Som hvirvler i bækken

Forleden kunne et særligt vejrfænomen observeres over Atlanterhavet. De såkaldte Von Karman hvirvler opstod da vinden strøg hen over den høje ø, Jan Mayen, næsten 500 km øst for Grønland.

En varm sommerdag er ved at gå på hæld ved den lille rislende bæk, insekterne sværmer, og fuglene synger lystigt i de sidste solstråler.

Du sidder på den gamle træbro, og under dig strømmer vandet ned ad bækken og danner krusninger og små hvirvler, når det fra tid til anden passerer de mange sten spredt overalt i bækken.

Månederne går, og den 22. oktober er du på vej mod USA. I en højde af 10 km nærmer du dig den Grønlandske østkyst. Du kigger ud ad vinduet og ser pludselig noget, som leder tankerne tilbage på den smukke sommeraften ved den lille bæk.  

Dernede, 10 km under dig, ser du det hele igen, de karakteristiske hvirvler bag bækkens sten. Men denne gang er der ikke tale om sten. Det er den arktiske ø Jan Mayen, der ligger godt 500 km øst for Grønland i den sydlige del af Grønlandshavet, og med sine over 2000 højdemeter, skaber hvirvler i det atmosfæriske lufthav og leder dine tanker tilbage til sommeraftenen ved den lille bæk (se satellitbillede længere nede).

Du er blevet vidne til et af atmosfærens forunderlige fænomener, og det faktum at luft i høj grad opfører sig som vand, eller omvendt.

Et lavtryk syd for Svalbard og et højtryk over den nordøstlige del af Grønland ”satte denne dag luften i bevægelse”, der fra nordvest strømmede ned mod Jan Mayen og her bevægede sig nord og syd om øen, nøjagtig som vandet der strømmede omkring stenene i bækken.

Hvirvlerne kunne iagttages flere hundrede kilometer bag Jan Mayen og tog sig fantastisk ud nede i atmosfærens egen ”bæk”.

Bølgerne kaldes Von Kármán hvirvler, opkaldt efter den ungarske fysiker Theodore Von Kármán, som først gang beskrev disse fænomener helt tilbage i 1912.

Således kan dagligdagens små oplevelser sommetider drage paralleller til fænomener der foregår på langt større skala i vores enorme og forunderlige lufthav her på jorden.

Meteorolog Lars Henriksen
27. oktober 2022​​

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...