Gennem Antarktis' is med varm linje til Lanzarote

Fra ferien på Lanzarote guider erfarne Keld Quistgaard forsyningsskibet Mary Arctica gennem isfyldte farvande i Antarktis.  Redskaber: En halvdårlig internetforbindelse og et webcam.

"Godt nok et nydeligt hotel med alle faciliteter, men underligt nok var internetforbindelsen ringe." Keld Quistgaard, operationsleder i DMI’s istjeneste, holder vinterferie på Lanzarote.  Pc’en har han taget med, og adgang til internettet er et must. Grunden er, at forsyningsskibet Mary Arctica, Royal Arctic Line A/S,  stadigvæk sejler i isfyldt farvand ved Antarktis i en charter-opgave. Skibet indgår normalt i den grønlandske forsyningstrafik, men har brug for hans vejledning om den bedste rute gennem den metertykke havis ved Antarktis, baseret på friske satellitbilleder, mangeårige erfaringer fra Grønland – og billeder fra skibets eget webcam. 

Data under pres

Den 2. januar 2014 når Mary Arctica frem til den norske station Trolls landingssted på Antarktis’ isshelf. De foregående 6 dage sejlede skibet i isfyldt farvand i en rute som skibsføreren Jan Condrup valgte i dialog med DMI’s Istjeneste. Keld Quistgaard har under hele sejladsen til opgave at forsyne skibet med friske satellitbilleder og opdaterede iskort baseret på billederne. Han analyserer billederne og foreslår på dette grundlag og sine mangeårige erfaringer en rute, som han mailer til skibsføreren. I sidste ende er det skibsføreren, som tager beslutningen. Keld Quistgaard modtager også oplysninger om isen længere væk fra skibet, da de kan påvirke de kommende dages beslutninger.

"Grænsen mellem at presse data til det yderste og fejlinformere er knivskarp,"  siger Keld Quistgaard, "men jeg kan trække vigtige oplysninger om isen ud, fordi jeg også ved, hvordan forholdene var i går, og er i tæt kontakt med skibet."

For at sikre kontinuiteten i Istjenestens service tager han sin pc med på vinterferie og fortsætter supporten, typisk en en god halv time sidst på eftermiddagen i Lanzarotes sol og sommer, mens Mary Arctica snor sig igennem isen. Intet er let ved Antarktis, og det er vigtigt med en god portion tålmodighed for alle parter.

Omvej med fordel

Isforholdene i farvandene omkring Antarktis betyder ofte, at den mest sikre rute ikke er en ret linje ind gennem isen til bestemmelsesstedet. Sådan er det også i januar, da Mary Arctica skal ind til station Troll som det første sted. Keld Quistgaard kan på satellitbillederne se, at skibet ved at sejle for langt mod øst kan finde åbne områder i isen og i nogle situationer udnytte isens drift mod vest (se første billede), i stedet for at skibet skal bokse sig vej mod strømmen. Isen driver typisk med en fart på 0,5-1 kilometer i timen.

Selvom ruten ser fin ud, er virkeligheden en anden.

"I issejlads kan man som regel ikke sejle en lige kurs, men det bliver i zigzag uden om større eller mindre isflager i søgen efter områder, hvor der er så meget vand, at flagerne kan skubbes til side," siger Jan Condrup.

Mary Arcticas webcam bidrager

Keld Quistgaard modtager løbende billeder taget med skibets webcam, som hvert 15. minut tager et billede. Billederne fortæller ham om isens koncentration, struktur og smeltetilstand. Er isen våd, er den relativt nem at passere. Er den hvid, er det omvendt. Skibets fremdrift kan han også aflede af billederne, som er stemplet med både position og tidspunkt. Oplysningerne supplerer de oplysninger, som han kan udlede af satellitbilleder fra det samme område.

"De er brikker til min forståelse af forholdene 12 000 km væk og viser hvad besætningen ser ud af vinduerne," siger Keld Quistgaard (se webcam-billeder).

På Royal Arctic Lines hjemmeside kan man løbende følge udsigten fra Mary Arcticas bro som webcam’et ser den.

"Vi bliver fulgt af mange kollegaer, dem, som tidligere har været på turen, og selvfølgelig rederiet, charteren, stationerne på Sydpolen og DMI," siger Jan Condrup.

Også udenforstående har fundet ind til hjemmesiden og følger skibet.

"Vi fik en mail fra en ukendt, som spurgte, om vi ikke godt kunne flytte det, som sad foran kameraet."