Særdeles kraftig El Niño bestemmer verdensvejret de kommende måneder

Det tilbagevendende klima-fænomen, El Niño, kommer til at være medbestemmende for store dele af klodens vejr og klima de næste mange måneder.

Særdeles kraftig El Niño

Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) har lige udgivet en opdatering om den meget kraftige El Niño, der er under opsejling. I løbet af oktober var temperaturerne i den østlige og centrale del af det tropiske Stillehav (det såkaldte Niño3.4-område) næsten 2.5°C varmere end gennemsnittet. Det er en meget stor temperaturafvigelse, som placerer den nuværende El Niño-hændelse ved siden af de to kraftigste kendte El Niñoer (1982/83 og 1997/98).

Typisk når El Niño sin maksimale styrke omkring jul (deraf navnet: El Niño = (Kristus)barnet). Vi forventer derfor, at temperaturerne i de tropiske havområder vest fra Sydamerika stiger yderlige de kommende måneder. Det betyder, at det er sikkert, at 2015 overgår rekorden fra sidste år markant og bliver det varmeste år siden målingerne begyndte i anden halvdel af 1800-tallet.

Varmen fortsætter ind i 2016

Cirkulationsmønstre og dermed temperaturafvigelserne i sammenhæng med en El Niño plejer også at være stort set uændrede de første få måneder af året efter dens maksimale styrke. Derfor forventer vi, at også 2016 bliver meget varm, måske på samme niveau som 2015.

Temperaturafvigelserne, som er blevet observeret indtil videre, og prognoser fra modellerne for de kommende måneder, peger på, at denne El Niño’en bliver en af de to kraftigste hændelser, der blev observeret indtil nu. Og det kan ikke udelukkes, at den kommer til at overgå den hidtil kraftigste El Niño fra 1997/98.

Påvirker de globale cirkulationsmønstre

En kraftig El Niño medfører markante skift i de globale cirkulationsmønstre og dermed også nedbørsfordelingen. Derfor har WMO’s medlemslande gennem de seneste måneder planlagt aktioner for at være forberedt på de ændrede vejrsituationer. Nedenfor ses, hvad WMO forventer som globale og lokale følger:

  • De meget varme oceantemperaturer, på grund af den globale opvarmning, plus El Niño, er ved at føre til en omfattende ”coral bleaching”. Det betyder, at havtemperaturerne er for varme for korallerne, som derfor beskadiges eller dør. Det har store konsekvenser for de marinebiologiske økosystemer.
  • De meget varme oceantemperaturer bidrog allerede, og bidrager også yderlige, til en meget øget aktivitet af tropiske storme i Stillehavet. Hurricane Patricia, som hærgede i det vestlige Mexico den 24. oktober, er den kraftigste, tropiske storm man nogensinde har observeret i den vestlige hemisfære. Også Atlanterhavet er meget varmt, dog plejer El Niño at skifte vindforhold i troposfæren således, at der er mindre storm-aktivitet her.
  • I Sydøstasien fører El Niño til tørke. Det gør skovbrande mere sandsynlige, og der er netop blevet rapporteret meget kraftige røgskyer over Indonesien og de nærliggende lande. Det har bl.a. konsekvenser for sundheden.
  • I Sydasien var sommermonsunen svagere end gennemsnittet på grund af El Niño. Allerede små afvigelser i monsunens styrke kan have alvorlige konsekvenser for landbruget, eksempelvis i Indien.
  • I Østafrika fører El Niño til øget nedbør i regnsæsonen omkring Ækvator og til mindre nedbør længere mod nord og syd. Specielt forventes der tørke i dele af det sydlige Afrika. Det medfører sandsynligvis en nedgang i produktionen af madvarer i regionen.
  • Den vestlige del af stillehavsøerne får mindre nedbør, mens den østlige del mere nedbør.
  • Den største effekt har El Niño på de næstliggende områder, dvs. Sydamerika. I Peru og Ecuador kan der forventes op til ti gange så meget nedbør som normalt, med oversvømmelser, erosion og mudderskred til følge. Nedbøren øges også i regioner, hvor der normalt er meget tørt, for eksempel Atacama-ørkenen i Chile, hvor der er blevet observeret blomstrende planter for første gang i 100 år.
  • Europa og Danmark ligger langt væk fra temperaturanomalierne. Der er derfor ingen statistisk sikker sammenhæng mellem El Niño og temperaturerne, vi kan forvente den kommende vinter.

 

Af Klimaforsker Martin Stendel og Christian Lietzen
17. november 2015

Viden om vejr og klima

Se alle