Din påskeferie bliver forkortet

Søndag 31. marts stiller vi urene en time frem. Gevinsten er mere dagslys – til gengæld betaler vi med en times mindre søvn natten til søndag, og dermed en lille forkortelse af påskeferien. Men hvornår indførte vi sommertid i Danmark? Hvilke andre lande gør brug af sommertid, og hvad er fremtiden for den lysskabende tidsøvelse?

Natten til søndag går vi til sommertid. Mere præcist bliver klokken 02.00 natten til søndag til klokken 03.00.

Dermed står Solen en time senere op om morgenen i forhold til klokkeslættet på uret, men går til gengæld også en time senere ned om aftenen.

Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Idéen bag sommertid
Formålet med sommertid er at få dagslys i de vågne timer.

Ved at stille uret en time frem får vi mere lys i de sene eftermiddagstimer og aftenen, hvor de fleste har fri, mens der er mørkere først på dagen.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krig.
En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
Siden da har sommertid været afskaffet og genindført flere gange i Danmark. Først i 1980 blev det permanent indført.
Ca. 70 lande benytter sig i dag af sommer- og vintertid, herunder alle landene EU.

Frem eller tilbage?
Det er et årligt tilbagevendende problem at huske, hvad det nu er, uret skal. Heldigvis sørger de fleste smartphones selv for at stille over til ny tid. P-skive, ovn og andre ure, der ikke har kontakt til GPS, skal have en hjælpende hånd. Og her skal uret stilles frem.

Præcis som havemøblerne ...

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
27. marts 2024

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...