Den globale opvarmning smelter gletsjere og iskapper i Grønland og Antarktis, og smeltevandet får havene til at stige. Yderligere udvider det gradvist varmere havvand sig, hvilket i øjeblikket giver et endnu større bidrag til havniveaustigningen. De processer er i gang og vil fortsætte, også selvom bestræbelserne på at mindske CO2-udledning lykkes i endnu højere grad end i dag.
At havet stiger, ændrer ikke alene på havets gennemsnitlige højde ved kysterne. Ændringen vil særligt vise sig, når vejret er ekstremt, og stormfloder lægges oven på det nye havniveau. Den tilgængelige viden samles nu i et brief fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI, ’Fremtidens havniveaustigning i Danmark’, som kan hentes fra dmi.dk.
De mest mærkbare konsekvenser af havets stigning er hyppigere og mere intense stormfloder. Herved stiger risikoen for, at havet oversvømmer kystområder, infrastruktur og ejendomme. På længere sigt kan varige oversvømmelser af kystnære områder også være et voksende problem.
– Det er DMI’s ansvar som klimavidenskabelig rådgiver at anskueliggøre de kontante problemer, som følger med et stigende havniveau, så de kan blive håndteret i tide. Vi har nu kortlagt den tilgængelige viden om fremtidens havniveau, som både beskriver det mest sandsynlige og den højere risiko, der kan blive en realitet, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Bygger på viden fra FN’s Klimapanel
’Fremtidens havniveaustigning i Danmark’ ridser linjerne op i et videnskabeligt tema, der har stor samfundsmæssig relevans.
Briefet beskriver de forventede og mest sandsynlige niveauer for udvikling i havniveauet i Danmark, og fremhæver samtidig de usikkerheder, der er forbundet med fremskrivningerne og risikoen for, at havet kan stige endnu højere end det forventede.
Havet er steget med knap 25 cm siden år 1900, og med verdens nuværende klimapolitikker forventes det at stige med yderligere 40-50 centimeter i Danmark om 75 år. Det betyder, at stormfloder, som i dag forekommer én gang på 100 år, kan ske gennemsnitligt hvert tredje år. Endnu højere stigninger kan ikke umiddelbart forventes, men kan heller ikke udelukkes, som det forklares i publikationen.
Grundlaget er FN’s Klimapanels, IPCC’s, grundige vurderinger på tværs af al relevant klimaforskning samt NCKF-forskernes vurdering af, om der er ny viden, der – samlet set og på tværs af mange forskningsstudier – trækker IPCC’s konklusioner i en ny retning.
Det er NCKF’s vurdering, at der i dag ikke er et videnskabeligt grundlag, som rykker ved validiteten af IPCC’s fremskrivninger af fremtidens havniveau.
- Viden om fremtidens havstigninger er helt afgørende for at beskytte Danmark. Her skal vi være på forkant med ny viden. Derfor ligger vi ikke stille frem til næste vurdering fra IPCC i 2027. Vi undersøger løbende ny forskning og deltager i international forskning med fokus på Grønland, Antarktis og havniveau, siger Adrian Lema.
Klimaatlas zoomer ind på Danmark
Tal for havniveaustigning omkring Danmark kommer fra DMI’s Klimaatlas.
Klimaatlas bygger på data for fremtidens havniveau fra IPCC’s sjette hovedrapport, men indarbejder lokal viden, blandt andet forbedrede estimater af lokal landhævning og betydningen langs de danske kyster af de forskellige kilder til havniveaustigningen.
Data er tilgængelige som både 30-års gennemsnit på klimaatlas.dk og årlige værdier.
Briefet har været i høring hos førende forskere i Danmark.
