Hvor koldt er gruelig, klingende eller umenneskelig frost?
Det spørgsmål får man lyst til at svare på, efter Rigsarkivets arkivarer har fundet en række lyriske temperaturmålinger i skibsjournalen fra Fregatten Stiernen (1683-84). Beskrivelserne er kommet frem i Rigsarkivets og DMI’s projekt ROPEWALK, der går ud på at afkode og digitalisere et hav af gamle vejrobservationer fra søens folk til gavn for klimaforskning.
Vejrets store indflydelse på sejlads og eventuelle skader på fragten eller skibet, gjorde, at det allerede i Middelalderen var vedtaget ved lov, at man skulle føre nøje log over vejret ombord.
Men hvad gjorde man tilbage i 1600-tallet - cirka 100 år før termometeret blev opfundet - og hvor vind og vejr om noget kunne sætte en dagsorden for folket til søs?
Vinden forsøgte man at beskrive ud fra søgang og sejl. Højeste trin på skalaen var orkan – hvor sejlet ikke længere kunne holde. Senere mundede det ud i Admiral Beauforts vindskala, som stadig bruges den dag i dag – dog med en vis forfinelse, idet let vind, kuling, orkan osv. er nøje inddelt i intervaller med vindhastigheden angivet i m/s.
Risikoen for overisning, hvor vinden pisker bølgesprøjt op på dækket, som derefter fryser til og skaber ubalance ombord, var også en trussel mod søfarten dengang, og noget man bestræbte sig på at undgå.
Klingende kold vinter i 1683-84
Skibsjournaler og logbøger afslører, at under højdepunktet af den Lille Istid (1685 - 1715) var der både milde og kolde vintre. Men især vinteren 1683-84 var barsk. Et eksempel er fra Fregatten Stiernen, hvor kaptajnen forsøgte at beskrive bidende koldt vejr med gloser som gruelig, klingende eller umenneskelig frost.
Men præcis hvor koldt ”umenneskelig” frost var, ved vi ikke, for det var først omkring 150 år senere, at termometeret blev opfundet, og først i 1800-tallet blev det indført, at man skulle lave temperaturmålinger ombord på skibe.
Martin Stendel er klimaforsker ved DMI og kan alligevel se en stor værdi i beskrivelserne af vejret dengang i 1683/84.
-Vi har beviser fra andre gamle kilder på, at det var koldere under den Lille Istid end i dag. Ser vi på Øresundsområdet, eksisterer dog kun få iagttagelser – altså, bortset fra de hundredetusinde af observationer, som er gemt i Rigsarkivets reoler. Mange af dem blev registreret flere gange i døgnet. Hyppige observationer fra samme område er helt usædvanligt for den tid. Det er interessant i sig selv, og kan lære os noget om ekstreme vejrsituationer – også selv om vi ikke vil være i stand til at sige præcist, hvor koldt det var.
Historiske vejrobservationer
Fundet er gjort i forbindelse med projekt ROPEWALK, hvor Rigsarkivet digitaliserer skibsjournaler fra 1600-tallet og frem. De flere hundrede hyldemeter i Rigsarkivet med skibsjournaler og vejrdata kan give DMI’s klimaforskere et endnu bedre indblik i klimaet før vores tid. Et indblik Martin Stendel mener er afgørende for at kunne sige noget om fremtidens klima.
-Klimamodeller bygger på fysiske ligninger og matematik på meget højt niveau, men uden data om fortiden, er fysikken og matematikken ikke ret meget værd. Nøglen er blandt andet klimaets følsomhed over for koncentrationen af drivhusgasser. Hvis vi kan simulere nutidens og fortidens klima, hvor det var koldere, fx under den Lille Istid, kan vi blive klogere på temperaturens følsomhed over for drivhusgasser, og dermed også de mulige scenarier for temperaturens udvikling i fremtiden. Derfor er det både spændende og værdifuldt at få digitaliseret de mange observationer.
De tusindvis af historiske vejrobservationer, som nøje blev noteret for at kunne dokumentere, hvis vejret havde været skyld i forsinkelser eller ødelagt gods, er i dag vigtige brikker til at forstå til nutidens klimamodeller og fremtidens klimaforskning.
ROPEWALK er muliggjort ved en bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Projektet blev påbegyndt i 2023 og løber over fire år.
Projektlederne er arkivar i Dataformidling Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der er ekspert i
historiske klimadata, og DMI’s klimaforsker ph.d. Martin Stendel, der i mere end 20 år har arbejdet med idéen om klimarelateret datahøst fra ældre skriftlige kilder.
Projektet har vakt stor international interesse. Bl.a. har vejrtjenester og forskningsinstitutioner fra flere lande efterspurgt data fra danske skibe og tilbudt teknisk assistance.
Link til DMIs nyhed om projektet: https://www.dmi.dk/nyheder/2022/300-ar-gamle-skibsjournaler-skal-klade-os-pa-til-fremtidens-klima
- Første termometer blev udviklet af Galilei i 1593 – et såkaldt lufttermometer.
- Det første brugbare termometer blev udviklet senere af den franske læge Jean Rey i 1631.
- Gabriel Fahrenheit opfandt kviksølv-termometeret i 1714 og introducerede temperaturskalaen ved samme navn.
- Den første havoverfladetemperatur blev foretaget af Benjamin Franklin (ja, ham med lynaflederen) i eller lidt før 1775 i et forsøg på blive klogere på Golfstrømmen.
- Det tog flere år for at finde ud af, at havoverfladetemperaturen var nyttig og kunne sige noget om strømforhold, og endnu flere år før man begyndte at måle lufttemperatur på skibe.
- Temperaturmålinger ombord på skibe blev indført i 1830erne og 1840erne. Da cirka 70% af klodens overflade er dækket med vand, gik der nogle år, før man kunne tale om globale observationer. De er ikke helt globale, men dækker en pæn del af Jordens overflade fra omkring 1850.
Denne artikel er oprindelig bragt i Rigsarkivets nyhedsbrev ”Nyt fra Danmarks Hukommelse” i januar 2024.
Læs Rigsarkivets artikel her Hvad er koldest? Gruelig, klingende eller umenneskelig frost? - Rigsarkivet.
Læs mere om projekt ROPEWALK: www.rigsarkivet.dk/ropewalk
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
19. februar 2024.
