Tidevandet er langt fra lige kraftigt overalt langs de danske kyster. Tidevandsbølgen, der bevæger sig mod uret rundt i Nordsøen, når først de danske farvande i Vadehavet i den sydlige Nordsø, hvor Danmark oplever det kraftigste tidevand. Tidevandet dæmpes så op langs den jyske vestkyst og ind gennem de indre danske farvande.
Ved Havneby på Rømø faldt vandstanden fredag morgen 100 centimeter under nulpunktet ved lavvande for derefter at stige til 100 centimeter over nulpunktet ved højvande, altså et udsving på 2 meter. Det maksimale udsving optræder forsinket lørdag eftermiddag/aften, da tidevandsbølgen først skal tilbagelægge store afstande gennem Atlanterhavet til Vadehavet, hvilket tager en dags tid. Det kulminerer på 102 cm højvande lørdag eftermiddag og falder til 120 cm under middelvandstanden lørdag aften.
Bevæger man sig ind gennem de danske farvande, bliver forskellen gradvist mindre. Ved Torsminde er udsvinget under en meter, omkring Skagen cirka en halv meter, mens tidevandet i Østersøen kun giver et udsving på omkring 10 centimeter. Ved Bornholm er det kun få centimeter.
Nymånen skruer op for tidevandet
Tidevandet er kraftigst omkring fuldmåne og nymåne. Når vi har nymåne og fuldmåne står Månen, Solen og Jorden på linje i samme plan, og Solen og Månens tyngdekræfter trækker i samme plan. Det giver et større udsving i højvande og lavvande og kaldes springtide eller springflod.
Omkring forårs- og efterårsjævndøgn er tidevandet en smule kraftigere. Her ligger Jordens baneplan omkring Solen og Månens baneplan omkring Jorden sådan, at Solens og Månens tidevandskræfter i højere grad virker sammen.
Tidevandsbølgen mister energi på vej gennem de danske farvande
At tidevandet er så meget kraftigere ved Vestkysten end i Østersøen skyldes blandt andet den måde, tidevandsbølgen bevæger sig gennem de danske farvande på.
Når tidevandsbølgen bevæger sig fra Nordsøen ind gennem de danske farvande, bliver den gradvist dæmpet. Friktion mellem vandet og havbunden samt kysterne trækker energi ud af tidevandsbølgen.
Derfor er tidevandet generelt kraftigst i Vadehavet og langs den jyske vestkyst. Herfra aftager udsvinget, efterhånden som tidevandsbølgen bevæger sig ind gennem stræderne og videre mod Østersøen. I snævre passager som Lillebælt kan man dog stadigvæk opleve endog kraftige tidevandsstrømme trods lille udsving i vandstand. Det skyldes, at rigtig meget vand skal flyttes gennem en lille åbning i stil med vand, der passerer gennem en tragt.
Så selv om Danmark er et lille land, kan der være meget stor forskel på, hvor meget tidevandet flytter vandet fra den ene kyst til den anden, samt også hvordan den opleves lokalt.
Lyt til podcasten Almanak.nu, hvor DMI's oceanograf Mads Hvid Ribergaard forklarer tidevandets kræfter.
