Den vejer omkring 250 gram, er produceret af let skummateriale og har hverken motor eller pilot. Alligevel kan den finde hjem fra 30 kilometers højde. Den lille svæver er nøglen i et nyt forsøg, hvor DMI vil skåne miljøet ved at hente radiosonder hjem fra højderne, i stedet for at lade dem falde ned i naturen.
Radiosonder er små måleinstrumenter, som sendes op med vejrballoner for at måle temperatur, fugt, tryk og vind gennem atmosfæren. Den unikke information fra radiosonderne indgår i vejrmodeller verden over. Uden radiosonder ville vejrudsigter være langt mere usikre. De er en af grundene til, at vi i god tid kan se regn og storm komme.
Under opstigningen falder lufttrykket, mens gassen inde i ballonen udvides. Når ballonen til sidst revner, falder radiosonden normalt ned et vilkårligt sted og går tabt. Det betyder, at plast, elektronik og batterier efterlades i naturen – også i nogle af verdens mest sårbare områder.
Derfor tester DMI nu et system, hvor radiosonden fastgøres til et lille svævefly. Når ballonen slipper i stor højde, glider svæveren kontrolleret tilbage og lander tæt på opsendelsesstedet, hvor både svævefly og radiosonde kan samles op og bruges igen.
– I første omgang sigter vi på at skåne naturen for vores apparatur. Vi opnår blot en lille økonomisk besparelse, hvis vi lykkes med forsøget. Virker det, gentager vi øvelsen med de sonder, som måler ozon i atmosfæren med – de ligger i en anden prisklasse, siger Jackob L. Høyer, der leder DMI’s forskningsenhed Satellitter og Arktis under Nationalt Center for Klimaforskning.
Skåner naturen
Forsøget gennemføres på radiosondestationen i Danmarkshavn i Nordøstgrønland, som ligger midt i Nationalpark Nord- og Østgrønland. Her er gevinsten ved at mindske mængden af efterladt udstyr særlig stor.
Fra Danmarkshavn sender personalet radiosonder op to gange i døgnet – året rundt – svarende til omkring 730 balloner med udstyr om året.
– Foreløbige beregninger viser, at svæveflyet kan bruges ved mere end halvdelen af opsendelserne, og at hver radiosonde kan genbruges flere gange. Det betyder både mindre affald i naturen og et lavere samlet forbrug af udstyr, uden at gå på kompromis med kvaliteten af de vigtige målinger, som indgår i vejrvarsler og klimaforskning verden over, siger Jacob L. Høyer.
Testet i Danmark
DMI har tidligere gennemført en vellykket demonstration af teknologien i Danmark, og forsøget i Grønland er næste skridt.
Testen skal løbe over ét år og skal give erfaring med drift under de barske arktiske forhold.
– Hvis resultaterne lever op til forventningerne, kan det lille svævefly blive et fast indslag i fremtidens vejrmålinger – og et konkret eksempel på, hvordan selv små teknologiske greb kan gøre en forskel for miljøet i stor skala, siger Jacob L. Høyer.
