FN’s Klimapanel sætter spot på konsekvenserne af klimaforandringer

FN’s Klimapanel kommer den 28. februar med en ny rapport, der har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet. I de næste 14 dage skal 195 lande enes om et sammendrag, hvor hovedpointerne i den flere tusinde sider lange rapport koges ned til ca. 30 sider.

FN’s Klimapanel (IPCC) er på trapperne med en ny klimarapport. Rapporten har stor betydning for hele verden, da den har fokus på konsekvenserne af klimaforandringer og mulighederne for tilpasning til de kommende ændringer i klimaet.

Rapporten går i dybden med de store regionale forskelle, der er i konsekvenserne af klimaforandringerne. Der kommer hermed mere konkret viden om, hvilke områder der især bliver udsat for ekstreme vejrhændelser, og hvilke konsekvenser det vil få. Altså viden om, hvad der sker, når dele af verden for eksempel får flere og voldsommere hedebølger, kraftige regnskyl, langvarige perioder med regn eller tørke, stigende hav og voldsommere storme.

Hovedrapporten er en moppedreng på flere tusinde sider, og den skal nu koges ned til et kort sammendrag på omkring 30 sider. Hovedrapporten, som er forfattet af et bredt sammensat hold af verdens fremmeste forskere, godkendes som den er, mens sammendraget skal godkendes af de 195 medlemslande. Det sker på et møde fra den 14. februar og to uger frem. Hovedrapporten og sammendraget forventes offentliggjort den 28. februar 2022.

Selve godkendelsen af sammendraget sker ved en drøftelse mellem de forskellige nationer, hvor alle skal nå til enighed om den præcise ordlyd i sammendraget og dets fokus. Det sker ved, at sammendraget gennemgås linje for linje, hvor forfatterholdet bestående af velansete forskere skal stå inde for formuleringerne, der skal være en videnskabelig balance, indholdet skal være relevant for beslutningstagere og være politisk neutralt – og så skal sammendraget være læsevenligt.

Nogle af de emner rapporten dækker er:

  • Konsekvenser af klimaforandringer for natur og mennesker over hele kloden.
  • Konsekvenser af mere hyppigt og voldsomt ekstremt vejr for mennesker, natur og samfund.
  • Konsekvenser, der kan afværges, og grænser for tilpasning.
  • Risici og konsekvenser forbundet med klimaforandringer på længere sigt (efter 2040).
  • Betydningen af rammebetingelser, bæredygtig udvikling og løsninger på tværs af sektorer.

 

FN’s Klimapanel - abc til IPCC

FN’s Klimapanel blev oprettet i 1988 og bliver også kaldt IPCC, der står for ”Intergovernmental Panel on Climate Change”.

Klimapanelet udgiver hvert 5-6 år en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer. IPCC udfører altså ikke selv forskning, men indsamler viden og forsyner verden med en videnskabelig vurdering af klimaforandringerne og konsekvenserne af dem baseret på et repræsentativt og troværdigt udsnit af videnskaben fra verdens førende eksperter inden for klimaforskning.

IPCC gennemgår løsningsforslag til, hvordan vi imødegår klimaforandringer, men IPCC kommer ikke med nogle anbefalinger. Det er op til politikere og beslutningstagere at handle på den viden, som IPCC forsyner dem med.

DMI er kontaktpunkt mellem IPCC og regeringen

DMI er kontaktpunkt mellem IPCC og regeringen. Derfor er DMI delegeret ved IPCC-møder og står for koordinering af regeringshøringsprocesser. Desuden er DMI kontaktpunkt mellem IPCC og danske eksperter og giver input til nomineringer til forfatterhold og ekspertmøder. Derudover er det DMI, der står for den generelle information om IPCC’s arbejde og IPCC’s processer.

På DMI er det klimavidenskabelig rådgiver Tina Christensen, der har rollen som IPCC-kontaktpunkt og leder mødedelegationen.

- IPCC’s sjette hovedrapport er en videnskabelig hjørnesten, der vil stå i flere år frem. Rapporten kommer til at danne grundlag for politiske beslutninger i fremtiden, som for eksempel under klimaforhandlingerne på FN’s klimakonference COP27, siger Tina Christensen.

Rapporten er altså allerede inden sin udgivelse et fokuspunkt for klimaforhandlingerne på FN’s klimakonference COP27, som finder sted i Sharm el-Sheikh i Egypten til november i år, hvor IPCC er inviteret til at fremlægge sine konklusioner om konsekvenserne af klimaforandringerne og behovet for klimatilpasning.

Fakta om den sjette arbejdscyklus

Lige nu er vi et stykke inde i IPCC’s sjette arbejdscyklus, der begyndte tilbage i oktober 2015. Der er allerede udgivet tre særrapporter i 2018 og 2019 – og nu er vi nået til den sjette hovedrapport, som udkommer i fire delrapporter, hvoraf den første delrapport er udgivet i august 2021.

Tidslinje indtil nu for den anden delrapport:

  • April 2016 - arbejdsprogrammet for sjette cyklus blev besluttet.
  • September 2017 – indholdsfortegnelsen blev godkendt.
  • April 2018 - forfatterholdet blev udpeget.
  • Oktober 2019 - eksperthøring af 1. udkast.
  • December 2020 - ekspert- og regeringshøring af 2. udkast.
  • Oktober 2021 - 3. udkast i regeringshøring.
  • Februar 2022 – 2. delrapport godkendes på IPCC-55.
  • 28. februar 2022- Offentliggørelse af IPCC’s sjette hovedrapport del 2.

Tidslinje for de fire delrapporter i den sjette arbejdscyklus:

  • Delrapport 1 beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer og udkom 9. august 2021
  • Delrapport 2 udkommer 28. februar 2022 og har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet.
  • Delrapport 3 udkommer 4. april 2022 og beskriver muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og andre muligheder for at afværge klimaforandringer.
  • I oktober 2022 udkommer del 4, der er en tværgående synteserapport. Her sammenstilles og integreres viden fra de tre tidligere delrapporter.

 

Af Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
14. februar 2022

Kontakt Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle