Fremtidens klima skruer op for skybrud

Risiko for skybrud. Det klassiske sommerfænomen har flere gange huseret på den danske sommerhimmel med piskende regn og kraftige vindstød. I fremtidens klima er der lagt op til overarbejde for meteorologerne, for vi skal forvente både hyppigere og voldsommere skybrud i takt med den globale opvarmning.

Skybrud og kraftige byger er et sommerfænomen med højsæson i de varmeste måneder.

Netop i disse dage giver risikoen for skybrud hovedbrud hos DMI’s meteorologer – for det er næsten umuligt at forudsige præcis, hvor og hvornår et skybrud rammer. I overført betydning svarer det til at forudse, hvor den næste boble i en gryde med kogende vand vil forekomme.

Mens meteorologerne arbejder med at forudsige skybrud dage frem i tiden, så har Nationalt Center for Klimaforskning øjne på fremtidens skybrud, altså ikke de skybrud der rammer i dag eller i morgen, men dem der venter i midten og i slutningen af dette århundrede.

Voldsommere og hyppigere skybrud i fremtiden
I takt med den globale opvarmning ændrer den danske sommernedbør sig til efterhånden at minde mere om det, vi kender fra det sydligere Europa med længere tørkeperioder og kraftige regnskyl.

- I fremtiden skal vi forvente, at den danske sommer byder på kraftigere byger og hyppigere skybrud, forklarer Rasmus Anker Pedersen, leder af Rigsfællesskabets klima under Nationalt Center for klimaforskning på DMI og fortsætter:

- I et scenarie med en høj global udledning af drivhusgasser skal vi forvente 70 procent flere skybrud frem mod slutningen af århundredet. Hvis verdens lande overholder de nuværende politiske ambitioner, så skal vi forvente lige over 40 procent flere skybrud.

Du kan finde flere tal i DMI’s Klimaatlas, der kommer med de bedste bud på femtidens klima i Danmark helt ned på kommuneniveau her: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/

Fortiden er nøglen til fremtiden
Nationalt Center for Klimaforskning skuer ikke kun frem i tiden, men også tilbage i tiden. For når vi kender fortiden, kan vi komme med endnu mere præcis viden om fremtidens klima.

Det er ikke kun været svært at forudse skybrud, det er også svært at måle, hvor der har været skybrud. Det hænger sammen med, at skybrud rammer lokalt, og derfor er det langtfra sikkert, at regnen lander i en nedbørmåler.

Gennem historiske observationer og statistisk benarbejde vil Nationalt Center for Klimaforskning kortlægge hvordan skybrud fordeler sig over Danmark. De foreløbige resultater peger på, at mængden af skybrud varierer hen over Danmark med flere skybrud i Jylland.

Den nye viden, der forventes at være klar senere på året, giver et forbedret udgangspunkt for fremskrivninger af klimaet i Danmark. Kombineret med data fra klimamodeller kan det give et bedre grundlag for at vurdere både ændringer og den geografiske fordeling af fremtidens ekstreme nedbør.

Fakta I Skybrud

- Skybrud er, når der falder mere end 15,0 mm nedbør på en halv time.

- Skybrud kan være farlige, da de mindsker sigtbarheden for bilister og kan oversvømme lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter. Tordner det samtidigt, er der risiko for lynbrande.

Af Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
17. august 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle
Et billede af telte og arbejdsredskaber på isen i Antarktis

Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse

Siden 2020 er den samlede ismasse i Antarktis steget, fordi øget snefald opvejer tab af is…

Læs mere.

Nem adgang til DMI’s forskning og forskere

På DMI er der 100 forskere med mere end 23 forskellige nationaliteter. Nu samles viden om…

Læs mere.

Årets tørreste måned står for døren – ifølge statistikken

”Sometimes it snows in April” – et velkendt udtryk, der indfanger månedens omskiftelige…

Læs mere.

Vejrdata giver bedre priser på fjernvarme på Fyn

Fjernvarme Fyn bruger DMI’s Data til at forudsige fynboernes varmebehov. Det giver mere…

Læs mere.

Kragetæer fra gamle årbøger gør gavn i marken

Årbøger med 40 millioner vejrobservationer fra Danmark, Færøerne og Grønland tilbage fra…

Læs mere.

Varm vinter i Grønland blev koldere i februar

Efter en varm åbning på vinteren faldt temperaturerne i løbet af februar, og flere steder…

Læs mere.