Skybrudssæsonen venter lige om hjørnet
Nu er sommeren på vej, og det betyder også, at skybrudssæsonen venter lige om hjørnet. Antallet af skybrud varierer meget fra år til år, men en ting er sikkert: Fremtiden byder på flere skybrud.
21. maj 2025. I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder. Falder der over 30 mm nedbør på 15 minutter kaldes det et dobbelt skybrud. 2024 har været et år med ganske mange skybrudsdøgn – hele 33 og 3 døgn med de såkaldte dobbelte skybrud. Som grafen neden for viser, har DMI overvåget skybrud landsdækkende siden 2011, og i den periode har der været store variationer i antallet af skybrud. Rekorden blev slået i 2019, hvor der var 34 skybrudsdøgn.
Skybrud kræver stor ”vejrmæssig timing”
Årsagen til den store spredning i antallet af skybrudsdøgn fra år til år skyldes, at det kræver præcis ”vejrmæssig timing” af flere faktorer for at danne et skybrud. Luftmassen over Danmark skal være både varm, fugtig og instabil, og disse tre kriterier har lettest ved at blive opfyldt i sommermånederne. Men hvis f.eks. nedbøren mangler, som vi så det i det tørkeramte 2018, så reduceres antallet af skybrudsdøgn kraftigt.
- Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, og derfor er højere temperaturer en afgørende betingelse for, at der kan opstå skybrud. Skybruddet dannes ved, at den varme luft stiger til vejrs. I takt med at luften stiger op, falder trykket, og det får luften til at udvide sig. Når luften udvides, afkøles den, og det får vanddampen til at fortættes, så det til sidst begynder at regne. Jo mere vanddamp luften indeholder, jo mere regn kan der falde, forklarer Mikael Scharling, der er klimatolog hos DMI.
På nedenstående graf kan man tydeligt se, at antallet af skybrud stiger i løbet af sommersæsonen.
Kommer der flere skybrud i fremtiden?
Da vi som nævnt kun har overvåget skybrud i Danmark i løbet af de seneste 14 år, er det svært at tale om tendenser de observerede data. Her vil man være nødt til at have data fra en længere periode, gerne 30 år eller mere, for at kunne sige noget med sikkerhed. Til gengæld kan DMI’s klimamodeller spå ret præcist om fremtiden:
- Med det vi ved om fremtidens temperaturstigninger som følge af drivhusgasudledningen, kan vi med ret stor sikkerhed sige, at fremtiden kommer til at byde på flere skybrud. Og det gør den, fordi vejrforholdene kommer til at blive stadig mere gunstige for skybrud bl.a. pga. temperaturstigninger. Vores klima kommer til at minde mere om klimaet længere sydpå i den centrale del af Europa, og der er man allerede vant til flere skybrud og længere skybrudssæsoner. Sådan vil det med al sandsynlighed også komme til at være i Danmark, fortæller Martin Olesen, klimaforsker i DMI’s Nationale Center for Klimaforskning.
Koblede hændelser
Med flere skybrud og længere skybrudssæsoner i fremtiden øges risikoen for det, vi kalder koblede hændelser. Dvs. når flere mere eller mindre ekstreme vejrfænomener falder oven i hinanden. Det kan være, at et skybrud eller kraftig regn falder oven i en periode med forhøjet vandstand eller stormflod, som man typisk ser i efteråret. Så er det svært for åer og vandløb at komme af med vandet, og det kan føre til oversvømmelser. - Denne type hændelser er noget, vi bør forberede os på i fremtiden. Vi må nemlig forvente, at de mange skybrud, vi har været vidne til enkelte år, blot er en forsmag på, hvad der venter os meget mere af i fremtiden, understreger Martin Olesen. Og i takt med at temperaturen stiger, bliver skybrudssæsonen længere og øger risikoen for de koblede hændelser.
- Skybrud er en kraftig byge, der kaster mindst 15 mm nedbør af sig på højst 30 minutter.
- De opstår i en ustabil atmosfære, hvor det er varmt forneden og koldt foroven.
- De er ofte meget lokale.
- Der hører ofte hagl, lyn og torden med.
- I Danmark begynder skybrudssæsonen typisk i maj og slutter i september.
Læs mere om byger her og om fremtidens vejr DMI's Klimaatlas
DMI Kommunikation
