Havisen svinder ind: Antarktis har det fjerde mindste vinterisdække nogensinde
Havisens udbredelse er en af de tydeligste markører for klimaforandringer. Nye målinger fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) viser, at havisen omkring Antarktis i år dækker et af de mindste vinterarealer nogensinde – det fjerde mindst, siden satellitmålingerne begyndte i 1979. Tendensen er den samme både mod nord og syd: Den samlede mængde havis på Jorden bliver ved med at skrumpe.
Arktis: Skånsom sommer – men dårligt udgangspunkt
I Arktis kulminerede smeltesæsonen den 7. september, hvor havisen dækkede 5,1 millioner kvadratkilometer – svarende til omkring 120 gange Danmarks areal.
Det er den 14. mindste udbredelse, siden satellitmålingerne begyndte.
For hele september endte gennemsnittet på 5,23 millioner kvadratkilometer, hvilket gør 2025 til den 13. mindste sommerudbredelse.
De høje havtemperaturer og en rekordlille vinterudbredelse betød, at havisen i Arktis startede sommeren på hælene.
– Vi ser år efter år, at havisen i Arktis dækker et stadig mindre område. Der er ingen tvivl om, at den lider under de stigende havtemperaturer, som den globale opvarmning medfører, siger Gorm Dybkjær, forsker i havis ved NCKF på DMI.
Antarktis: Isen dækker et usædvanligt lille område
På den sydlige halvkugle har vinterisen nu nået sit maksimum med 18,07 millioner kvadratkilometer – et område omtrent 40 gange større end hele EU, men stadig et af de mindste, der er målt.
Det placerer 2025 som året med det fjerde mindste vinterisdække, kun en smule over den tredje laveste måling fra 1986.
– Både i 2023 og 2024 blev der sat rekord for det mindste vinterisdække omkring Antarktis, og i år fortsætter den negative udvikling. Det ligner efterhånden samme nedadgående tendens, som vi længe har set i Arktis, konstaterer Gorm Dybkjær.
Han peger på, at den begrænsede vinteris giver et dårligt udgangspunkt for den kommende sommer:
– Når havisen fylder så lidt, optager det åbne hav langt mere varme. Det gør det lettere for vind og bølger at bryde den eksisterende is op – en proces, der forstærker smeltningen yderligere.
En ond spiral af tabt is
Når store områder af havisen smelter væk, og ny is dannes om vinteren, består den ofte af tyndere og mere skrøbelige lag.
– Den nye is brydes lettere op under storme og varmeperioder. Det skaber en ond spiral, hvor havisen får sværere ved at komme igen, siger Gorm Dybkjær.
Et tydeligt signal fra klimaet
Selvom der stadig ses naturlige variationer fra år til år, er den langsigtede tendens klar:
Havisens samlede areal falder, og dens evne til at gendanne sig bliver svækket.
– For både Arktis og Antarktis er de gentagne små isdækker et tydeligt signal om et klima i forandring, afslutter Gorm Dybkjær.
Den sorte linje viser havisens udbredelse i 2025 for Antarktis og Arktis. Både mod nord og mod syd har udbredelsen ligget lavt siden nytår.
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys ud i verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.
Når isen smelter, tager havets mørke overflade magten. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Afsmeltning af havis bidrager ikke direkte til vandstandsstigninger, da isen allerede flyder på havet, men stigende havtemperaturer får vandet til udvide sig, og bidrager derfor til den stigende globale vandstand.
Siden 1970'erne har man haft satellitter, der kan måle udbredelsen af havis. I Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI findes stor ekspertise i målinger af havisens udbredelse og klimapåvirkning. Samtidig bruges satellitter i DMI’s istjeneste, der hjælper med sikker sejlads omkring Grønland.
Kontakt:
DMI’s pressetelefon: 39 15 75 00
E-mail: presse@dmi.dk
Kilde: Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), DMI
