte landet mandag morgen, og sendte flere steder termometeret op over 15 grader. Højeste temperatur i dag lød på 17,7 grader, og lader dermed den 52 år gamle rekord for højeste temperatur i november, som lyder på 18,5 grader, stå uberørt.
30. oktober 2020. Der afsættes 39,4 mio. kr. til at fortsætte og styrke Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) og overvågning af Grønlands indlandsis. Det er resultatet af de netop afsluttede forhandlinger om Forskningsreserven.
30. oktober 2020. Oktober er præget af en langsom opvarmning, som træder tydeligt frem, når vi betragter udviklingen gennem hele den danske vejrhistorie – og ikke blot de to seneste klimaperioder. Udviklingen for oktober stemmer umiddelbart godt overens med fremtidens efterår, der er beskrevet i DMI’s Klimaatlas – og som forventes at blive gradvist varmere.
29. oktober 2020. La Niña-fænomenet er dannet, og forventes at holde et stykke ind i næste år, ifølge WMO. Under en La Niña udløses en række af vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. La Niña har normalt en afkølende effekt på den globale temperatur, men på grund af den globale opvarmning er selv 'La Niña-år' nu varme.
28. oktober 2020. Væksten af havis i Arktis foregår meget trægt i år, og lige nu er isudbredelsen rekordlav for årstiden. Der er tale om en ond spiral, da den globale opvarmning forstærkes med en faktor 2 eller mere i Arktis – og derfor rammer området særligt hårdt.
23. oktober 2020. Efteråret er fremskredent, og normaltid er endnu en markør for vinterens komme. Vi skifter til normaltid natten til søndag den 25. oktober, og det munder ud i én time mere at sove i.
22. oktober 2020. Klimaforandringer påvirker især Arktis, og derfor er der øget fokus på forskning i området. International Arktisk Hub har til formål at skabe en samlende platform i Grønland for grønlandske, danske og internationale polarforskere samt arktiske interessenter. Og netop nu er den nye sekretariatsleder udpeget.
22. oktober 2020. DMI’s brugerpanel, som skal hjælpe med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig, er på plads. Deltagerne i panelet, der repræsenterer de mange forskellige typer af brugere, som har interesse i hjemmesiden, skal i den kommende tid teste mulige nye løsninger til et opgraderet dmi.dk.
12. oktober 2020. For et år siden sejlede den tyske isbryder RV Polarstern fra sin hjemhavn Bremerhaven mod det arktiske ocean nord for Sibirien for at lade sig fryse fast i pakisen og agere base for det største flydende havis-eksperiment nogensinde – MOSAiC-ekspeditionen. Polarstern har nu sat kursen mod Bremerhaven igen med lasten fuld af unik viden om havisen og havmiljøet i Arktis.
7. oktober 2020. DMI søger brugere af dmi.dk, som vil hjælpe os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Brugerne skal indgå i et panel, som repræsenterer de mange forskellige typer af brugere, der besøger siden.
1. oktober 2020. September måned er passeret, og et kig i bakspejlet fortæller om en tør måned, der både bød på mere sol end normalt, tidlig nattefrost og lune sensommerdage.
30. september 2020. De nye klimatal for 1991-2020 viser, at september er blevet knap én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. Ifølge DMI’s klimaforskning flugter det varmere klima i efterårets første måned, med det vi forventer af fremtidens efterår.
24. september 2020. Ny forskning har fokus på sammenhængen mellem klimaforandringer og arkæologiske materialer i Grønland. Et varmere klima giver bedre forhold for bakterier, mere plantevækst og mindre permafrost – og det truer bevarelsen af steder med arkæologisk værdi.
23. september 2020. Minus 69,6 grader celsius er den koldeste temperatur nogensinde målt på den nordlige halvkugle. Rekorden i Grønland blev sat d. 22. december 1991.
22. september 2020. Det har været smeltende varmt i store områder i Arktis i år, og isudbredelsen for denne sæson ender på en klar andenplads fra bunden. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er der klart mindre havis end i 2007, 2016 og 2019, som ellers har delt andenpladsen indtil nu, mens 2012 fortsat står med den kedelige rekord, som året med mindste isdække i Arktis siden målingerne startede i slutningen af 1970’erne.
21. september 2020. Tirsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Bøtten vender igen den 20. marts 2021 til forårsjævndøgn, hvor dagen igen bliver længere end natten.
18. september 2020. Sæsonens første nattefrost kom i de sene nattetimer natten til fredag den 18. september, og vi skal hele 15 år tilbage for at finde sidste gang, der kom nattefrost så tidligt på efteråret. Koldeste sted i nat var Isenvad i Midtjylland.
16. september 2020. Ozonlaget er i langsom bedring, vi kan dog først forvente et fuldt genoprettet ozonlag i 2060. Især Antarktis er et særligt udsat område, hvilket markeres af et årligt tilbagevendende ozonhul. I år blev der for første gang ligeledes fundet et ozonhul over Arktis. Men hvorfor får vi huller i ozonlaget, når mængden af ozonnedbrydende stoffer er faldet? Det kan hænge sammen med klimaforandringer.
10. september 2020. Luftens temperatur i Nordpolsområdet er nu krøbet under frysepunktet, men havet er fortsat lunt, og havisen smelter stadig. Efter en meget varm sæson i Arktis er udbredelsen af havis lige nu på det næst-laveste niveau, siden målingerne startede i 1970’erne, og kun tiden vil vise om minimums-rekorden fra 2012 står for skud, eller om isudbredelsen 2020 indtager andenpladsen.
9. september 2020. Høje temperaturer i Arktis har givet massiv afsmeltning fra havisen, mens afsmeltning fra Indlandsisen på Grønland ligger lidt under gennemsnittet for de seneste 30 år. Vi gør status for Indlandsisens tilstand.
4. september 2020. Vejrudsigter bygger på hardcore matematiske modeller, som konstant finpudses for hele tiden at blive mere nøjagtige. Kom med ind i det meteorologiske maskinrum og bliv klogere på prognosernes usikkerheder og begrænsninger med omdrejningspunkt om et par sommerfuglevinger fra 1960’erne.
1. september 2020. Det årlige tilbageblik på den forgangne sommer er klar, og tallene viser – måske noget overraskende – at sommeren 2020 var helt normal, både hvad angår temperatur, nedbør og solskin. Dog dækker gennemsnittet i den grad over både bakker og dale, idet både juni og august kom på top-10 over varmeste sommermåneder, mens juli blev den koldeste i 22 år. August blev den 5. mest solrige august måned siden 1920, og en usædvanlig lang hedebølge tog et solidt greb i den danske sommer.
31. august 2020. De nye klimatal for 1991-2020 viser, at både vores sommer og august måned er blevet ca. én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. August er ligeledes blevet noget vådere sammenlignet med de forrige klimatal.
31. august 2020. Den hastigt tiltagende afsmeltning fra Grønland og Antarktis betyder, at is nu er den vigtigste årsag til at verdenshavene stiger. Ny forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning og University of Leeds sætter tal på: 1,8 cm siden 1990’erne, alene på grund af afsmeltning.
24. august 2020. Viden om, hvordan vejret er her og nu, er helt essentielt, for at en vejrprognose bliver så rigtig som mulig. Så hvorfor ikke benytte sig af, at vi alle går rundt med en måler i lommen? Et nyt forsøg, hvor DMI’s forskere indsamler data om lufttrykket ved hjælp af DMI’s APP, skal være med at gøre vejrudsigten bedre i fremtiden.
20. august 2020. Gårsdagens meget kraftige skybrud gik i denne omgang ud over det nordlige Sjælland. 12 steder blev der registreret skybrud, altså over 15 mm nedbør på 30 minutter. På hele fire af målelokaliteterne kunne man rapportere om ”dobbelt” skybrud, dvs. mere end 30 mm nedbør på en halv time.
18. august 2020. Ny forskning forudsiger, at afsmeltningen af den grønlandske indlandsis vil resultere i en stigning på mindst 10 cm i det globale havniveau omkring år 2100. Forskningen er baseret på analyser af næsten 30 års videnskabelige data om afsmeltning af den grønlandske indlandsis, og viser hvordan den grønlandske indlandsis reagerer på klimaforandringer.
16. august 2020. Aarhus Universitet og GEUS har konstateret en afvigelse i resultaterne fra deres hydrologiske model, der bruges til miljøberegninger. Aarhus Universitet peger på, at ændringerne skyldes DMI’s modernisering af nedbørmålinger for omkring 10 år siden. DMI kan ikke umiddelbart se, at der er afvigelser i de nedbørdata, som bruges til modellerne. DMI er klar til at samarbejde om at finde årsagen bag afvigelserne.
13. august 2020. Et par fronter har kastet usædvanlig meget nedbør af sig fra Diskobugten og sydover langs den grønlandske vestkyst. Sisimiut topper med at have fået over fire gange så meget nedbør som normalt. Nabo-bygden Kangerlussuaq kommer lige i hælene og sætter også en markant nedbørrekord for juli.
3. august 2020. Juli 2020 vil for de flestes vedkommende huskes som værende ustadig og kølig, og det faktum understreges af, at vi kun fik to meteorologiske sommerdage, hvor temperaturen oversteg 25 grader. Et nærmere kig på julis tal fra vest mod øst, viser dog, at der har været store kontraster henover landet. Det medvirker til, at tørkeindekset over det østlige Danmark er relativt højt.
3. august 2020. Nye klimatal viser, at juli er blevet 1,3 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juli. Vi kan hermed konstatere, at klimaet i alle årets første syv måneder, med undtagelse af juni, aldrig har været varmere i dansk vejrhistorie end nu.
30. juli 2020. Havisen smelter hurtigere end normalt. På dette tidspunkt af året er havisen omkring Nordpolen aldrig blevet målt til at være så lille, som den er nu.
29. juli 2020. De fleste har efterhånden hørt, at opvarmningen går hurtigere i Arktis end nogen andre steder på jorden. Et nyt studie, som tre af DMI’s klimaforskere har medvirket i, viser, at opvarmningen i Arktis, går hurtigere end forventet, og at de sidste årtiers temperaturændringer i Arktis ligner de kraftige og hurtige temperaturstigninger, som skete under istiden for over 10.000 år siden.
21. juli 2020. Langtidsprognosen, altså det mest sandsynlige vejr-scenarie de kommende uger, giver ikke ret meget håb for dem, der savner sol og varme. Meget tyder nemlig på, at det ustadige og lidt kølige sommervejr fortsætter, og antallet af regulære sommerdage den resterende del af juli og august ser ud til at blive få.
17. juli 2020. Juli har indtil nu vist sig fra en overordentlig kølig side – faktisk en af de køligste, vi har registreret, siden målingernes start i 1874.
16. juli 2020. De fleste går nok rundt med opfattelsen af, at oven på en meget varm og sol-stabil slutning på foråret, er fulgt en underfrankeret sommer med skyer, blæst og utilregnelige regnvejr. Kombinationen af en ret varm juni og en halvkold juli giver dog det resultat, at vi alt i alt indtil videre har en ret normal dansk sommer.
10. juli 2020. Hvilket niveau skal man kystbeskytte til, hvis man vil gardere sig mod den værst tænkelige stormflod? I Nationalt Center for Klimaforskning samarbejder DMI og Kystdirektoratet på at finde svaret
1. juli 2020. Så skal du måske være meteorolog på DMI? Bliv en del af det meteorologiske maskinrum, hvor vi laver vejrudsigter til hele Rigsfællesskabet, der favner alt lige fra den rolige ’vejrdag’ til dage, hvor vejret viser tænder. DMI’s arbejde hviler på en solid bund af meteorologisk knowhow, teamwork tilsat de nyeste modelberegninger. Mød både nye og erfarende meteorologer fra DMI her.
30. juni 2020. De nye klimatal for juni viser, at måneden er blevet vådere siden målingernes start. Middeltemperaturen har derimod stort set ikke ændret sig sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juni. Faktisk er temperaturen for juni stort set uforanderlig, når vi kigger på klimatal siden målingernes start, og det er unikt. Forklaringen ligger sandsynligvis i det skiftende danske vejr.
26. juni 2020. Efter tre varme dage har DMI’s klimatologer fredag formiddag kunne konstatere, at landet er ramt af en landsdækkende varmebølge. Varmebølgen ser ud til at nappe lørdagen med, og derefter daler temperaturen til mere svale temperaturer.
25. juni 2020. COVID-19 har spændt ben for mange ting, og ofte har der skulle tænkes ud af boksen for at finde en løsning. Det var også tilfældet, da to studerende fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen skulle begynde i praktik på DMI, og selv samme sted lukkede fra den ene dag til den anden. En alternativ løsning blev taget i brug, og både praktikanter og DMI fik gode erfaringer med sig.
24. juni 2020. 2020 blev et forrygende Sankt Hans-år. Stort set skyfri himmel, svag vind og behagelige temperaturer over det ganske land – hvad mere kan man forlange? Et bål måske...
23. juni 2020. DMI’s omfattende vejrdata bliver nu gjort tilgængelige for alle. Initiativet, som hedder Frie Data, skal udgøre fundamentet for den bæredygtige udvikling i Danmark samt bane vejen for innovation og økonomisk vækst.
22. juni 2020. Sankthansvejret byder i år på en flot midsommeraften med tørvejr og temperaturer omkring 20 grader samt rolige vindforhold, når bålet… måske tændes. Der er nemlig et forbud mod større forsamlinger, som kan slukke båltørsten mange steder i landet, men vejrudsigten skal I ikke snydes for.
18. juni 2020. Fremtidens danske sommer får flere tørre dage og længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne kraftigt, når det endelig sker. DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør. Og det er værdifuld viden for kommuner og alle de aktører, som arbejder med at sikre os alle mod konsekvenserne af fremtidens voldsommere vejr.
17. juni 2020. Sæsonprognosen for juli, august og september er klar. Konklusionen er, at vi får perioder med varmt og stabilt vejr afløst af mere omskiftelige perioder, hvor vi henter vejret fra vest. I denne udgave af sæsonprognosen står der også lidt om de mekanismer, der har betydning for, hvilken vejrtype vi får over Danmark de kommende måder, og hvilken betydning det har for, hvor pålidelig den er.
12. juni 2020. Ekstrem fugtig luft er på vej op over Danmark til weekenden og kan lørdag give anledning til tordenbyger og lokale skybrud. Læs mere om baggrunden her og følg med i vores varsler.
11. juni 2020. Temperaturen i det centrale Arktis er nu over frysepunktet. Dermed starter havisen sin smeltesæson omkring Nordpolen præcis samme dato, som den plejer. Nemlig den 11. juni. Ifølge DMI’s havisforsker er der dermed ikke umiddelbart udsigt til rekordlav udbredelse af havisen til efteråret.
9. juni 2020. DMI’s direktion styrkes på det klimafaglige område med valget af forskningschef Ulrik Korsholm, som ny vicedirektør. Sammen skal DMI’s direktør Marianne Thyrring og den nye vicedirektør lede instituttet igennem disse års store kald og forandringer.
3. juni 2020. Frem til fredag vil der falde op til 40 mm regn, og temperaturen tager et pænt dyk. Også i weekenden kan der komme regn og stedvis frisk vind. Men det smukke sommervejr kan være retur allerede i næste uge.
29. maj 2020. Foråret har temperaturmæssigt ligget tæt op ad den nye klimanormal for 1991-2020, men det ser noget anderledes ud med nedbøren. Og så sætter foråret 2020 ny solskinsrekord!
29. maj 2020. Nye klimatal viser, at foråret er blevet 1,2 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for foråret. Nedbørmængden, altså al den regn, slud og sne, som normalt falder i forårssæsonen, har ikke ændret sig nævneværdigt.
19. maj 2020. Normalt er det i maj, vi vinker farvel til det omskiftelige danske forårsvejr. Det er også her, vi normalt oplever de første varme dage som et lille forvarsel til sommeren. I år har vi som bekendt haft en særdeles kølig start på maj, men den sidste del af måneden ser lidt mere normal ud rent temperaturmæssigt. Med varmen følger også et andet sommerfænomen - lyn og torden.
13. maj 2020. Hvad er drivhuseffekten, er der forskel på vejr og klima, og hvordan ved vi, om klimaforandringerne er naturlige eller menneskeskabte? Har du svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi taler om klima - så er der hjælp på vej. DMI klæder dig på til at forstå klimavidenskab med en række videoer, som gør dig klogere på emnet.
12. maj 2020. Trods flere dage med nedbør omkring månedsskiftet fra april til maj, er tørkeindekset igen kravlet over ni. Det svarer til høj risiko for tørke og er ifølge DMI’s klimatolog Mikael Scharling usædvanligt for årstiden. Vejret har dog taget et mærkbart skifte til en mere ustadig, kølig og blæsende vejrtype med byger, men er det nok til at slukke tørkeindekset rødglødende farve? Vi kigger bagud, forud og endnu længere frem.
11. maj 2020. Med 18 nye klimaforskningsprojekter vil Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI skabe vigtig viden om klimaforandringerne i Rigsfælleskabet. Målet er at ruste beslutningstagere, myndigheder og borgere til at imødegå klimaforandringerne i fremtiden.
11. maj 2020. Hvorfor skal klimaforskningen styrkes i Rigsfælleskabet? Og hvilke spændende forskningsprojekter er i støbeskeen i det nyoprettede Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)? Få svarene i Radio4’s program ’Klimatosset’
7. maj 2020. Klimaforsker ved DMI, Shuting Yang, skal fremover stå i spidsen for et stort europæisk konsortium, der udvikler globale klimamodeller. EC-Earth er et videnskabeligt netværk bestående 27 forskningsinstitutioner fra 10 europæiske lande.
6. maj 2020. I foråret er vindretning og skydække meget afgørende for, hvordan vejret bliver, og det får vi i den grad at mærke i storebededagsferien. Den forlængede weekend kommer nemlig godt fra start med sommerligt vejr og slutter søndag med vinterlige tilstande med risiko for sludbyger og let nattefrost.
5. maj 2020. De lyse nætter har allerede gjort deres indtog i den nordlige del af landet, og fortsætter med at brede sig til hele landet i løbet af denne uge.
4. maj 2020. Sejlads i isfyldt farvand er både farligt og udfordrende for skib og besætning og stiller høje krav til besætningens kendskab til is og navigation. For at klæde navigatørerne bedst muligt på, har DMI og Marstal Navigationsskole (MARNAV) indgået en aftale, hvor DMI’s istjeneste bidrager til et specialiseret undervisningsforløb for navigatører.
1. maj 2020. Danmark og Grønland etablerer en international arktisk hub i Nuuk, Grønland, og har sammensat en fælles bestyrelse, som skal styre den vigtige opgave med at få implementeret hub’en.
30. april 2020. Nye klimatal viser, at april er blevet 1,5 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for en april måned. Måneden er dog stort set lige så tør, som den plejer at være. I april er klimaet altså blevet varmere, men ikke vådere – få hele den nuancerede forklaring her, og et smugkig ind i fremtidens forår.
29. april 2020. April er statistisk set en måned med omskifteligt vejr, og det holdt da også stik i år. Men april 2020 vil mest blive husket for masser af sol fra en næsten skyfri himmel – og et specielt lysfænomen observeret af de særligt heldige.
23. april 2020. Efter en virkelig våd vinter og et meget tørt forår ser vejret efterhånden ud til at normalisere sig. Foråret er stadig vores tørreste årstid, så det er ikke de helt store regnmængder, der er i vente. Ifølge SEGES mangler landmændene vand, og lidt er bedre end ingenting. Landmænd og haveejere må dog væbne sig med tålmodighed.
20. april 2020. 2020 er ”Year Of Polar Prediction”, og derfor vil der i år være et internationalt øget fokus på vejr og klima i Arktis. Varm luft strømmer til Arktis i disse dage og danner grundlag for et projekt, hvor DMI er med til at grave et spadestik dybere, og samle ekstra observationer ind fra Grønland til at styrke vejr- og klimaforudsigelser for Arktis og Europa.
15. april 2020. De sidste mange uger har budt på usædvanlig mange timers solskin og tilsvarende meget lidt nedbør. Det startede som et stort plaster på såret for landbrug og husejere, som havde store problemer med oversvømmelser, men det tørre vejr kan nu gå hen og skabe det modsatte problem: Tørke i vækstsæsonen.
14. april 2020. Himlen eksploderede i et festfyrværkeri af fascinerende lysfænomener denne morgen. Sol og et let strøg af høje cirrusskyer gav optimale forhold for lysfænomener på himlen, og der er både set bisole og haloer, men også de mere sjældne af slagsen som ’himlens smil’ og den øvre tangentbue. Det har kastet en masse billeder af sig.
8. april 2020. A-a-a-tju! Våde øjne og løbende næser. Varmt og solrigt forårsvejr sender birkepollen på himmelflugt, og pollensæsonen er skudt i gang. Vejret har en stor indflydelse på mængden af pollen, og udsigten til endnu et par uger med relativt tørt vejr, er ikke nogen god nyhed for det nysende folk.
6. april 2020. Påsken står for døren, og mange holder fri i disse dage, hvor vi lægger ud med et solidt solskinsvejr. Temperaturen falder en smule i de næste dage, men der vil stadig være gode betingelser for solskin i perioder frem til langfredag. Herefter presser fronter på med flere skyer, lidt regn og lavere temperaturer. Kort sagt: Der er størst chance for at få sol og varme i de næste dage.
6. april 2020. Forholdene for ozonnedbrydning har været usædvanligt gunstige i år, og ozonlaget over Arktis er stort set halveret i forhold til normalen for årstiden.
1. april 2020. Tør, ganske solrig og kølig på den relative måde – marts blev noget anderledes end de foregående måneder, hvor overskyet og regnfuldt vejr dominerede. Det viser en dugfrisk opgørelse fra DMI.
31. marts 2020. Nye klimatal viser, at marts måned har ændret sig. Gennemsnitstemperaturen for marts er blevet 1,2 grader højere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt marts-vejr’. Måneden er dog lige så tør som før.
31. marts 2020. Klimaforskning handler i høj grad om statistik. Dét, der ved første øjekast ligner klimaforandringer, er måske naturlige udsving i vejret – eller omvendt? Få vigtig viden om, hvordan klimaforskeren tager forbehold for statistik, tid og geografi, når vejrdata skal tolkes.
28. marts 2020. I morgen tager vi en tidsrejse mod mere lys i dagtimerne ved at stille på urene. Men hvornår indførte vi sommertid i Danmark? Hvilke andre lande gør brug af sommertid, og hvad er fremtiden for den lysskabende tidsøvelse?
27. marts 2020. DMI lancerer en tilføjelse til Klimaatlas målrettet de kommuner og brugere, som har et behov for nedbørsdata i forbindelse med kommunernes igangværende opdatering af deres oversvømmelseskortlægning.
26. marts 2020. Forsøget på at lukke ned for spredning af COVID-19 har nedsat aktiviteten verden rundt, og luftkvaliteten er blevet bedre flere steder. Udledningen af drivgasser som fx CO2 må også antages at være reduceret. Men er der færre drivhusgasser i atmosfæren nu, og kan den hæmmede aktivitet begrænse de globale menneskeskabte klimaforandringer?
26. marts 2020. Et nyt globalt netværk af kommunikationssatellitter giver på sigt mulighed for at udveksle detaljeret information langt hyppigere end i dag mellem skibstrafikken og DMI’s Istjeneste. På den lange bane kan det hjælpe skibstrafikken til en mere sikker sejlads og gavne det grønlandske miljø og samfund.
25. marts 2020. MOSAiC-ekspeditionen. Efter fire måneder væk fra al civilisation går turen nu hjemad mod Tromsø ombord på den russiske isbryder Kapitan Dranitsyn og derefter videre mod Danmark. På vej hjem har Rasmus sendt denne opdatering på hjemrejsen og en opsummering af, hvad han har fået ud af sit ophold på Polarstern.
18. marts 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er på vej hjem fra MOSAiC-ekspeditionen, hvor forskere fra hele verden på skift bor på isbryderen Polarstern og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Hjemturen er begyndt, men lukkede landegrænser skaber uvished, om hvordan Rasmus og alle andre ombord skal komme hjem til deres hjemland.
16. marts 2020. Foråret er den tørreste årstid i Danmark og nu, godt og vel to uger inde i marts, ser det ud til, at mere forårsagtigt vejr endelig begynder at røre på sig. Nedbørmængderne bliver nemlig begrænsede, og solen kommer også frem i perioder.
13. marts 2020. I går den 12. marts blev der varslet for storm i Danmark, og når det sker, skal den potentielle storm navngives. Stormen blev derfor døbt Laura, og med vindstød op til orkanstyrke viste ’damen’ tænder i store dele af landet.
Er der udsigt til meget kraftig blæst i Danmark, så hold dig opdateret på dmi.dk og få det bedste grundlag til at træffe de nødvendige forholdsregler.
11. marts 2020. Torsdag får vi endnu en gang besøg af et kraftigt blæsevejr. Det starter allerede fra morgenstunden og kulminerer omkring middag med middelvind af stormende kuling fra vest, med vindstød op til stærk storm. Blæsevejret giver også forhøjet vandstand i Vadehavet.
10. marts 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er på vej hjem fra MOSAiC-ekspeditionen, hvor forskere fra hele verden på skift bor på isbryderen Polarstern og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Hjemturen er begyndt, og der skal både brydes megen havis og spises mange portioner rødbedesuppe, før Rasmus er hjemme igen. Læs med i Rasmus’ dagbog og få et indblik i hverdagen i Arktis ombord på den russiske isbryder Kapitan Dransitsyn.
9. marts 2020. DMI’s Klimaatlas, som kommer med konkrete bud på fremtidens klima i Danmark, skal udvides i år. Der tilføjes blandt andet ny viden om fremtidens vandstand, vækstsæsoner og vindforhold. En tæt dialog med ekspertbrugerne af Klimaatlas skal sikre, at slutproduktet bliver til størst mulig gavn for samfundet.
5. marts 2020. Weekenden nærmer sig, og mere regn er på vej. Over de næste seks dage er der udsigt til tre omgange med udbredt regn til landet, og det vil betyde mere vand til de i forvejen hårdt ramte områder særligt i Jylland.
4. marts 2020. Trods en blæsende februar, med et utal af varsler for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, er vi sluppet igennem februar og dermed også vinteren 19/20 uden en reel storm. Varsler og virkelighed matchede pænt hinanden, men hvornår er et blæsevejr en storm?
4. marts 2020: I år lød startskuddet for Nationalt Center for Klimaforskning, og samtidig er DMI udpeget til regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Hvad betyder det i praksis, og hvordan vil DMI styrke sit arbejde inden for klimaforskningen? Interview med DMI's direktør Marianne Thyrring.
3. marts 2020. Kalenderen viser marts, den første forårsmåned. Efteråret fortsatte ind i en rekordvarm vinter, og vinteren 19/20 vil blive husket som vinteren, der aldrig var. Foråret har også bekendt kulør tidligt i år mange steder. Alligevel er der flere, som savner rigtigt forårsvejr i form af mindre nedbør og mere varme. Til glæde for de utålmodige tyder månedsprognosen på, at vi ikke skal vente længe endnu.
2. marts 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Hold 3 er ankommet efter lang tids isbrydning, og nu er overførsel af matriel og overlevering til det nye hold i fuld gang.
Vinteren 19/20 har været den varmeste og næstvådeste nogensinde målt, og vi har heller aldrig haft en mere nedbørrig februar. Man kan synes, at de fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne er svære at forholde sig til, men temperaturmæssigt svarer denne vinter til den forventede gennemsnitlige vinter i slutningen af århundredet.
28. februar 2020. Den kommende uges tid byder fortsat på store mængder blandet nedbør, hvilket fastholder risikoen for oversvømmelser inde i landet. Jorden er nemlig mættet med vand efter en længerevarende periode med rekordstore nedbørmængder over Danmark. Langtidsprognoser antyder, at det bliver mere tørt i marts, men vandet forsvinder kun langsomt fra terrænet.
27. februar 2020. Nye tal viser, at klimaet i februar aldrig har været varmere og vådere siden målingernes start i 1874. Februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 mm vådere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt februarvejr'.
24. februar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Afløsningsholdet nærmer sig med sneglefart, og plan F er taget i brug, for at holdet kan nå frem.
24. februar 2020. DMI retter sin cookie-boks til efter den nye vejledning fra Datatilsynet. Med den nye cookie-boks bliver det nemt at sige ’nej tak’ til cookies på hjemmesiden.
20. februar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. Afløsningsholdet nærmer sig med sneglefart og de sidste dage er lange.
20. februar 2020. Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser i Grønland. DMI har i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia lavet en klimarapport med den nyeste viden om, hvordan klimaet i Ilulissat ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. På den måde hjælper klimarapporten borgerne og samfundet med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.
18. februar 2020. Med knap to uger tilbage af vinteren, og temperaturer der nærmer sig tocifrede plusgrader, er DMI’s klimatologer ret sikre på, at vinteren 2019/2020 ender med at blive rekordvarm.
17. februar 2020. Februar er ikke engang ovre endnu, og vi har allerede fået over dobbelt så meget nedbør sammenlignet med hvad vi normalt får i februar måned. Kigger vi fremad er der ikke nogen tegn på tørre tendenser.
13. februar 2020. Det ene omfattende og kraftige lavtryk bliver snart afløst af det næste, og meget tyder på, at vi tager en tur mere med kraftige vinde med vindstød af stormstyrke på søndag og efterfølgende forhøjet vandstand langs Vestkysten og Limfjorden søndag og mandag.
12. februar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Afløsningsholdet nærmer sig Polarstern, og der går ikke lang tid før Rasmus' rejse går hjemover.
11. februar 2020. Vandstanden i Limfjorden forventes flere steder i løbet af onsdag at stige markant og nå tæt op på en 20-års hændelse. Det skyldes et vedvarende vindpres i form af kraftig blæst fra Nordsøen, som driver havvandet op på land.
6. februar 2020. Et solidt blæsevejr rammer Danmark fra på søndag og nogle dage frem. Prognoserne svinger lige nu mellem kulingstyrker og storm i middelvinden, mens vindstødene kan nå storm eller måske helt op til orkan. I forbindelse med blæsevejret er der risiko for forhøjet vandstand - særligt i Limfjordsområdet.
4. februar 2020. Der har i en periode på dmi.dk beklageligvis været sat cookies, inden vores brugere har givet samtykke til dette via samtykkeboksen på hjemmesiden. Fejlen er blevet rettet, så der kun sættes cookies, såfremt brugeren har givet udtrykkeligt samtykke til dette via samtykkeboksen.
3. februar 2020. Januar blev en rekordvarm måned. Den gennemsnitlige temperatur landede på 5,5 grader, og hermed blev den tidligere varmerekord på 5,0 grader fra januar 2007 slået godt og grundigt. Måneden var desuden relativt våd, mens solen kun gæstede os i beskedne 36 timer.
31. januar 2020. Forskningsarbejdet på ekspeditionen afhænger meget af, at måleinstrumenterne virker - og det er ikke altid bare lige, at reparere ting, når man befinder sig flere tusinde kilometer fra civilisationen. Arbejdet inkluderer til gengæld også snescootertur med radarudstyr på slæb.
31. januar 2020. Tidevandsprognoser for 2021 og opdaterede tabeller for 2020 er nu klar. Igen i år har vi øget antallet af målestationer og kan derfor udarbejde tidevandsprognoser for endnu flere lokaliteter. Derudover er den grønlandske station Rifkol vendt tilbage med friske beregninger baseret på nye målinger.
31. januar 2020. Januar skriver dansk vejrhistorie. Måneden slutter med en rekordhøj gennemsnitstemperatur, derudover viser nye tal, at klimaet i januar aldrig har været varmere eller vådere siden målingernes start i 1873. Januar er simpelthen blevet 1,6 grader varmere og små 10 mm vådere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt januarvejr’.
27. januar 2020. Denne januar har foreløbig været særdeles mild. Resten af måneden falder temperaturen kun en smule, hvilket betyder, at januar med høj sandsynlighed byder på en ny varmerekord.
22. januar 2020. I Tasiilaq er Piteraq et velkendt fænomen – en lunefuld og meget kraftig faldvind, som nemt kan nå storm- eller orkanstyrke, og som rammer byen hver vinter. Det er dog alligevel usædvanligt med den fjerde af sin slags på kun tre uger, og denne gang kan der også komme vindstød af orkanstyrke.
21. januar 2020. I 2019 fik den arktiske havis den tvivlsomme ære af en andenplads over år med mindst is. Dertil er der en tydelig tendens mod, at den tilbageværende is bliver tyndere og yngre. For havis er dette ikke en positiv ting.
21. januar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. De sidste par dage er tjansen som bjørnevagt givet mere mening.
14. januar 2020. Den første halvdel af kalendervinteren er næsten passeret, og det er tid til at gøre status på, hvordan vinteren har artet sig indtil nu. Ser vi alene på temperaturen, behøver man ikke den store lommeregner for at kende udfaldet: det har været en mild vinter indtil nu. Klimatolog Mikael Scharling og klimaforsker Rasmus Anker Pedersen har her et bud på, om vi skal forvente os mere af denne slags vinter-vejr i fremtiden.
D. 14. januar 2020. Vil du have sidste nyt fra DMI? Så kan du fremover kan du modtage vores pressemeddelelser i indbakken.
13. januar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Dagens afsnit giver et indblik i vejret over isen og havet under isen.
7. januar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Han har holdt en noget usædvanlig jul på skibet, og måleinstrumenter og mandskab på isen skal værnes mod pelsede trusler i form af både isbjørn og polarræv.
30. december 2019. 2019 bliver kort sagt vådt og varmt. Dette år er foreløbigt sammen med 1999 det mest nedbørrige år, DMI nogensinde har registreret. Et forsigtigt regnvejr passerer landet i nat, og det kan muligvis betyde, at vi slår nedbørsrekorden. Året lander desuden på en delt 4. plads, sammen med 2006 og 2008, på top-10 listen over de varmeste år målt i Danmark.
20. december 2019. DMI holder skarpt øje med, om vi får en ny nedbørrekord for 2019. Hvis det skal lykkes, kræver det, at vi kommer over 905 mm. Regnestykket bliver straks mere kompliceret, når vi kigger på, hvad der skal til, for at vi får det næstmest nedbørrige år. Der findes nemlig to forskellige opgørelser for det næstmest nedbørrige år i 2015. Forvirret? Så læs med her.
20. december 2019. Det har længe ligget i kortene, at den landsdækkende hvide jul ikke har mange chancer i år. Vinden slår godt nok op i det nordvestlige og noget køligere hjørne, hvilket trækker temperaturen en anelse ned i juledagene – alligevel er der ikke mange fnug at spore juleaftensdag. Til gengæld åbner det for lidt mere kig til solen.
20. december 2019. Med 4 dage til jul er placeringen af de store vejrsystemer rimelig fastlagt, og dermed også hvor kulden og varmen befinder sig. Grønland får en jul med dagsfrost, hvilket er meget normalt. Kraftig blæst er også kendt for at hjemsøge verdens største ø, men denne jul ser vejret ud til at blive rimelig fredeligt. Julesneen udebliver formentlig, men det eksisterende snedække hiver den hvide jul hjem.
18. december 2019. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Han har i flere uger befundet sig nu på skibet Kapitan Dranitsyn, og er endelig kommet ombord på forskningsskibet Polarstern.
18. december 2019. Den klimatologiske spændingskurve stiger her på kanten af 2019. Årsrekorden for nedbør er indenfor rækkevidde, men det bliver formentligt et tæt opløb. Vi mangler kun 13 dage af året, og allerede nu ligger 2019 på en 3. plads over de mest nedbørrige år målt i Danmark. Derudover markerer 2019 sig som et meget varmt år, som sandsynligvis kommer blandt de fire varmeste år i dansk vejrhistorie.
16. december 2019. Søndag blev der to steder målt middelvind af stormstyrke, og vindstødene pustede sig lokalt op på orkanstyrke. Sidst, der blev målt storm i Danmark, var i starten af januar. Blæsevejret er af DMI´s klimatologer blevet kategoriseret som en regional klasse 1 på stormlisten.
16. december 2019. Danskerne har taget godt imod DMI’s Klimaatlas, som giver et fælles datagrundlag for, hvor meget havniveauet vil stige samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud i fremtidens Danmark
13. december 2019. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Han har i flere uger befundet sig nu på skibet Kapitan Dranitsyn, men er nu endelig nået frem til selve forskningsskibet.
11. december 2019. Hvis de lange prognoser holder, er der udsigt til lidt lavere temperaturer hen mod årsskiftet og knap så meget nedbør. Sandsynligheden for hvid jul er dermed lille, selvom det skulle blive koldere.
10. december 2019. Tabet af is fra Grønlands indlandsis er syv gange større end i 90’erne, og følger dermed FN’s Klimapanels høje scenarie for den globale opvarmning. Det viser et internationalt studie af Indlandsisens massebalance, som DMI har medvirket i.
5. december 2019. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Han befinder sig nu på skibet Kapitan Dranitsyn og er gennem tallerken-is netop nået frem til iskanten.
5. december 2019. De kommende dage løber en lind strøm af lavtryk henover Danmark vestfra – og det giver regn og rusk. Allerede i nat kommer det første blæsevejr, og herefter beholder vinden ’arbejdstøjet’ på.
3. december 2019. For præcis 20 år siden drog en historisk orkan henover Danmark med store materielle ødelæggelser og desværre også tab af menneskeliv til følge. Orkanen satte ny dansk vindrekord. Ødelæggelserne havde været endnu mere katastrofale, hvis orkanen havde ramt samtidigt med Vadehavets astronomiske højvande.
2. december 2019. Efteråret skrev sig solidt ind i dansk vejrhistorie med sine rekordhøje nedbørsmængder. September og oktober var meget våde, mens novembers mange gråvejrsskyer kun kastede lidt over den normale nedbørsmængde af sig. Efterårsstormene udeblev trods indslag af kraftig blæst, og der var kun enkelte lokale islæt af vinterstemning med snefnug.
29. november 2019. Stråling er en væsentlig del af vejrudsigten. Ved hjælp af machine learning er det lykkes ph.d.-studerende Peter Ukkonen at gøre disse udregninger betydeligt hurtigere og dermed tage et vigtigt skridt i retning af mere præcise vejrudsigter.
29. november 2019. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Han befinder sig nu på skibet Kapitan Dranitsyn, som skal sejle ham og andre forskere den lange vej fra Tromsø og op til Polarstern.
28. november 2019. Efteråret og vinteren er sæson for forhøjet vandstand og stormfloder. Vi har forbedret vandstandsprognosen i Roskilde Fjord og Isefjorden, og resultatet er en bedre forudsigelse af tidspunktet for den maksimale vandstand. Det har praktisk betydning for blandt andet beredskabet i en krisesituation.
27. november 2019. Temperaturen falder markant fra torsdag til fredag, og det sker i takt med, at der skrues op for sol og vind. Weekenden og starten af næste uge ser dermed ud til at blive nogle bidende kolde dage, og nogle steder i landet kan man vågne op til et snedækket landskab.
25. november 2019. Mængden af drivhusgasser i atmosfæren har nået rekordhøjt niveau ifølge WMO. I 2018 nåede den globale gennemsnitlige koncentration af kuldioxid (CO2) op på 407,8 ppm. Når indholdet af drivhusgasser øges i atmosfæren, medfører det blandt andet stigende temperaturer, mere ekstremt vejr og stigende havniveau.
21. november 2019. Efter en sjaskvåd september og oktober har det længe ligget i kortene, at efteråret kunne gå hen og blive rekordvådt. Hele 9 dage før efteråret er omme mangler nu kun 1 sølle millimeter, før den tidligere rekord fra 1967 er slået, og det kan meget vel ske i løbet af de næste 24 timer.
20. november 2019. Langtidsmeteorolog Steen Hermansen har kigget langt frem i prognoserne og har et bud på, hvordan vinteren ser ud til at arte sig. Når vi kigger så langt frem, skal der selvfølgelig tages forbehold for usikkerheder, men det tegner til, at vinteren overvejende vil byde på mildt, blæsende og vådt vejr, og at den største chance for rigtigt vintervejr først skal findes i sidste halvdel af vinteren.
19. november 2019. Et kæmpestort skib, fastfrosset i havisen, skal drive rundt i Arktis i 1 år. Et spektakulært forskningseventyr er begyndt. Temperaturen kan nå ned på -45 grader, og isbryderen er så langt nordpå, at der ikke er noget nordlys. Havisforsker fra DMI Rasmus Tonboe er en af de heldige, der skal med om bord.
14. november 2019. Et usædvanlig omfattende stormlavtryk over Davisstrædet har kurs mod nord op langs Grønlands vestkyst. Lavtrykket er så omfattende og kraftigt, at Air Greenland allerede i går valgte at indstille flyvningerne i størstedelen af det store land. DMI’s Vejrtjeneste i Kangerlussuaq følger vejrudviklingen nøje og hjælper Air Greenland med at planlægge, hvornår de kan genoptage de aflyste flyvninger.
13. november 2019. Oktober har været mild og nedbørsfattig i stort set hele Grønland. Steder, der normalt har et fint snedække her i november, mangler sne. Kulden ser ikke ud til at stabilisere sig over Grønland lige foreløbigt, så den kommende tids nedbør vil mange steder veksle mellem sne, slud og regn.
12. november 2019. Det vådeste efterår målt i Danmark bød på 327 mm. Holder meteorologernes og klimatologernes regnestykker vand, ender dette efterår antageligt enten som rekord vådt eller som det næstvådeste målt i dansk vejrhistorie.
Læs mere.
8. november 2019. De færreste ved, at nogle særlige ord i vejrudsigten kan ’oversættes’ til brøker, procenter og tal. Du kan med andre ord fx læse ud af en vejrudsigt, hvor mange millimeter regn du kan forvente, eller hvor mange ottendedele af himlen som dækkes af skyer. Kom med ind i det meteorologiske maskinrum og lær de vigtige ord at kende her.
7. november 2019. Siriuspatruljen oplever barske vinterforhold i Nordgrønland, og med en hundeslæde som transportmiddel er det vigtigt at undgå tynd eller ustabil havis. DMI advarer om disse forhold ved at levere vejrudsigter og iskort til patruljen. Dette års sæson er startet med koldt og fredeligt vejr med usædvanligt lidt sne.
Læs mere.
1. november 2019. Oktober måned har budt på virkelig meget regn. Der er faldet mest regn i den sydvestlige del af landet, mens sydhavsøerne er dem, der har fået mindst. Solen har lidt overraskende formået at skinne igennem til nær normalen, ligesom måneden også blev ganske normal temperaturmæssigt.
31. oktober 2019. Vi er ved at udvikle vores havmodel, så den kan hjælpe i kampen mod ophobningen af plastik i Østersøen og Middelhavet. Modellen kan blandet andet beregne, hvilken rute plastik tager rundt i havet, hvor det samler sig og hvilken dybde, det flyder i.
30. oktober 2019. I den nyeste månedsprognose er budskabet, at efterårsvejret fortsætter i et ustadigt spor. Med de store mængder regn, der allerede er faldet i efteråret, ligger et rekordvådt efterår bestemt indenfor rækkevidde.
28. oktober 2019. Frem mod weekenden var det måske meldingen om risiko for kraftig vind som stjal opmærksomheden. Men samme lavtryk, som truede med vinde af stormstyrke, havde også en front med sig, og den var – modsat vinden, noget ”træg i betrækket”, og dermed regnede det længe de samme steder. Det har givet særligt Midtjylland ekstremt meget vand til en i forvejen mættet undergrund.
25. oktober 2019. Danmark er især udsat for stormflod og forhøjet vandstand her i vinterhalvåret. Et pilotprojekt af DMI og SCALGO skal nu hjælpe kommuner, forsyninger og beredskaber med at vise, hvor havvandet i Danmark kan skabe oversvømmelser.
24. oktober 2019. Efteråret er en drilsk årstid, hvor temperaturen svinger meget, og det understreger de næste dages vejr også ganske fint. Vejret skifter nemlig fra mildt og blæsende til koldt og klart. Og det kan under de rette betingelser nemt give nattefrost i starten af næste uge.
23. oktober 2019. Vi kommer i weekenden til at ligge i grænselandet mellem varme og kulde. Sent fredag vil et lavtryk bevæge sig hurtigt mod nordøst henover grænselandet, og meteorologer kalder denne type lavtryk for en hurtigløber. Lavtrykkets styrke er endnu ikke helt tydelig. Det mest sandsynlige er, at Danmark slipper med kraftig blæst, men tingene skal kun ændre sig lidt, førend vi har en storm.
22. oktober 2019. I går eftermiddag passerede oktober 100 mm nedbør på landsplan. Det er den tredje måned i år, hvor månedssummen skal skrives med et trecifret tal. Men hvor ofte oplever vi egentligt disse meget våde måneder? Klimatolog Mikael Scharling har kigget i klimadatabasen efter svar.
18. oktober 2019. 2018 var et særdeles snefyldt år i Arktis. Mængderne af fnug lå i så lang tid og så højt, at det gjorde det yderste svært for dyr og planter i området at reproducere sig. De store snemængder understøtter antagelsen om, at klimaforandringerne medfører mere ekstremt vejr.
17. oktober 2019. Efteråret har indtil videre indbudt til hyppigt brug af regntøj, og det danske landskab er blevet vådt, fugtigt og mudret. Den kommende weekend byder også på perioder med regn, men i næste uge holder regnen for en stund pause.
16. oktober 2019. Efterårets første halvdel har været usædvanlig våd. De store mængder vand giver problemer for kartoffelavlerne, fordi våde marker besværliggør høsten, og kartoflerne derfor risikerer at rådne.
14. oktober 2019. Weekenden bød stedvis på kraftig regn og lokale skybrud. Landsgennemsnittet svang sig helt op på 39,1 mm regn. Det er tæt på halvdelen af de 85 mm nedbør, der normalt falder på en hel oktober. Overgangen til mandag blev blæsende, stedvis med vindstød af stormstyrke, og et udsædvanligt varmepust med 19 graders varme lagde sig over os kort før midnat.
11. oktober 2019. Efterårsferien står for døren, og vejret kan som bekendt have stor betydning for planlægning af aktiviteter. Flere regnvejr kryber de kommende dage ind over Danmark fra sydvest eller vest, men der kommer også dage med solskin og mest tørt vejr. I næste uge kommer vi til at ligge i grænselandet mellem varme og kulde, hvilket gør det vanskeligt at forudsige det danske vejr præcist de enkelte dage.
10. oktober 2019. I morgen fredag den 11. oktober er der skolernes motionsdag, og eleverne undgår nok ikke våde sokker i løbeskoene. Vejrudsigten byder nemlig på byger, der lokalt kan være med torden, og giver dermed stor risiko for at der dannes vandpytter.
10. oktober 2019. Til Kulturnatten fredag deltager DMI´s direktør Marianne Thyrring i et debatpanel om de grønne dilemmaer, vi står over for set med klimabriller. Eksperter fra DMI vil derudover fortælle om klimamodeller, det nye Klimaatlas og Indlandsisens tilstand.
8. oktober 2019 2019. Udregninger lavet ud fra reanalyser fra European Center for Medium Range Forecast (ECMWF) afslører, at september 2019 marginalt slog ny rekord for den højeste globale middeltemperatur. Grønland var som helhed med til at trække regnskabet op, men faktisk havde toppen af Indlandsisen en koldere september end normalt.
9. oktober 2019. Den 17. september nåede den arktiske havis sin årlige minimums-udbredelse. Nu er det præcise tal blevet verificeret: 4.583.125 km2 skulle vi ned på, før ismassen igen begyndte at tage på. Det placerer 2019 på en delt andenplads over mindste arealudbredelse ved et minimum.
7. oktober 2019. I weekenden havde vi efterårets første nattefrost. Kigger man på meteorologernes landsudsigt, kan vi i aften stedvis nå ned omkring frysepunktet, hvorefter temperaturen stiger i løbet af natten. Herefter ventes nattefrosten ikke at vende tilbage resten af ugen.
6. oktober 2019. Stormflod, skybrud, tørke… fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle. For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. Klimaatlas er skabt gennem et værdifuldt samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. På den måde hjælper Klimaatlas os og vores samfund med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.
4. oktober 2019. DMI har fra perioden 1. oktober til 30. april ca. 80 daglige snemålinger til rådighed. Målingerne foretages manuelt hver morgen af frivillige folk rundt om i landet og indtelefoneres herefter til DMI. Snemålingerne har betydning for kvaliteten af vejrudsigten og er derfor vigtige både i meteorologisk og klimatologisk sammenhæng.
2. oktober 2019. Efteråret er overgangen mellem sommer og vinter. I oktober mister vi omkring ½ times dagslys om ugen, hvilket øger muligheden for kolde nætter og dermed nattefrost, som måneden skrider frem. Og oktober byder faktisk næsten altid på nattefrost.
1. oktober 2019. Med et landsgennemsnit på 130 mm endte september meget våd i år. Dog var der store forskelle i nedbørsmængden på tværs af landet: Tønder Kommune fik mest regn med 205,3 mm, mens Bornholms Kommune kun fik 76,1 mm.
30. september 2019. DMI har netop været vært for et møde mellem verdens 14 istjenester i København. Her var der fokus på, hvordan den nyeste forskning kan operationaliseres og bruges i istjenesterne – så sikkerheden til havs og i isfyldt farvand forbedres. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor klimaforandringer resulterer i nye sejlruter.
25. september 2019. Direktørerne fra de nordiske og baltiske meteorologiske institutter varmer i en fælles udmelding op til rapporten fra FN’s Klimapanel om hav og is, som offentliggøres på onsdag den 25.9. Budskabet er klart: Samarbejde på tværs af landegrænser er nødvendigt for at afværge klimaændringerne og tilpasse vores hverdag til fremtidens klima.
19. september 2019. DMI er vært for to workshops, som handler om radio-okkultation i den kommende uges tid. Radio-okkultation er en teknologi, der vinder mere og mere indpas inden for meteorologiens verden. Teknologien giver vigtig information om atmosfærens sammensætning, men kan også bruges til at belyse klimaændringer.
18. september 2019. Klimaforskere fra blandt andet DMI, GEUS og Colorado University har i et studie vist, at de seneste årtiers temperaturstigninger har ændret på iskappens struktur og gjort det sværere for smeltevand at sive ned i indlandsisen. Smeltevandet løber derfor i højere grad ud i havet end tidligere, og iskappen mister hurtigere masse. Med de temperaturstigninger, som forventes i fremtiden, vil denne proces tage til og medføre et yderligere bidrag til det globale havniveau på 7 til 74 mm frem mod 2100.
17. september 2019. I Grønland oplever man oftere voldsomt vejr, og det kan både koste menneskeliv og have store økonomiske konsekvenser. Derfor er rettidig varsling af voldsomt vejr for Grønland yderst vigtig. Det grønlandske terræn gør det dog særligt komplekst at forudsige vejret, og derfor har DMI’s forskere lavet en vejrmodel for Sydgrønland, der netop kan håndtere store lokale variationer og give både vejrudsigter og varslingen af voldsomt vejr et mærkbart kvalitetsløft.
16. september 2019. Ozonlaget har en enorm betydning for livet på jorden, og derfor skal vi passe på det. For at gøre opmærksom på ozonlagets betydning, har FN udnævnt den 16. september som “International Dag for bevarelse af ozonlaget”. Og netop opmærksomhed har, hvad angår ozonlaget, bidraget til noget godt. Læs med her og få mere viden om, hvordan ozonlaget egentlig har det i dag.
11. september 2019. Normalt falder der 73 millimeter nedbør i løbet af september måned i Danmark. Denne uge er dog startet ualmindeligt vådt. Danmark er blevet skyllet godt igennem de sidste par dage, og skyerne har smidt over 70 millimeter af sig et enkelt sted.
9. september 2019. European Meteorological Society (EMS) mødes i disse dage i København for at dele viden om meteorologi og klimatologi. I år er der særligt fokus på Arktis og Antarktis, og derfor har DMI en vigtig rolle, da instituttet har omfattende meteorologisk viden og data om Arktis. På mødet deltager 800 til 1000 forskere, meteorologer og andre, som alle arbejder med vejr og klima.
2. september 2019. Sommeren 2019 blev den niendevarmeste sommer siden 1874 efter en usædvanlig varm periode i slutningen af august. Hermed skriver denne sommer sig ind i den klimatologiske udvikling, som peger mod et varmere klima i Danmark. Nedbøren blev samlet set ’normal’, mens solen skinnede ganske pænt.
30. august 2019. Sommeren 2019 nærmer sig top 10 over varmeste somre siden 1874 efter en usædvanlig varm periode i slutningen af august. Hermed skriver denne sommer sig ind i den klimatologiske udvikling, som peger mod et varmere klima i Danmark. Nedbøren blev samlet set ’normal’, mens solen skinnede ganske pænt.
28. august 2019. Tropenat, lyn og skybrud på én gang. Flere dage med usædvanligt varmt sensommervejr kulminerede tirsdag og natten til onsdag med kraftige byger, skybrud og lyn mange steder. Læs flere detaljer om varmen og uvejret her.
19. august 2019. Havisen smelter i takt med, at temperaturen stiger. Det åbner for nye og kortere sejlruter til gavn for skibsfarten i Arktis. Sejlads i et isfyldt farvand er dog yderst farlig, og derfor stiller det høje krav til at afdække, hvor isen er, og vurdere om den er til fare for sejladsen. DMI’s Grønlandske Istjeneste laver iskort for grønlandsk farvand, og behovet er større end nogensinde.
13. august 2019. August er normalt den måned, hvor der falder mest nedbør. Men allerede halvvejs gennem august 2019 er der nogle steder faldet, hvad der svarer til en hel måneds nedbør. Andre steder langt mindre. Læs med her og se hvor tørt eller vådt det har været, der hvor du bor.
12. august 2019. Grønland har været igennem et varmt og tørt forår og sommer. Varmen har både konsekvenser for afsmeltning af indlandsis samt havisen, som flere gange i år har ligget rekord lavt i udbredelse.
8. august 2019. DMI varsler skybrud. Skybrud kommer fra byger, og byger er svære at styre - en slags vejrets ’trold i æske’.
8. august 2019. FN's klimapanel har i dag udgivet en særrapport om landsektorens rolle i klimasystemet, og hvordan den bliver påvirket af klimaforandringer. Rapporten beskriver klimaforandringer inden for landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse og peger samtidig på mange muligheder for både reduktionstiltag og klimatilpasning.
6. august 2019. DMI er Danmarks repræsentant i FN’s klimapanel (IPCC), som i disse dage arbejder på højtryk for at få godkendt en særrapport om klimaforandringer og landsektoren. Rapporten er den første af to vigtige særrapporter, som skal godkendes i år.
2. august 2019. Fra håndtegnede kort til supercomputere. I går d. 1. august var det 40 år siden, at den første vejrmodel fra det internationale meteorologiske samarbejde ECMWF så dagens lys. Det var første skridt mod at kunne forudsige vejret mere end 1-2 dage frem og dermed begyndelsen på den stille revolution af vejrmodellens kvalitet.
31. juli 2019. En gruppe europæiske forskere mener at have vist, at kilden til et radioaktivt udslip tilbage i 2017 stammede fra det nukleare anlæg Mayak i Ozersk, Rusland. DMI’s forskere var dermed på rette spor, da de i sin tid hjalp med til at fastlægge, hvor udslippet kom fra.
31. juli 2019. Det har regnet voldsomt meget mange steder i landet siden i går eftermiddags, og på Femø er der registreret dobbelt skybrud. Vi har kigget nærmere på, hvor meget det har regnet fra i går og frem til onsdag morgen. Læs de sjask våde tal her.
24. juli 2019. DMI har udviklet et brandfareindeks til Brandfare.dk. Det nye brandfareindeks viser risikoen for,hvor hurtigt en ild kan sprede sig i forhold til det tilgængelige brandbare materiale – to dage frem i tiden. Brandfareindekset kan findes på Brandfare.dk, som drives af Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og KL.
23. juli 2019. Sommervejret træder for alvor i karakter i denne uge og vil byde på hedebølge flere steder i landet fra onsdag. Men fortsætter varmen, eller vender vi tilbage til det danske ustadige sommervejr? Vi har gransket prognoserne og har et kvalificeret bud.
17. juli 2019. Vi er nu nået halvvejs gennem kalendersommeren. Vores klimatolog har derfor kigget tallene efter, og det har resulteret i denne ’midtvejrs-status’ for sommeren 2019 – som lige nu placerer sig et sted imellem sommeren 2018 og sommeren 2017 – og tæt på normalen.
17. juli 2019. Næste uge ser ud til at blive varm – rigtig varm. I stor kontrast til juli 2018, har juli 2019 endnu ikke haft et eneste sommerdøgn. Altså en dag hvor temperaturen overstiger 25° C. Men selvom månedsprognosen melder om fortsat almindeligt dansk sommervejr de næste 4 uger, så er der alligevel udsigt til et solidt varmepust fra syd i næste uge, og dermed også udsigt til de første sommerdøgn i juli i år.
16. juli 2019. Dette år har indtil videre været lidt karrig med sommervarmen, i hvert fald når vi sammenligner antallet af sommerdøgn med andre år.
11. juli 2019. Havisen brød tidligt op i Nordvestgrønland efter et lunt forår og en usædvanlig varm periode i juni. Men hvor usædvanligt er det egentligt, at havisen på disse kanter bryder op midt i juni? Vi har gransket satellitbilleder og kigget nærmere på statistikken.
8. juli 2019. Så er dette års 'Roskildevejr' gjort op. Det blev den koldeste udgave af festivalen siden 2004 med indslag af både regn og sol.
1. juli 2019. Juni blev kort sagt en ganske lun måned, hvilket rækker til en plads i bunden af top 10 listen over varmeste juni måneder siden 1874. Derudover var der lidt flere soltimer end almindeligt, mens mængden af nedbør landede tæt på det normale.
27. juni 2019. De sidste par dage har været meget varme – særligt hvis man bor i den sydlige del af landet. Vestenvinden har dog sat ind og sætter varmen på pause for et par dage, indtil et sydligt pust igen trækker varme op til os på søndag.
25. juni 2019. 2019 blev et godt Sankt Hans-år. Vejret holdt tørt, vinden var let og temperaturerne så tilpas høje, at man ikke behøvede sidde helt inde i gløderne, for at holde varmen ud på aftenen. Her kan du se, hvordan vejret har været på Sankt Hans aften siden 1993.
21. juni 2019. Bunker af grene og kviste har den seneste tid hobet sig op i haver, på marker og små platforme i søer. Forberedelserne er gjort, og nu er resten op til vejret, som heldigvis ser ud til at være med på idéen om en festlig aften og byder på tørvejr og kun lidt vind.
20. juni 2019. Hvis den grønlandske iskappe smeltede i dag, ville den bidrage med 7.2 m til havniveaustigninger. Det sker heldigvis ikke på en dag – men DMI har medvirket i et nyt studie, som viser at det nok vil ske indenfor de næste 1000 år.
19. juni 2019. DMI's klimaforsker Steffen Olsen tog i torsdags et billede, som har vagt stor opmærksomhed over hele verden. Men hvad ligger der bag det spektakulære billede, og er det klimaforandringer eller ej? Forskere og klimatologer ved DMI slår fast, at det særlige er det tidlige tidspunkt, som får vandet til at lægge sig på isen. Afsmeltning sker hvert år.
17. juni 2019. Lyn og skybrud har præget vejret særligt meget den seneste uges tid. De kraftige byger har bredt sig godt ud både i tid og sted, og på den måde har stort set alle landsdele haft besøg af en eller flere kraftige byger i den forgangne uge.
11. juni 2019. Varmen er kommet tidligt til området omkring Nordpolen i år. Faktisk har Nordpolen nået smeltepunktet lige så tidligt som i 2012, der er rekordåret for mindste isudbredelse i slutningen af sommeren. Det er bekymrende – da en mindre isudbredelse resulterer i en forstærket global opvarmning.
7. juni 2019. Der er målt 40 grader i Danmark… i januar - nej, vel? Vejrobservationer er ikke altid retvisende, det har vi heldigvis klimatologer til at hjælpe med at afgøre. Læs mere om, hvorfor målinger altid kigges efter af klimatologer her.
3. juni 2019. Foråret blev i gennemsnit en almindelig størrelse, men det bød også på flere ekstremer. Først fik vi en rekordvåd marts, så blev tørkeindekset sendt på himmelflugt af en knastør samt rekordsolrig april – og afslutningsvis endte vi med en kølig maj.
23. maj 2019. Skybrud og kraftige byger er mest et sommerfænomen, og selvom maj måned har været til den kølige side, har de første kraftige skybrud alligevel huseret i denne uge. Skybrudssæsonen er derved sat i gang med op til flere brag og glimt på himlen i tirsdags.
20. maj 2019. Tipping Points er et brugt begreb indenfor klimaændringer og betyder kort sagt, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen – eller har meget svært ved det. Er du nysgerrig efter mere uddybning? Så læs med her.
15. maj 2019. I lyset af den historisk tørre sommer vi havde i 2018, er der mange der venter med spænding på at høre et første bud på sommervejret. Når man kigger 3 måneder frem, skal der selvfølgelig tages nogle forbehold for usikkerheder, men det tegner til sommer med lidt mere afveksling i vejret end 2018 – men alligevel en sommer som snildt kan kaste strandvejr og måske en hedebølge af sig.
10. maj 2019. DMI’s prognoser kan blive endnu mere præcise ved hjælp af smartphones. Smartphones kan nemlig måle lufttryk og på den måde registrere voldsomme og pludseligt opståede vejrtyper som f.eks. skybrud.
8. maj 2019. Ny og bedre videnskab gør, at retningslinjerne for opgørelsen af drivhusgasudledning skal opdateres. DMI deltager i FN’s klimapanel (IPCC), som i disse dage arbejder på at godkende opdateringen.
6. maj 2019. I disse dage breder de lyse nætter sig over Danmark. De startede i Skagen den 28. april, og over de kommende dage breder fænomenet sig til hele landet.
3. maj 2019. Smeltesæsonen i Grønland er begyndt en måned tidligere end normalt, hvilket gør det til den 2. tidligste start siden 1980’erne. Den tidlige smeltesæson understøttes yderligere af flere temperaturrekorder målt i april på Summit og i det sydøstlige Grønland.
1. maj 2019. April blev en solstrålehistorie med et rekordhøjt antal soltimer i Danmark. Det tørre og solrige vejr viste sig dog at være en udfordring, da det resulterede i en rekordtidlig tørke i Danmark. I slutningen af april kom regnen dog og skyllede rekorden som den mest nedbørfattige april ned på en 10. plads – men det var ikke nok til at få bugt med tørken.
30. april 2019. Den 1. maj byder på tørvejr, men dagen begynder med mange skyer – senere klarer det op med sol til de fleste. Vinden frisker desuden op, hvilket nok skal sætte sving i de røde faner under 1. maj-talerne.
24. april 2019. Havisudbredelsen i Arktis er rekordlav for tiden. Isudbredelsen for marts måned 2019 løb ind på en 8. plads af laveste udbredelser, siden vi begyndte at måle med satellit for 40 år siden. Afsmeltningen de sidste par uger er tilmed gået så stærkt, at vi fortsat har rekord for årstiden. Alt tyder dermed på at april får en rekord lav udbredelse af havis.
23. april 2019. Jorden er knastør. Efter en påske med masser af sol og en tør østenvind er tørkeindekset nu oppe på næsten 9 på landsplan - der er med andre ord ´høj risiko for tørke´ i Danmark. I løbet af de kommende dage er der dog håb om vand til de tørre marker og jorde, men hvor meget det bliver til rundt om i landet er usikkert.
17. april 2019. Langtidsmeteorolog, Mette Tilgaard Zhang, har kigget langt frem i prognoserne, og har et bud på, hvordan vejret arter sig den første del af sommeren. Kan man lide sol og dansk sommer-varme, så er det god læsning.
12. april 2019. Mange holder ferie i næste uge, og for dem som har planer om at blive hjemme i Danmark i fridagene, er der pænt vejr i sigte og gradvist stigende temperaturer. I påsken kan vi nemlig nærme os 20 grader. Ved kyster med pålandsvind vil det altid være lidt køligere i foråret, men ellers ser det ud til at sol, varme og skyer vil være nogenlunde lige fordelt over landet.
11. april 2019. Verdenshavene påvirker vores klima, vejr og økosystemer og har derfor stor betydning for livet på jorden. Derfor er det vigtigt, at vi passer på dem og overvåger dem. DMI indgår i et europæisk samarbejde, hvor der holdes øje med havene i Europa, og et kig på Østersøens tilstand, efter et varmt 2018, viser klare tegn på, at vejret og klimaet ændrer sig.
10. april 2019. Selvom marts var rekordvåd, er jorden meget hurtigt blevet tør. Tørkeindekset er med andre ord: Rekordhøjt - så tidligt på sæsonen. Det tørre forårsvejr ser ud til at fortsætte i de kommende uger, og derfor kan tørkeindekset stige markant.
8. april 2019. Efter en lun forårsweekend spidser vejret albuer – vi kommer i selskab med et bidende koldt forårsfænomen, nemlig 'påskeøsten'. Påskeøsten hænger - som navnet antyder - sammen med noget fra øst og perioden, hvor påsken normalt falder.
5. april 2019. Weekendvejret byder på solskin og temperaturer inde i landet helt op mod 18 grader. Men april er lunefuld, og allerede på mandag melder en kold nordenvind sig på banen og giver temperaturen et nøk ned og i næste uge vender nattefrosten tilbage.
2. april 2019. DMI har smugkigget på den kommende klimanormal for Danmark – og tallene taler tydeligt: Det er blevet 1 grad varmere og 40 mm vådere på 30 år. Klimaforandringerne er med andre ord noget, som foregår lige nu.
1. april 2019. Aldrig har nedbørsmålerne arbejdet så hårdt i en marts måned, som tilfældet har været i 2019. Og det bemærkelsesværdige stopper ikke her, for måneden blev samtidig den sjettevarmeste marts nogensinde.
28. marts 2019. Natten til søndag går vi til sommertid. Og hvordan er det nu, det er? Skal uret ... ? Eller skal det ... ? Ja - hvad skal det?
25. marts 2019. Foråret er efterhånden godt i gang, og mange nætter ser det ud til, at temperaturen holder sig over frysepunktet. Men betyder det så også, at man kan skifte vinterdækkene ud med sommerdæk?
18. marts 2019. Regntøj og gummistøvler har været flittigt i brug i denne marts, hvor regnvejr har været hverdagsvejr. Dugfriske tal fra vejrarkivet viser da også, at marts allerede nu har slået den 41 år gamle nedbørrekord.
15. marts 2019. Det danske forårsvejr er kendt for sine mange ansigter, og det er marts i år da også et rigtig godt eksempel på. Den har stået på vindstød af stormstyrke flere dage, og regnen har væltet ned og når efter kun 15 dage næsten det dobbelte af, hvad vi normalt får i marts måned.
12. marts 2019. Brugerne af dmi.dk har bidraget med forslag til forbedringer, og det har nu resulteret i flere tiltag. En af de mest iøjefaldende ændringer er de farvelagte vejrikoner og et lettere overblik over flerdøgnsvejret.
Læs mere.
8. marts 2019. Fredagens blæsevejr er bare én perle på snoren ud af flere. Danmark ligger nemlig i disse dage midt på lavtrykkenes motorvej, og det giver masser af regn og blæst både i dag, i weekenden og i næste uge.
1. marts 2019. Foråret står i den grad for døren, og det er blevet tid til at kigge tilbage på, hvordan vinteren ender med at se ud i tal. Klimatolog Mikael Scharling har gransket vinterens tal, og her er en kort opsummering.
1. marts 2019: Pollensæsonen er i den grad blæst i gang. Både el og hassel blomstrer i disse dage, og det giver rekordhøje pollentællinger i både det østlige og vestlige Danmark for tiden.
28. februar 2019. Igen i år er der kommet flere lokaliteter til med beregnede tidevandsdata. Det betyder flere og bedre prognoser for tidevandet både i Grønland og i Danmark.
26. februar 2019. Foråret er i den grad blevet sparket tidligt i gang i år. De seneste dage har været ekstraordinært varme, og vi har allerede haft bemærkelsesværdigt mange dage med temperaturer over 12 grader i februar. I - den 26. februar – har vi tilmed tangeret den 29 år gamle varmerekord for februar måned.
19. februar 2019. Danmark har netop oplevet en periode med usædvanligt høje maksimumtemperaturer i en februar måned. Man skal helt tilbage til 1990, for at møde noget lignende.
4. februar 2019. Radaren, der viser nedbørens bevægelser over Danmark, er DMI's allermest populære enkelt-produkt. Alene i 2017 blev den set flere end 39 mio. gange. Derfor bringer vi den naturligvis med over på det nye dmi.dk, og undervejs får den flere spændende opdateringer, som gør den endnu mere brugbar.
4. februar 2019. Nu bliver det nemmere for dig at følge med, når DMI varsler farligt vejr. Med ny grafik får du varsler for der, hvor du er og på dine favoritsteder, varselskategorierne er blevet mere enkle, og så har vi tilføjet en ny, grafisk femdøgnsudsigt.
30. januar 2019. For præcis 60 år siden i dag, den 30. januar 1959, forliste skibet M/S Hans Hedtoft under sin jomfrurejse syd for Kap Farvel og samtlige 95 ombordværende omkom. Det tragiske forlis førte til oprettelsen af DMI’s Istjeneste i Grønland.
28. januar 2019. Weekendvejret var en broget affære med flere forskellige nedbørtyper i spil over Danmark. I Nordjylland var vintervejret i topform og det gav op til 21 centimeter snedybt kælkevejr, mens vejret i resten af landet efterhånden mest kaldte på gummistøvler.
28. januar 2019. I den kommende uge samler Danmarks-Stafetten penge ind til den store Danmarks Indsamling. DMI bistår de deltagende cyklister med en særlig vejrudsigt, for vejret kan meget vel blive en udfordring på denne tid af året.
25. januar 2019.Danmark har 121 nedbørdage om året. De fleste af dagene regner eller sner det, men et par gange om året er de rette forhold tilstede for isslag. Isslag er et af de farligste vejrfænomener, vi har.
24. januar 2019. Vejret har tænkt sig at vise tænder. Præcis hvor meget, vi får af hvilken type nedbør, er endnu svært at sige, men der er så afgjort noget i gære.
18. januar 2019. Hvis du på mandag kan frigøre dig fra den varme dyne lidt tidligere end normalt, har du mulighed for at starte ugen med et af naturens sælsomme fænomener – blodmåne.
17. januar 2019. Danske kyster oversvømmes fra tid til anden, og i den forbindelse tales der ofte om 20-årshændelser, 50-årshændelser eller 100-årshændelser. Her kan du blive klogere på, hvad en 20-års hændelse dækker over.
7. januar 2019. I varslingssituationer skal myndigheder og borgere orientere sig i DMI’s varsler. I kølvandet på sidste uges usikkerhed omkring forskellen mellem prognoser og varsler for vandstandsstigning, er der nu udsigt til endnu en omgang med høj vandstand. Derfor kommer her en hjælpende hånd til, hvordan borgere og myndigheder skal forholde sig til informationer fra DMI.
3. januar 2019. DMI har gransket tal for den varslede forhøjede vandstand i Danmark de første dage i det nye år. Varslerne ramte udbredt plet med et par enkelte afstikkere.
3. januar 2019. Nytårsblæsevejret, som viste tænder i hele landet i form af langvarigt og kraftigt blæsevejr fra nytårsaften til og med onsdag den 2. januar, blev ikke klassificeret som en officiel dansk storm. Men hvordan hænger det sammen, når der blev registreret vindhastigheder af stormstyrke flere steder?
31. december 2018. Vinden tiltager i løbet af i dag og giver nytårsraketterne kamp til stregen. Men det bliver ikke kun ved det. Vinden fortsætter nemlig med at tiltage og drejer op i det nordlige hjørne i løbet af nytårsdag, og presser vandstanden op i de indre danske farvande.
Når DMI's meteorologer varsler forhøjet vandstand, kan du følge med før, under og efter. Forhøjet vandstand betyder risiko for stormflod og skader, hvor saltvand ødelægger infrastruktur eller indbo.
28. december 2018. Mens 2018 næsten ikke har flere dage at give af, er vores databaser ved at være fyldt til bristepunktet med målinger og observationer af årets vejr. Slutresultatet lyder på rekordhøje niveauer for både soltimer og temperaturer samtidig med, at nedbøren har holdt sig på afstand.
21. december 2018. Med ikke ret mange dage til juleaftensdag, bliver vejrprognoserne gransket grundigt. Og der er faktisk tegn på, at der lokalt kan falde lidt slud eller sne frem til den 24. december. Men der er også meget der tyder på at en lyseslukker i form af 1-6 plusgrader, vil smelte drømmen væk om en landsdækkende hvid jul. Lokal hvid jul kan stadig ikke afvises.
20. december 2018: Nu er målestationerne i Qaanaaq endelig kommet på isen. Og netop disse målestationer har stor betydning for vores forståelse af sammenhængen mellem klimaforandringer og et stigende havniveau.
20. december 2018. Selvom det kan føles, som om vinteren ikke engang er kommet over startlinjen endnu, begynder vi om lidt at mærke mere og mere til solens stråler.
19. december 2018. På trods af at julevejret ikke engang er sikkert endnu, så har vores langtidsmeteorolog alligevel vovet pelsen og giver sit bud på, hvordan vejret arter sig de første tre måneder af 2019.
17. december 2018. I 2018 blev ozonhullet over Antarktis betragteligt større end sidste år. Men når vi ser på udviklingen over en længere årrække, er vi heldigvis på rette vej, ozonhullet bliver langsomt mindre.
Hvornår var der sidst hvid jul i Danmark? Ifølge DMI’s opgørelser var det i 2010, at Danmark sidst kunne fejre hvid jul. Og siden 1900 har vi kun haft hvid jul 9 gange i Danmark.
I en tid hvor klimaforandringer og afsmeltning af havis og indlandsis næsten er daglig tale, er det særligt interessant at se, hvordan isen i Arktis har det. På polarportal.dk har DMI’s klima- og isforskere derfor gjort sæsonen op for isen i Arktis, og den adskiller sig på flere punkter fra de fleste andre år. 2018 har både budt på en kold sommer i Grønland og svækket havis.
5. december 2018. Sol, sol, tørke og atter sol. Sommeren 2019 vil helt sikkert blive husket for sine mange solskinstimer. Solskinstimerne tikkede ind i en lind strøm fra maj til juli, og lagde en solid base for, at 2019 skulle gå hen og blive det mest solskinsrige år i 99 år. I går, den 4. december, blev det endelig klart, at denne lyse og varme rekord var i hus.
29. november 2018. Går man en tur langs de danske kyster i dag, vil man hurtigt bemærke, at der, hvor der normalt er vand, kan man nu se sand, sten og andre spændende ting fra havbunden. Både der er væltet rundt på siden vidner om, at det bestemt ikke er hverdagskost i dansk område. Men hvad er det, der sker?
29. november 2018. FN-organisationen for vejr og klima, WMO, udsender hvert år op til årets klimatopmøde en foreløbig status over verdens klima og årets vejrbegivenheder. I år er nogle af nøgleordene hedebølgen i Skandinavien og naturbrandene i Californien, Sverige og Grækenland.
26. november 2018. Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og hvis vanter og halstørklæder ikke allerede er taget frem, så blev de det forhåbentlig her til morgen. Mandag morgen blev nemlig efterårets koldeste morgen.
23. november 2018. EUMETNET - mange bogstaver, stor betydning for din vejrudsigt. EUMETNET er en slags EU for de europæiske meteorologiske institutter. Samarbejdet skaffer DMI store mængder af de målinger, som vejrudsigterne baseres på. DMI har netop forlænget den aftale, som sikrer os en stol ved bordet i yderligere 10 år.
22. november 2018. I 2017 er niveauet af drivhusgasser i atmosfæren nået en ny rekordhøjde. Og der er ingen tegn på, at trenden ændres. Det er en af konklusionerne i den årlige status om drivhusgasudledning fra FN-organet for vejr og klima, WMO, som offentliggøres i dag.
22. november 2018. De sidste par dage har meget varm luft over den sydøstlige del af Grønland, medført ekstraordinært meget sne langs Grønlands østkyst. Det lyder umiddelbart som en modstrid, men der er en god forklaring.
15. november 2018. I Grønland oplever man oftere voldsomt vejr, og det kan både kan koste menneskeliv og have store økonomiske konsekvenser. Derfor er rettidig varsling af voldsomt vejr for Grønland yderst vigtig. Derfor har DMI’s forskere lavet en vejrmodel, der netop kan håndtere store lokale variationer og give varslingen af voldsomt vejr et mærkbart kvalitetsløft.
14. november 2018. Langtidsmeteorolog, Martin Lindberg, har kigget langt frem i vejrprognoserne og har givet et bud på hvordan vinteren 2018/19 kommer til at tage sig ud. Vi lover ikke hvid jul endnu, men vinteren ser også ud til at bekende kulør i december.
14. november 2018. Data fra vandstandsmålere i vores kystvande er et vigtigt redskab til at kunne beregne vandstande, når stormfloderne rammer. De gør os endvidere klogere på fremtidige stormfloder. Kystdirektoratet og DMI sætter gang i en indsats for at højne kvaliteten af data fra marine vandstandsmålere over hele landet.
12. november 2018. FN’s klimapanel, IPCC, udgiver om 2-3 år sin næste hovedrapport. Det lyder måske af lang tid, men hvis den danske forskning på klimaområdet skal have en så fremtrædende position som muligt i rapporten, er det bestemt ikke for tidligt at trække i arbejdstøjet.
9. november 2018. Onsdag morgen i denne uge blev den 3. europæiske Metop Satellit sendt i kredsløb om jorden af den europæiske rum-organisation EUMETSAT. Det skete i samarbejde med søsterorganisationen ESA.
5. november 2018. DMI henter ny pressechef hos DR. Anja Fonseca har siden 2006 leveret vejrudsigter til både TV, radio og de skrevne medier hos DR. Gennem de sidste år har hun desuden været redaktør på et af Danmarks mest sete nyhedsprogrammer "Vores Vejr".
1. november 2018. Når de først julekalendre begynder at snige sig frem i massive antal ved kasserne i supermarkederne, ved vi godt, hvad tid på året, det er - halvvejs gennem efteråret. Med allehelgensaften i går sluttede oktober. Vi har gransket månedens tal og giver jer her et overblik over, hvordan den tog sig ud.
31. oktober 2018. DMI’s vejr-app relanceres nu med en byge af forbedringer og i nyt design, der skal gøre det nemmere for dig at følge vejret og få varsler for de steder, der har særlig betydning.
30. oktober 2018. Kommunerne får nu en hjælpende hånd, når de skal anlægge fremtidens infrastruktur, så den kan modstå fremtidens klima. Sammen med Miljøstyrelsen vejleder DMI i, hvilken klimafremtid Danmark skal forberede sig på.
24. oktober 2018. For præcis 40 år siden, d. 24. oktober 1978, blev et nyt instrument til måling af havis sendt ud i rummet. Måleinstrumentet hedder SMMR og blev sendt ud i rummet ombord på NASA's NIMBUS 7 satellit. Disse målinger giver afgørende information omkring havisudbredelsen i Arktis og er uundværlige for klimaforskere og FN's klimapanel, når de undersøger de markante ændringer, som er sket.
23. oktober 2018. Det er ikke usandsynligt. I hvert fald ikke hvis vi kigger lidt ind i fremtiden, hvor det er sandsynligt, at alle med en smartphone kan blive til små mobile vejr-målestationer. Disse crowdsourced data kan måske gøre vejrmodellerne bedre. Dansk Meteorologisk Selskab (DaMS) inviterer til Efterårsmøde den 1. november, hvor der bl.a. vil blive fortalt om brugen af crowdsourced data i vejrmodeller. Alle er velkomne.
DMI og Styrelsen for Forskning og Uddannelse slår i dag dørene op for en ny type videnskabelig workshop. Emnet er Arktis og gæsterne er forskere fra Kina.
15. oktober 2018. Et solidt højtryk øst for Danmark har de sidste par dage trukket varm luft op over landet fra syd, og har kastet en usædvanlig varm weekend af sig. Lørdag blev den varmeste dag, men hvor meget nåede vi egentlig op på, og hvor usædvanligt er det?
12. oktober 2018. Mojn…er en almindelig hilsen i Sønderjylland, men der er ikke meget almindeligt over det vejr, der venter sønderjyderne i efterårsferien.
9. oktober 2018. Efteråret er godt i gang, og træerne lyser landet op i en smuk gylden farve. De kommende dage kombineres efterårets farver med usædvanligt varmt vejr, og vi begynder at tale om ”Indian Summer”. Men hvordan er det nu lige med ”Indian Summer”?
8. oktober 2018. FN's klimapanel har udarbejdet en særrapport, der vurderer, hvilke effekter en opvarmning på 1,5 °C i år 2100 vil have sammenlignet med en global opvarmning på 2 °C, og hvad der skal til, for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
3. oktober 2018. Det årlige minimum i udbredelsen af Arktisk havis kom sent i år, hvilket resulterer i at smeltesæsonen har været længere end normalt. Desuden åbnede den normalt tykke og robuste havis sig nord for Grønland to gange i år. Det sker ellers yderst sjældent og er ikke noget godt tegn for det globale klima og dyrelivet under og over havisen.
26. september 2018. Billund fik endnu en gang glæden af efterårets første meteorologiske frost. I går morges var der måske behov for at vanterne lå klar til brug, for efteråret er så småt begyndt at bekende kulør og har kastet den første nattefrost af sig.
24. september 2018. Torsdag udsendte DMI både stormvarsel og varsel om forhøjet vandstand. Det var særligt Nordvestjylland, der stod for skud, men det kom heldigvis ikke til at gå så voldsomt for sig.
21. september 2018. Lige som isen i Arktis er ved at nå sit årlige minimum, har NASA sendt en ny is-satellit i kredsløb. Satellitten kan give forskerne de hidtil mest præcise målinger af, hvor meget Grønlands indlandsis og tykkelsen af havisen i Arktis ændrer sig.
21. september 2018. DMI har udsendt varsel for storm og forhøjet vandstand. Stormen hedder Knud. Stormen forventes at tage fat i morgen eftermiddag fredag og vare frem til midnat.
Er der udsigt til meget kraftig blæst i Danmark, så hold dig opdateret på dmi.dk. Så kan du træffe de nødvendige forholdsregler. Husk også at du kan følge DMI's varsler på Twitter.
13. februar 2018. Vejret rykker tættere på dig. I dag lancerer DMI en smagsprøve på en helt ny udgave af en af Danmarks mest populære hjemmesider - dmi.dk. Skal det være gummistøvler eller shorts i dag? Picnic eller tur på museum? Vinterjakken eller sommerkjolen? Spørgsmål, der fremover bliver enklere at finde svar på hos dmi.dk.
19. september 2018. Vi er vel inde i efteråret, og 2018 lakker mod enden. Faktisk er vi så tæt på, at vi kan komme med et første gæt på, hvordan året slutter. Vi har regnet på, hvor den samlede mængde af sol, nedbør og temperatur for hele 2018 højst sandsynligt lander.
11. september 2018. Direktørerne fra de nordiske og baltiske meteorologiske institutter gør sommerregnskabet op. Sommeren 2018 var usædvanlig, og klimaændringer kan have bidraget til de rekordhøje temperaturer. Samarbejde på tværs af landegrænser er nødvendigt for at afværge klimaændringerne og tilpasse vores hverdag fremtidens klima.
6.september 2018. Sommeren 2018 har været ekseptionel varm, solrig og tør, og hårdest ramt har nok været landbruget og naturen. Tørken gik nemlig værst for sig i vækstperioden fra maj til juli, og det har fået os til at regne på hvordan tørkeperioden 2018 ser ud i forhold til de foregående næsten 100 år.
Opdateret 3. september 2018. Sommeren 2018 har sat slutspurten ind, og giver i morgen stafetten videre til efteråret. Dermed er det tid til at gøre status over, hvordan den varme årstid har klaret sig i forhold til tidligere somre.
25. august 2018. Fredag kort før solnedgang tikkede sommerens solskinstime no. 771 ind i DMI's store database. Dermed sætter årstiden rekord. Drevet af en flot juni og en rekordsolrig juli - og på trods af en lidt halvtrist august - har 2018 nu slået den 71 år gamle solrekord for en dansk sommer.
20. august 2018. Vi er nu tilstrækkeligt langt henne i august til, at fremkaldervæsken begynder at gøre sin indvirkning, og billedet af sommeren 2018 står tydeligere og tydeligere frem. Se her, hvordan data tegner sig.
16. august 2018. DMI understreger budskabet om mangfoldighed og skifter logo til regnbuens farver. I denne uge afholdes Copenhagen Pride i København, hvor DMI’s hovedkontor ligger. I den forbindelse skiftes DMI-logoet på vores hjemmeside og vores Twitter ud med en regnbuefarvet udgave.
13. august 2018. I weekenden valgte festens længe ventede gæst endelig at melde sin ankomst. Både sodavand og serpentiner var henover sommeren blevet noget flade, før regnen fredag trådte ind af døren med manér.
10. august 2018. Efter en sommer med historisk mange solskinstimer og et alarmerende rødt tørkeindeks, trak kraftige regn og tordenbyger ind over landet fra sydvest og gav lige over 10 mm regn på landsplan. Men det var ikke et helt almindeligt regnvejr, der passerede landet. Det indeholdt nemlig både skybrud og virkelig mange lyn.
