Perseidernes stjerneskud topper natten til mandag

De kommende par nætter byder på stjerneskud fra de såkaldte perseider. Selvom de topper natten til mandag den 13. august, så skulle der også være muligheder både nætterne før og nætter efter, hvis ellers vejret tillader - og det er straks værre.

Natten til mandag topper sværmen af stjerneskud kaldet perseiderne. De har fået navnet, fordi de tilsyneladende kommer fra retningen af stjernekonstellationen Perseiderne eller Perseus.

De små (og enkelte større) meteoritter stammer fra halen af kometen Swift-Tuttle, som krydser Jordens bane sidst på sommeren på den nordlige halvkugle. Meteorerne brænder op i Jordens atmosfære og trækker derved et lysspor over himlen - et stjerneskud.

Vær der på dagen

2012-udgaven af Perseiderne bliver dog forstyrret af mulighed for høje skyer og måske endda tågebanker, lyder metereorologmeldingen sent fredag eftermiddag. Heldigvis lyder de optimistiske toner, at natten til mandag kunne den mest seværdige af de kommende nætter.

Perseiderne kan ses hele natten, hvis man har tålmodigheden. De kommer fra et punkt højt på himlen i nordøst. Månen er i aftagende og kan udover skyerne også drille lidt, så i år er de bedste chancer mellem klokken 23 og klokken 1.

10. august 2012

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle