Stationsmålinger

Alle tidsangivelser er i lokal tid.

Om vandstand i åer og bække

Grafikken viser vandstanden ved en målestation i et dansk vandløb – for eksempel en å eller bæk. Den blå kurve viser, hvordan vandstanden har ændret sig over tid.
Vandstanden vises i meter (m) i forhold til DVR90, som er Danmarks fælles system til at måle højder i landskabet. Tallet viser, hvor højt vandoverfladen ligger i forhold til dette nulpunkt, der omtrent svarer til havniveau.
Tallet viser derfor ikke, hvor dybt vandet er i åen eller bækken. En vandstand på for eksempel 1 meter betyder altså ikke nødvendigvis, at der er 1 meter vand. For at kende vanddybden skal man også vide, hvor bunden af vandløbet ligger. Hvis bunden ligger over DVR90’s nulpunkt, kan vandstanden godt være over 0 meter, selv om vandløbet er tørt.
Målingen kan til gengæld bruges til at se, om vandstanden stiger eller falder over tid.
Vandstanden i vandløb ændrer sig blandt andet med nedbør, afstrømning fra jorden, årstid og lokale forhold i området omkring vandløbet.
Målingerne viser forholdene ved den enkelte målestation på det tidspunkt, hvor der er målt. De kan bruges til at følge udviklingen i vandstanden, men ikke nødvendigvis til at vurdere forholdene i hele vandløbet.
Bemærk, at der kan være perioder med manglende eller foreløbige data. Der kan også forekomme fejl, da data ikke er kvalitetssikret, før de vises.
Målingerne indsamles af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og præsenteres i samarbejde med Danmarks Miljøportal.

Viden om vejr og klima

Se alle