Stormfloden for 150 år siden – den værste i mands minde

Den 13. november for præcis 150 år siden oplevede man det værst tænkelige flere steder i det sydlige Danmark. Mere end 80 mennesker druknede bare på Lolland og Falster, og huse brast, da de enorme vandmasser skyllede ind over land.

Den 13. november 1872 og dagene op til, rasede den værste storm i mands minde, og havet rejste sig dengang til utænkelige højder.
Et lavtryk havde taget en særlig rute fra Alperne op mod Tyskland, og spændingsfeltet mellem lavtrykket og et højtryk, som i lang tid havde ligget over det nordlige Skandinavien, strammede til, og skabte en voldsom storm over Østersøen.

Vindretningen, varigheden og styrken tilsammen udløste den perfekte storm, og huskes den dag i dag. Det store antal omkomne og de voldsomme skader, hvor dele af landet stod i fare for at blive ædt af havet, var årsag til Danmark byggede det 63 km lange lollandske dige, som også i dag er landets længste havdige.

Kraftig vind fra nord og øst havde blæst over Østersøen øst for Bornholm i dagene op til stormen. Derved var vandet allerede presset godt ned i den sydlige og vestlige del af Østersøen, da stormen for alvor satte ind og kulminerede med vind af orkanstyrke.

Stormen var kraftigst onsdag 13. november. Vandstanden steg til over tre meter i den sydlige del af de indre danske farvande, hvor især Sønderjylland, Slesvig, Lolland og Falster stod for skud. Selv Køge by stod under vand. Huse, dyr og ejendele blev skyllet bort, mellem 80 og 90 mennesker druknede, og det berettes, at 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.

Den voldsomme vind fik også bølgerne til at rejse sig, og 8-9 meter høje bølger væltede ind over Bornholms østkyst og forårsagede voldsomme materielle skader.

Utænkelig storm fra øst?!
De fleste storme over Danmark er vestenstorme – vind fra vest, sydvest eller nordvest. Stormene er knyttet til lavtryk, der bevæger sig hen over Danmark fra vest mod øst. Under 1872-stormen kom vinden fra nordøst, hvilket er mindre sædvanligt – men det helt ekstraordinære var vindens varighed og styrke.

Stormen opstod ved en form for knibtangsmanøvre mellem to tryksystemer, idet et højtryk lå fastlåst over det nordlige Skandinavien, mens et lavtryk med oprindelse omkring Alperne trak op til Nordtyskland/Polen.

Trykforskellen mellem højtrykket mod nord og lavtrykket fra syd genererede voldsom nordøstlig/østlig vind over hele den centrale Østersø. Det resulterede i en stigende vandstand i Østersøens vestlige del, som gradvist blev bygget op over flere dage.

Kan det ske igen?
Jacob Woge er oceanograf på DMI og har både et øje på de stormfloder, der er hændt gennem tiden, og en viden om, hvordan klimaforandringer og vandstandsstigninger vil påvirke Danmark i fremtiden. Han er derfor den helt rette til at svare på, om en stormflod som den i 1872 vil kunne ramme Danmark igen:

”Vi får af og til lavtryk op fra syd, men yderst sjældent samtidig med at et kraftigt højtryk ligger mere eller mindre fastlåst over Skandinavien. Men eftersom det er sket én gang – mindst – kan det ske igen. I et fremtidigt varmere globalt klima vil vi få en højere middelvandstand, og det øger i sig selv risikoen for så vild en hændelse, fordi der i fremtiden skal mindre vind til at hæve vandstanden til samme niveau som i 1872. Uanset hvad, så var det ekstremt, det der skete dengang, fortæller Jacob Woge og afslutter:

”Der kan have været lignende hændelser før 1872, men vi har ikke været i nærheden siden, det vil sige i 150 år. Hyppigheden er meget vanskelig at vurdere bare nogenlunde pålideligt. Højst én gang hver 2-300 år, men det kan være væsentligt mere sjældent.”

Som et lille kuriosum fandt stormfloden sted et halvt år efter Meteorologisk Institut blev oprettet. Dermed har både DMI og den store stormflod 150 års jubilæum samme år.

Den voldsomme stormflod kastede i øvrigt et større arbejde af sig, idet Meteorologisk Instituts daværende direktør Ludvig August Colding gav sig til at indsamle vejr- og vandstandsdata, optegne vejrkort, og studere vejrsituationen. Arbejdet blev afsluttet og publiceret i 1881, og er hovedreference til denne helt ekstreme stormflod.

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
11. november 2022.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle