Tsunamien som bølge

Tsunamien minder om tidevandsbølgen, og på engelsk har den historisk været kaldt 'tidal wave'. I dag bruger man som regel det mere rammende og efterhånden velkendte japanske ord tsunami, som betyder 'havnebølge'.

Årsagen til, at man har valgt det japanske navn er, at dels har netop Japan historisk set været særligt udsat for tsunamier, og dels er et af bølgens særpræg, at den er ufarlig i rum sø, men fuldstændigt ødelæggende inde på kysten. Tsunamien raserer hele kysten i en bredt bælte, og havnene, som normalt beskytter mod bølger, yder absolut ingen beskyttelse mod tsunami.

Ligheden mellem tsunamien og tidevandsbølgen er først og fremmest bølgens længde. Begge bølger er flere hundrede kilometer lange.

Set fra bølgens synspunkt er hele verdenshavet lavvandet, da dybden er meget mindre end bølgelængden. Det har som konsekvens, at bølgen sætter hele vandsøjlen, fra overflade til havbund, i bevægelse.

Både tsunami og tidevand kan være næsten umærkelige i rum sø, men vokser op inde ved kysten, hvor vandstandsændring og strømhastighed kan blive ganske betragtelige.

Tidevandet kommer regelmæssigt med et højvande ca. hver 12. time. Tsunamien har typisk en periode, det vil sige en tidsforskel mellem to højvande, på 2-10 minutter.

Hvor tidevandet har ca. 6 timer til at flytte den vandmængde, der udgør forskellen mellem høj- og lavvande, flytter tsunamien altså en sammenlignelig mængde vand i løbet af få minutter. Det går ekstremt voldsomt til. Tidevandsstrømme kan i sig selv være ret kraftige, men strømhastigheden i en tsunami er af en helt anden kaliber.

Når bølgen nærmer sig kysten, får den karakter af en turbulent mur af vand, der river alt med sig på sin vej. Tæt ved kysten hvirvles bundmateriale som sand og mudder op, og når tsunamien skyller ind over kysten raseres alt. Bygninger, beplantning, køretøjer, fartøjer - alt står i fare for at blive splittet ad og eventuelt trukket med til havs i tilbagesuget.

Bølgeperiode har betydning for, hvordan bølgen forplanter sig i havet.

Den langperiodiske tidevandsbølge er påvirket af jordrotationen, og som følge heraf følger tidevandet dybdekonturerne og bevæger sig langs med kystlinjen. I modsætning hertil følger tsunamien den dybeste vej tværs over oceanet. For at beregne, hvordan tsunamien forplanter sig, skal man blot kortlægge havdybden.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle