Tager du bedre billeder end Andreas Mogensen?

Puds linsen. Nu får du mulighed for at tage billeder af nymånen i direkte konkurrence med Andreas Mogensen, der inden længe rejser ud i rummet i et seks måneder langt ophold på rumstationen ISS. Den danske astronaut skal bl.a. tage billeder af nymånen for at hjælpe DMI’s klimaforskere med at blive klogere på klodens klima. Billeder af nymånen, taget fra jorden, skal også bidrage til projektet - og her kommer du måske på banen.

Når Andreas Mogensen foreløbigt den 25. august spænder rumhjelmen og sendes afsted til rumstationen ISS har han en række af forsøg med i bagagen, som han skal udføre i løbet af det næste halve år.

Ét af forsøgene går ud på, at Andreas Mogensen skal fotografere nymånen fra rummet. Disse billeder skal efterfølgende bruges af DMI’s klimaforskere til at blive klogere på jordens klima og forfine klimamodeller. Billeder af månen kan nemlig afsløre, hvor meget sollys, der reflekteres på Jordens overflade, og oplyser månen indirekte – det såkaldte Jordskin.

Det er dog ikke kun vores astronaut, der kan bidrage til at gøre os klogere. Billederne fra rumstationen kan nemlig ikke stå alene. Derfor indbydes verdens amatørfotografer til at hjælpe projektet ved at tage billeder af månen - fra jorden vel at mærke. 

- Det er altid en fordel, hvis vi kan inddrage forskellige kilder og målemetoder i vores forskning. Andreas Mogensens billeder vil f.eks. være en ekstra målemetode til det vi ’ser’ med satellitter, mens billeder af nymånen taget fra jorden, kan hjælpe os med at vurdere atmosfærens betydning, fortæller Peter Thejll, forsker i Jordens klima og Jordskin, og afslutter:

- Amatørfotografer kan på den måde være med til styrke vores viden om Jordens energibudget.

Læs om projekt jordskin her

#NewMoonSnap - hjælp klimaforskerne
Eksperimentet, der drives i samarbejde mellem DMI og European Space Agency (ESA) inviterer derfor amatørfotografer verden over til at  tage billeder af månen, og lægge dem op på sociale medier under tagget #NewMoonSnap og #Huginn. Er du ikke på sociale medier, kan du sende det til presse@dmi.dk
På den måde kan Peter Thejll og hans kolleger udvælge billeder, som kan bruges til at sammenligne med de billeder Andreas tager fra rummet.

Du kan følge Ekspeditionen ’Huginn’ på ESA’s Huginn page samt Andreas Mogensens sociale medier. Hvis du ønsker at bidrage til projektet, skal du dog være opmærksom på flere forhold.

Billeder af nymånen kan tages, mens Andreas er i rummet fra august til januar eller februar, i dagene omkring nymåne.

Billederne skal tages i nattemørke – altså før solopgang og efter solnedgang, hvilket stiller krav til dit udstyr i forhold til format og opløsning.

Tips til kameraindstillinger (opdateret den 17. oktober 2023)

  • Sæt fil-format på kameraet til RAW eller NEF
  • Indstil ISO200 1/25s, f=5.6 og ISO640, 1/125s, f=4.0
  • Det er vigtigt der ikke sker overeksponering. Brug den viste graf som fingerpeg, om hvad eksponeringstiden skal være, men indstil selv eksponeringstiden efter resultaterne. Undgå overeksponering af den lyse side.
  • Forsøg at have månen I midten af billedet

Hvis muligt, benyt en telelinse.

Fakta | Derfor er billeder af nymånen vigtige

Billeder af nymånen kan styrke vores viden om jordens energibudget, der er en vigtig faktor i klimamodellernes beregninger af, hvordan klima og vejr ændrer sig frem i tiden.

Ved at sammenligne billeder af månen taget fra henholdsvis jorden og rummet kan forskerne blive klogere på, om der er forskel på de to metoder, og hvor stor forskellen eventuelt er.
Tesen er, at atmosfærens mange partikler spreder lys og laver en smule støj på de billeder, der tages af månen fra jorden. Hvis det viser sig, at billeder fra rummet har en højere kvalitet, end billeder taget fra jorden, kan de bidrage med unikke detaljer om jordskin og jordens energibudget.

Billeder af månen set fra rummet kan desuden bruges til at kalibrere de satellitter, der også tager billeder af jorden og giver et bud på jordskinnet, der dækker over jordens evne til at reflektere sollys.

Tabeller med gode tidspunkter at tage billeder i
Det er vigtigt, at solen ikke forstyrrer billederne med lys, derfor skal billederne tages før solopgang eller efter solnedgang. Nogle datoer er udeladt fra tabellerne nedenfor, da månen ikke selv når at være på himlen eller sol og måne står op eller går ned for tæt på hinanden og vinduet til at tage billeder i derfor bliver for lille.

Tidspunkter for august Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
14. august 2:29-5:37
15. august 3:46-5:39 20:48-21:08
16. august (nymåne) 5:06-5:41 20:46-21:18
17. august 20:44-21:46
18. august 20:41-21:32
Aarhus
14. august 2:36-5:47
15. august 3:54-5:49
16. august (nymåne) 5:14-5:51 20:55-21:28
17. august 20:52-21:35
18. august 20:50-21:40
Aalborg
14. august 2:28-5:44
15. august 3:49-5:46 21:02-21:25
16. august (nymåne) 5:11-5:49 20:59-21:33
17. august 20:57-21:38
18. august 20:54-21:43
Rønne
14. august 2:26-5:33
15. august 3:43-5:35 20:36-20:54
16. august (nymåne) 5:01-5:36 20:33-21:05
17. august 20:31-21:14
18. august 20:29-21:21
Odense
14. august 2:42-5:49
15. august 3:59-5:51 20:54-21:13
16. august (nymåne) 5:18-5:53 20:52-21:24
17. august 20:49-21:32
18. august 20:47-21:39
Tidspunkter for september Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
13. september 4:11-6:35
14. september 5:29-6:37
15. september (nymåne) - -
16. september
17. september
Aarhus
13. september 4:20-6:46
14. september 5:38-6:48
15. september (nymåne)
16. september
17. september 19:33-20:05
Aalborg
13. september 4:17-6:46
14. september 5:37-6:48
15. september (nymåne)
16. september
17. september 19:34-20:04
Rønne
13. september 4:05-6:29
14. september 5:22-6:31
15. september (nymåne)
16. september 19:16-19:43
17. september 19:14-19:50
Odense
13. september 4:22-6:46
14. september 5:40-6:48
15. september (nymåne) 19:37-19:55
16. september 19:34-20:00
17. september 19:31-20:06
Tidspunkter for oktober Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
12. oktober 4:30-7:32
13. oktober 5:46-7:34
14. oktober (nymåne) 7:03-7:36
15. oktober
16. oktober
Aarhus
12. oktober 4:40-7:44
13. oktober 5:53-7:46
14. oktober (nymåne) 7:15-7:48
15. oktober
16. oktober
Aalborg
12. oktober 4:40-7:46
13. oktober 5:58-7:48
14. oktober (nymåne) 7:17-7:51
15. oktober 18:19-18:20
16. oktober 18:16-18:26
Rønne
12. oktober 4:23-7:27
13. oktober 5:38-7:26
14. oktober (nymåne) 6:54-7:28
15. oktober
16. oktober
Odense
12. oktober 4:40-7:42
13. oktober 5:56-7:44
14. oktober (nymåne) 7:13-7:46
15. oktober
16. oktober
Tidspunkter for november Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
11. november 5:03-7:33
12. november 6:26-7:36
13. november (nymåne)
14. november
15. november 16:06-16:32
Aarhus
11. november 5:15-7:47
12. november 6:38-7:49
13. november (nymåne)
14. november
15. november
Aalborg
11. november 5:18-7:52
12. november 6:42-7:55
13. november (nymåne)
14. november
15. november
Rønne
11. november 4:54-7:25
12. november 6:15-7:27
13. november (nymåne)
14. november
15. november 15:58-16:27
Odense
11. november 5:13-7:43
12. november 6:34-7:45
13. november (nymåne)
14. november
15. november 16:14-16:42
Tidspunkter for december Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
11. december 6:55-8:25
12. december
13. december (nymåne)
14. december 15:39-16:20
15. december 15:39-17:49
Aarhus
11. december 7:09-8:41
12. december
13. december (nymåne)
14. december 15:43-16:23
15. december 15:53-17:54
Aalborg
11. december 7:17-8:38
12. december
13. december (nymåne)
14. december 15:38-16:13
15. december 15:38-17:46
Rønne
11. december 6:42-8:16
12. december
13. december (nymåne)
14. december 15:32-16:15
15. december 15:32-17:44
Odense
11. december 7:03-8:35
12. december
13. december (nymåne) 15:23-15:47
14. december 15:47-16:30
15. december 15:47-17:59
Tidspunkter for januar Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
9. januar 7:22-8:32
10. januar
11. januar (nymåne)
12. januar 16:05-16:57
13. januar 16:07-18:40
Aarhus
9. januar 7:38-8:47
10. januar
11. januar (nymåne)
12. januar 16:10-17:02
13. januar 16:12-18:46
Aalborg
9. januar 7:50-8:54
10. januar
11. januar (nymåne)
12. januar 16:06-16:56
13. januar 16:07-18:42
Rønne
9. januar 7:08-8:23
10. januar
11. januar (nymåne)
12. januar 15:58-16:50
13. januar 16:00-18:31
Odense
9. januar 7:29-8:42
10. januar
11. januar (nymåne)
12. januar 16:14-17:07
13. januar 16:15-18:48
Tidspunkter for februar Åbn
Dato / Sted Tidsrum til fotos før solopgang Tidsrum til fotos efter solnedgang
København
8. februar
9. februar
10. februar (nymåne)
11. februar 17:05-19:22
12. februar 17:07-20:59
Aarhus
8. februar
9. februar
10. februar (nymåne)
11. februar 17:12-19:31
12. februar 17:15-21:09
Aalborg
8. februar
9. februar
10. februar (nymåne)
11. februar 17:11-19:31
12. februar 17:13-21:10
Rønne
8. februar
9. februar
10. februar (nymåne)
11. februar 16:58-19:13
12. februar 17:00-20:49
Odense
8. februar
9. februar
10. februar (nymåne)
11. februar 17:14-19:31
12. februar 17:16-21:08
Fakta | hvad er jordskin
  • Jorden lyser pga. solens stråler. Det lys kaldes jordskin
  • Jordskin afslører, hvor stor Jordens reflektans er – altså hvor meget lys jorden reflekterer, og hvor meget sollys jorden absorberer og omdanner til varme
  • Mængden af jordskin kan altså gøre os klogere på klimaet
  • Jordskin ses tydeligst, når alt andet lys er mindst muligt. Derfor er nymåne – før solopgang det bedste tidspunkt at tage billeder på

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
14. august 2023.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle