Torsdag vender varmen tilbage

Efter en varm weekend dykker temperaturerne noget i starten af denne uge. Det er dog kun for en kort bemærkning. Torsdag går det nemlig opad igen.

En front giver mandag regn eller byger til den østlige del af landet. Herefter strømmer lidt køligere luft med byger ind over os fra vest og sydvest.

Det relativt kølige indslag er dog slut allerede på torsdag, hvor et lavtryk vest for De Britiske Øer bevæger sig mod nord. Det betyder, at en varmfront nærmer sig Danmark fra sydvest. På bagsiden af fronten er luften meget varm. Derfor kan vi i weekenden igen nå op over de 30°C.

Søndag nærmer den tilhørende koldfront sig vestfra, men den vil efterhånden bremses op og svækkes. Det er derfor endnu usikkert, hvor køligt det bliver fra søndag og frem.

29. juli 2013

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle