Byger på bagsiden af koldfronten
Efter bygerne i koldfronten, klarer det op, og solen kan igen skinne på Jordens overflade. Når overfladen varmes op, forplanter varmen sig op i de nederste luftlag, og bliver dermed varmere end den omkringliggende luft. De nederste varme luftlag begynder derfor at stige til vejrs.
Hvis den proces står på længe nok, dannes der det, der kaldes cumulusskyer. De er let genkendelige, fordi de har en flad underside og en boblet stuktur oven over. De kaldes også blomkålsskyer. Disse skyer kan vokse sig store og blive til byger.
Vejrudsigterne kan lyde som en helgardering, når der meldes om sol, men også byger ind i mellem, men det er det ikke. Det er reelt det, der kommer. Både perioder med fint solskin, men også perioder med mange skyer og risiko for nedbør i bygeform.
Når bygerne viser tænder
Cumulus i det spædeste stadium hedder cumulus humilis, eller godt-vejrs-skyer. De er små uskyldige, hvide og flade totter på himlen.
På mellemstadiet, når skyerne bobler sig større i højden, kaldes de cumulus congestus, og endnu en fuldvoksen cumulus kaldes en cumulonimbus eller en bygesky. Nimbus betyder regn, og en sky i det stadium kan give byger.
Er forholdene i atmosfæren særligt ustabile kan bygeskyerne vokse sig ekstra store og give voldsomt vejr. Lyn og torden, hagl, kraftige vindstød eller skybrud kan blive resultatet af en forvokset bygesky.
Byger er altid lokale fænomener og styrken af dem kan variere meget på korte afstande. De dannes forskellige steder, og de afvikles forskelligt. Nogle står stille over et område, mens andre driver hen over landet og spreder nedbøren over et større areal.
Bygerne dør ud og bliver færre
Når skyerne begynder at regne, trækkes der kold luft med regndråberne nedad inde i skyen, og når skyen har regnet al den overskydende fugt af sig, slutter bygens liv.
Efter solnedgang stopper opvarmningen i bunden af skyen (eller ved solopgang stopper afkølingen i toppen af skyerne), og cumulusskyerne falder sammen. Det ses tydeligt, at skyerne taber pusten, da den boblende struktur, skyerne har, flades ud.
Hvis en ny og tør luft trænger sig på, blandes koldluften op med den tørre luft, og der bliver efterhånden færre og færre byger og senere også færre skyer.