Fælles viden- og datagrundlag skal ruste Danmark mod tørke

Tørke har store samfundsmæssige konsekvenser, men indtil nu har der manglet en samlet og systematisk viden om tørke i Danmark. Derfor har Klimadatastyrelsen, DMI og GEUS igangsat en målrettet indsats for at kortlægge tørkens udbredelse og konsekvenser samt styrke det datagrundlag, som fremtidige beslutninger kan baseres på.

23. maj 2025. Dette forår trues Danmark af alvorlig tørke. DMI har allerede registreret foråret som et af de mest nedbørfattige i de sidste 150 år, og selvom flere regnvejr presser på, er der fortsat øget risiko for tørke.

Tørke er langtfra gratis. Det koster, især for landbruget, men i virkeligheden for hele samfundet. Udbyttetab selv på dyrkningssikre jorde øger landmændenes økonomiske usikkerhed. Samtidig vokser behovet for kunstvanding, hvilket trækker på grundvandsressourcen, der i nogle områder kan være under pres i forvejen.

Tørke rammer bredt
I byerne kan havevanding og badebassiner øge presset på forsyningsnetværket, der kan have svært ved at følge med efterspørgslen. Her kan huse og infrastruktur også opleve sætningsskader som følge af den kraftige udtørring. I naturområderne kan planter og dyr komme under pres, og resultatet kan blive omfattende skader på følsomme økosystemer, f.eks. i vådområder, vandløb og skove. Tørken kan desuden føre til en ophobning af næringsstoffer i landbrugsjord, som efterfølgende udvaskes ved kraftig nedbør. Jorden mister kvælstof og fosfor, der havner i vandkredsløbet.

Tørke skal forstås, før den kan håndteres
Konsekvenserne af tørke er altså mange, og de kan være alvorlige. Derfor er der fra politisk side et ønske om en bedre forståelse af fænomenet. Det handler om at styrke vores viden — ikke kun i overfladen, men hele vejen gennem jordsøjlen og ned i undergrunden. Samtidigt er der behov for at vide mere om, hvordan tørke påvirker samfundet, og hvordan myndigheder bruger den viden i praksis.

Alt dette skal en række vidensinstitutioner hjælpe med at opfylde.

I dybden med tørke
Klimadatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samarbejder om at skabe et samlet billede af tørke i Danmark ved at forene al tilgængelig viden og belyse, hvordan vi kan tilpasse os tørke og forebygge konsekvenserne heraf som samfund. I første omgang en koordineret overvågning af tørke, der efter behov vil kunne udbygges med en egentlig tørke-prognose. Dette samarbejde er yderligere i tæt sammenspil med Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der også bidrager med viden og ekspertise på området.

I det kommende år er målet at omsætte viden og forskning til værktøjer, som kan bruges af borgere, myndigheder, vandforsyninger, landmænd og beredskaber. Ved at kombinere forskning i hydrologi, meteorologi og klimatologi med satellitovervågning og computermodeller opnås et mere detaljeret risikobillede.

Helt konkret udvikles satellitprodukter, understøttelse til markvandingstilladelser, tørkeindeks og -prognoser. Med dette risikobillede i hånden kan samfundet iværksætte tiltag i god tid, for eksempel ved at optimere vandforbruget, øge forsyningssikkerheden og på lang sigt dyrke mere modstandsdygtige afgrøder.

Indsatsen forudsætter et tæt samarbejde mellem myndigheder, forskere og erhvervsliv, så nye indsigter hurtigt kan omsættes til praktiske løsninger, der sikrer en bæredygtig forvaltning af vores vandressourcer.

Bedre rustet med viden og data
Det tætte samarbejde har allerede givet resultater ved at samle og opbygge ny viden om tørke – og derved lagt grundstenene for det videre arbejde. Formålet er klart: At stå bedre rustet næste gang tørken rammer. Der er blandt andet blevet etableret et fælles grundlag for, hvordan vi taler om og forstår forskellige slags tørker, og samtidig er der opnået markante fremskridt i både data og viden, som nu skal omsættes til konkrete værktøjer til overvågning og planlægning i samfundet.

• Der er skabt et fælles sprog og terminologi for tørke, som gør det lettere for myndigheder og fagfolk at samarbejde, når tørke rammer.
• Historiske nedbørsdata er blevet systematiseret, der med nye databaser og teknologier gør det nemmere at forstå tidligere tørkeperioder – og dermed også fremtidige tørker.
• Modeller er blevet forbedret, så de bedre kan følge og forudsige tørkes påvirkning af jord, vandløb og grundvand – og finde koblingen til hvilke tørker, der fører til store samfundsmæssige konsekvenser.
• Nye satellitprototyper giver et detaljeret billede af tørkens aftryk i landskabet og baner vejen for mere målrettet brug i landbrug og arealforvaltning.
• Nye klimafremskrivninger har givet et første indblik i, hvordan tørkerisikoen kan udvikle sig i takt med klimaforandringerne.

Med disse forbedringer i viden- og datagrundlaget er der nu et langt stærkere grundlag for at analysere, overvåge og håndtere tørke i Danmark. Resultaterne fra arbejdet med de danske tørker peger dog også på behov for yderligere viden og data, som fremover kan anvendes til bedre overvågning, strategisk klimatilpasning og planlægning, så samfundet står bedre rustet til at håndtere fremtidige tørker.

Arbejdet fortsætter i 2025
I 2025 investeres 11 millioner kroner på arbejdet, som skal stille os bedre som samfund i fremtiden, når tørke rammer Danmark. Indsatsen er løbende blevet prioriteret over Forskningsreserven, der aftales af partierne i Folketinget i forbindelse med Finansloven.

Samarbejdet mellem institutionerne under Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har fokus på, at resultaterne skal udstilles, dvs. at de er tilgængelige for offentligheden.

Slutmålet er, at Danmark får et opdateret overblik over tørke samt et viden- og datagrundlag, der kan bidrage til at afbøde konsekvenserne af tørke i fremtiden.

Kontakt
Mark Payne, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
mapa@dmi.dk, +45 21 79 26 20

Ida Karlsson Seidenfaden, seniorforsker i hydrologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
ika@geus.dk, +45 9133 3613

Eva Bøgh, hydrolog ved Klimadatastyrelsen
evboe@kds.dk, +45 2485 6282