Temaer om hav og is

Herunder finder du DMI's temaer om hav og is. Emnerne er vandstande, tsunamier, den grønlandske istjeneste, iskort, og du kan se tidevandstabeller og få forklaringen bag. Der er historier om monsterbølger, du får at vide, hvorfor Danmak er særligt udsat for stormflod og hvordan det varsles. 
 

Klodens store iskapper

En af de største usikkerheder om fremtidens klima er, hvordan iskapperne på Grønland og Antarktis vil reagere på den globale opvarmning. Øget smeltning og kælvning af isbjerge kan føre til stigende vandstand i verdenshavene og mange målinger tyder på, at processen allerede er i gang.

Læs mere.

 

Den Grønlandske Istjeneste

Istjenesten indhenter og formidler information om isforholdene i de grønlandske farvande, primært af hensyn til skibsfartens sikkerhed. Istjenestens opgaver varetages af Danmarks Meteorologiske Institut i København i et samarbejde mellem DMIs specialister og erfarne isnavigatører.

Læs mere.

 

Tidevand

Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen. Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande. Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas vestkyst (Fundy-bugten) og i Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

Læs mere.

 

Fremtidens vandstand

Vandstanden i verdenshavene og havet langs de danske kyster stiger som følge af varmere klima. Dels udvider vandet sig, når havtemperaturen stiger, og dels smelter iskapper på Grønland og Antarktis samt gletsjere over hele kloden. Stigningerne forventes at blive kraftigere i fremtiden.

Læs mere.

 

Stormflod

Stormflod er betegnelsen for en kraftigt forhøjet vandstand forårsaget af stormvejr. Ved kraftig pålandsvind vil vandstanden langs en lang, lige kyst stige i takt med vindens styrke og varighed. I første omgang er det kysten der bliver ramt, herunder havneanlæg. Men hvis vandstanden bliver høj nok, kan havvandet trænge langt ind i landet.

Læs mere.

 

Monsterbølger

Monsterbølger er mindst dobbelt så høje som de omgivende bølger. Afstanden fra bølgetop til bølgedal er dog omtrent den samme. Derfor bliver monsterbølger meget stejle. I høj sø ligner bølgen en mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet. Det udgør naturligt nok et trussel mod både skibe og boreplatforme. 

Læs mere.

 

Tsunami

En tsunami er en særlig type bølge, som opstår når havet får et 'chok'. Det kan være ved et jordskælv, et klippeskred eller når et meteor slår ned. Resultatet er en bølge, der bevæger sig lynhurtigt og næste uset over dybt vand, for derefter at rejse sig i mange meters højde, når den kommer frem til kysten.

Læs mere.

 

Havis-leksikon

Havisleksionet indeholder en overordnet beskrivelse af de forskellige typer af havis. De beskrevne begreber anvendes i det daglige arbejde med havis rundt omkring i verden, og denne DMI-version er baseret på World Meteorological Organizations officielle isnomenklatur.

Læs mere.

 

Populærvidenskabelige artikler om hav og is

Her finder du alle de populærvidenskabelige artikler, som DMI's forskere har skrevet om emner, der relaterer til hav og is. Læs om variationen af havis ved Nordpolen, tsunamibølger, den grønlandske flom og hvoran iskerneboringer kan fortælle vigtige ting om fortidens klima.

Læs mere.

 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...