Tsunami

En tsunami er en særlig type bølge, som opstår når havet får et 'chok' - en voldsom, pludselig hændelse der sætter store vandmasser i bevægelse.

Overfladisk set kan situationen minde om hvad der sker når man kaster en sten i vandet, og der dannes bølger på havoverfladen som breder sig i en cirkel ud fra nedslagspunktet. Men når stenen bliver stor nok, dannes der en flere hundrede kilometer lang bølge, der i modsætning til føromtalte ringe i vandet ikke så let dør ud.

Denne bølge er ikke begrænset til havoverfladen, men når helt til bunds. I stedet for at blive spredt ud (såkaldt 'dispersion') bevarer bølgen sin energi koncentreret omkring en veldefineret bølgefront. Den kan rejse meget langt på dybt vand stort set uden at miste energi, og det gør tsunamien ekstremt farlig når den med fuld kraft rammer de omgivende kyster.

Tsunamier kan opstå på grund af voldsomme hændelser i halvlukkede havområder, dvs. fjorde, estuarier eller randhave (Middelhavet o.a.). De forplanter sig ikke ud af området, men afsætter al deres energi langs de lokale kyster.

Det sker ved, at bølgen nærmest som en flod over en bred front skyller ind over kysten og videre ind i landet, indtil den på et tidspunkt har løbet kræfterne af sig.

Andre tsunamier rammer på ocean-skala, hvilket vil sige Stillehavet, det Indiske Ocean, eller Atlanterhavet. Også her kan tsunamien være mere eller mindre kraftig.

Det mest almindelige er, at den anretter skade på de nærmeste kyster. Men nogle tsunamier er så kraftige, at store dele af oceanets kyststrækning flere tusinde kilometer væk fra oprindelsesstedet, er i risikozonen. De såkaldte 'mega-tsunamier' er så voldsomme, at de kan registreres over hele kloden.

Inde på kysten opleves en tsunami som en kombination af en bølge, tidevand og en flod.

Ofte trækker havet sig først tilbage, så havbunden blotlægges - nogle gange op til flere hundrede meter ud fra kysten. Man har, hvad der svarer til ebbe i tidevandsterminologi, omtrent som vi kender det fra Vadehavet. Men i modsætning til tidevandet, opstår dette lavvande i løbet af 5-10 minutter. 

Inden for nogle minutter vender strømmen, og der dannes en returbølge, som med voldsom kraft sender store vandmasser ind på kysten.

Denne flod af oprørt, brusende hav fortsætter indtil bølgen har nået sit maksimum. Så trækker vandet sig tilbage igen, blot for at returnere ved den næste bølgetop få minutter senere. Det kan gentage sig i op mod en times tid.

Der er ofte adskillige bølgetoppe i en tsunami, og det er ikke altid den første der er den kraftigste.

Tsunami er en af de voldsomste og farligste naturkatastrofer, der kendes. Det samlede dødstal i løbet af verdenshistorien som følge af tsunamier angives af nogle kilder til at være omkring en million mennesker.

Wikipedia angiver tsunamien d. 26. december 2004 som den 6. mest dødbringende hændelse nogensinde. En af årsagerne er naturligvis, at kysten er et meget attraktivt opholdssted for mennesker.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...