Lørdag er skiftedag

Lørdag 23. september er det efterårsjævndøgn, hvilket betyder, at vi astronomisk set glider ind i det mørke vinterhalvår, hvor nætterne er længere end dagene.

Morgenbadegæsterne skutter sig i kulden og glæder sig til at komme ned i det varme havvand. Klipklapper er skiftet ud med sko og strømper, og nogle af badegæsterne sniger sig endda til at tage bilen ned til badebroen.

Trods en forrygende lun åbning af september, faktisk så varm, at måneden kan ende med at kaste en varmerekord af sig, kan vi ikke længere lukke øjnene for det faktum, at efteråret er i gang.

Ifølge den officielle kalenderen er det efterår i september, oktober og november. Den uigenkaldelige skiftedag er efterårsjævndøgnet, og de lange lyse sommernætter er blot et minde.

Efterår, basta
Mens vi i den lune begyndelse på september har hygget os med det milde ord ’sensommer’, signalerer efterårsjævndøgnet lørdag en klar skillelinje.

Herefter bliver nætterne længere end dagene og efterhånden så lange, at luften køles mere effektivt end på de korte sommernætter.
Eneste åbne kattelem, hvis varmen skulle melde sig igen er … indian summer. Læs mere her: https://www.dmi.dk/nyheder/2023/indian-summer-eller-sensommer/

Samtidig vokser temperaturkontrasterne mellem det kolde nord og den varme syd, hvilket giver betingelser for regn og rusk. Rent klimatisk kan efteråret også defineres som det tidspunkt, hvor den gennemsnitlige døgnminimumtemperatur er mellem 0 til 10 grader, selvom det er en ret bøvlet definition at håndtere. Derfor bruger DMI kalenderefteråret, altså september, oktober og november, når der skal laves statistik på efterårets tildragelser.

Efteråret er Danmarks vådeste årstid med 228 mm nedbør.

Lange nætter
På selve jævndøgnet passerer solens højeste punkt på himmelbanen ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set. Det sker for anden gang i år lørdag 23. september klokken 08:50 dansk sommertid.

Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle – og det gør den helt frem til det følgende jævndøgn 20. marts 2024.

Inden vi når så langt, bliver dagene kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum den 22. december klokken 04:27.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv (ved DMI på Østerbro i København).

Aksen styrer
Den skæve eksistens af efterårs- og forårsjævndøgn skyldes jordens rotation om sin egen akse – og aksen kipper i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning er 23,5 grader, og den medfører, at solen kun står op omkring en opretstående (nord-sydgående) linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn.

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og så får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle.

Sommerhalvåret er længst
Hvis forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn er markør for henholdsvis sommerhalvåret og vinterhalvåret, så er sommerhalvåret cirka én uge længere end vinterhalvåret.

Det hænger sammen med, at jorden ikke cirkler rundt om solen men beskriver en ellipse, og at sommeren på vores nordlige halvkugle (altså den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) i øjeblikket falder i den del af banen, hvor jorden kommer længst væk fra solen.