Havets Arkiv er en ny digital platform, der gør det muligt at udforske Danmarks maritime historie på en helt ny måde. Her kan man søge på tværs af tusindvis af skibsjournaler, finde konkrete rejser, og man kan følge skibenes ruter på et kort, baseret på historiske positionsdata.
Samtidig giver platformen adgang til systematisk aflæste klimadata som vind- og vejrforhold, hvilket gør det muligt at analysere udviklingen i fortidens klima over tid. Bag initiativet står Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), og projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Et nyt vindue til havets historie
Havets Arkiv åbner et digitalt vindue til enorme mængder kilder til både klimahistorie, maritim historie og slægtsforskning. Platformen samler data om sejlruter, vejrobservationer og dramatiske hændelser til søs – og gør dem let tilgængelige for både forskere og offentligheden. Man kan fx få svar på, hvad der skete der under den historiske storm ved Slaget ved Køge Bugt i 1710, og hvordan emigranter sejlede med Thingvalla-linjen til New York, da over 300.000 danskere emigrerede til USA i 1800- og 1900-tallet?
Fra logbog til forskningsdata
Siden 1675 har danske kaptajner og styrmænd haft pligt til at føre skibsjournal. I dag opbevares tusindvis af disse i Rigsarkivet, og de bliver nu gradvist gjort tilgængelige online.
Arkivar i Rigsarkivet, Leah Porse Rasmussen, siger:
”Vi har glædet os til at åbne op for søfartshistorien på en ny måde, som gør det lettere for alle at dykke ned i Danmarks maritime fortid og følge deres forfædre ad vandvejen.”
Hos DMI fremhæver klimaforsker og projektleder Martin Stendel:
”Data fra skibsjournalerne er værdifulde – ikke mindst for klimaforskningen. De giver os indsigt i fortidens vejr og dermed bedre forståelse af fremtidens klima.”
Mere end klima og navigation
Selvom skibsjournalerne i dag er en vigtig kilde til klimadata og navigation, havde de oprindeligt et helt andet formål. Journalerne blev ført af juridiske og administrative grunde – for at dokumentere sejlads, last og hændelser ombord, så ansvar kunne placeres. Denne funktion er stadig gældende i dag, hvor logbøger fortsat er obligatoriske i søfarten.
Netop derfor er skibsjournalerne et stærkt eksempel på, hvordan historiske kilder kan få ny betydning: Skabt til kontrol og ansvar men i dag helt centrale for forskning i klima, historie og menneskers liv til søs.
Et nyt redskab til at forstå fortiden
Med Havets Arkiv bliver skibsjournalerne ikke kun gjort tilgængelige – de bliver et aktivt redskab i arbejdet med at forstå fortiden. Skibsjournalerne rummer meget præcise, samtidige noteringer af tid, position og vejrforhold, dag for dag og time for time. Det betyder, at man i mange tilfælde kan komme helt tæt på historiske begivenheder: Hvis et dansk skib befandt sig i nærheden, kan dets observationer give et konkret og uafhængigt indblik i, hvad der faktisk fandt sted – på havet og i verden omkring det.
Ulrik Smith Korsholm, vicedirektør og Chief Scientist på DMI, er nysgerrig på sin slægts historie og ser frem til at finde flere sjove historier frem:
“Først og fremmest bidrager Havets Arkiv med vigtig viden til klimaforskning. Som amatør slægtsforsker glæder jeg mig ekstra meget til at dykke ned i denne skattekiste af informationer fra gammel tid.”
Faglig projektleder Adam Jon Kronegh siger:
”Med Havets Arkiv får vi et helt nyt historisk værktøj, hvor skibsjournalernes præcise og samtidige noteringer bringer os helt tæt på fortidens virkelighed. Vi kan i mange tilfælde be- eller afkræfte konkrete begivenheder, sejlruter og vejrsituationer – og dermed nuancere eller ændre vores forståelse af historien.”
Vil du vide mere?
Kom godt i gang med at bruge Havets Arkiver: Sådan søger du i Havets arkiv | Havets Arkiv
Læs om projekt Ropewalk: ROPEWALK - fortidens vejr er fremtidens klimadata - Rigsarkivet
Hjælp Rigsarkivet og DMI med at gøre de mange data digitale og søgbare. Bliv frivillig indtaster: Crowdsourcing
