Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast

Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.

Billede af Russelgletsjeren nær Kangerlussuaq i Sydvestgrønland

Russelgletsjeren nær Kangerlussuaq i Sydvestgrønland. Arkivfoto fra 2009.

16. sep. 2026

To af DMI’s klimaforskere har medvirket i et af de største studier inden for indlandsisens massebalance og globale havniveaustigninger. I studiet har forskerne set på satellitbilleder helt tilbage til 1972 for Grønland og 1979 for Antarktis, og er dermed det studie, der har det længste tidslige perspektiv.

– Iskapperne opbevarer enorme mængder is. Derfor er det vigtigt for os, at forstå hvordan iskapperne reagerer på klimaforandringer. Et studie af denne størrelse kan være med til at gøre os endnu skarpere på, ikke kun hvor meget havniveauet vil stige i fremtiden, men også med hvilken hastighed det vil ske, siger Nicolaj Hansen, klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Studiet viser, at de to iskapper tilsammen har mistet 11,3 billioner tons is fra 1979 til 2023, hvilket svarer til en global havniveaustigning på over 3 cm.
De 3 cm flytter markant på risikoen for stormfloder og oversvømmelser, fordi de lægger sig oven på de 20 cm, som havniveauet allerede er steget med siden før-industriel tid. De 20 cm skyldes blandt andet, at vandet udvider sig i takt med at vandet bliver varmere og afsmeltning fra gletsjere andre steder på jorden.

Skitse der viser, hvor stor en andel af havniveauet iskappen fra hhv. Antarktis og Grønland har bidraget med siden 1900-tallet. Kredit IMBIE.

Vandet gnaver af isen
Iskapper mister masser på to måder. Fra gletsjere, der kælver isbjerge og fra overfladen, hvor isen smelter og løber ud i havet via. smeltevandsfloder over og under isen.
Det omfattende studie viser, at størstedelen af afsmeltningen henover perioden – både fra Antarktis og for Grønland – er kommet fra kælvning af isbjerge fra gletsjere, og under en femtedel af afsmeltningen er kommet fra overflade-afsmeltning.

– Når kælvningen af isbjerge står for så stor en andel af tabet af is, er det et tegn på, hvor meget havets stigende temperatur spiller ind. Samtidig ser vi at der kommer større og større udsving i balancen mellem snefald og afsmeltning ved overfladen – alle dele ser ud til at blive vildere med tiden, uddyber Nicolaj Hansen.

Studiet viser også, at Grønland har mistet mere is end Antarktis.

– Både havisen og indlandsisen har i lang tid været nedadgående på og omkring Grønland. Havisen rundt om Antarktis er først fornyeligt begyndt at følge den samme nedadgående trend. Massetabet fra den antarktiske indlandsis er et signal, vi holder nøje øje med, da Antarktis opbevarer 7 gange så meget is som Grønland, og kan blive den helt store synder, hvad angår fremtidige havniveaustigninger, siger Ruth Mottram, klimaforsker og glaciolog i Nationalt Center for Klimaforandringer ved DMI.

Havniveauet stiger i takt med at atmosfærens og havets temperatur stiger. Når havtemperaturen stiger, udvider vandet sig, og havniveauet stiger efterfølgende.
Is fra iskapperne er en anden vigtig faktor, og her er der stor usikkerhed omkring, hvor meget havniveauet stiger og hvor hurtigt det går. Udledninger af drivhusgasser og den globale temperatur er én ting. Effekten, særligt i Antarktis, er en anden ting.

Studiet giver det mest komplette billede af, hvor meget is Grønland og Antarktis har mistet gennem tiden. Det er et internationalt samarbejde mellem internationale polarforskere og IMBIE, The Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise. IMBIE er støttet af European Space Agency (ESA) samt National Aeronautics and Space Administration (NASA), primært som bidrag til FN’s klimapanel (IPCC), men også for at give afgørende viden om havniveaustigninger til fx dem der arbejder med klimatilpasning.

Læs hele artiklen

Læs mere om fremtidens havniveaustigninger