Tara slap ud af isen efter halvandet år

Forskningsskibet Tara slap mandag fri af et langvarigt iskoldt fangeskab, da det sejlede ud af isen et stykke nede i Grønlandshavet.

I begyndelsen af september måned 2006 sejlede Tara ind i pakisen mellem det Østsibirske hav og Laptevhavet lige inden den arktiske vinter satte ind og frøs skibet fast. Det blev indledningen på en ca 1.800 kilometer lang rejse drivende med isen hen over Polhavet.

Den kolde rejse var hverken et uheld eller utilsigtet, det var tværtimod meningen, at Tara skulle fungere som et flydende laboratorium. Undervejs har forskningsskibet indsamlet et væld at data i forbindelse med det international polarår (IPY) der løber nu (2007-2009).

Tara er en del af EU-kommissionens bidrag til IPY DAMOCLES projektet, hvor også forskere fra DMI deltager. DMI har blandt andet været med til at definere måleprogrammet for sne og is. Målingerne er løbende blevet foretaget af Taras besætning.

Nansen og Fram

Man har længe vist, at isen i Polhavet driver fra de Sibirske shelfer over Nordpolen, igennem Framstædet og ned langs Grønlands østkyst. Således foretog Nansen i 1893-1896 den første transpolære ekspedition med det norske skib Fram.

Nansens plan var at være den første, der nåede Nordpolen. Fram drev dog øst om Nordpolen og den del af planen fungerede ikke. Derimod fungerede Fram som et flydende laboratorium, og der blev løbende indsamlet meteorologiske og oceanografiske data fra et område, hvor der ikke tidligere været mennesker. Det var et væsentligt fremskridt for vores viden om Polhavet.

Mens det tog ca. tre for Fram, har Taras drift over Polhavet har kun varet. halvandet år. I den periode, hvor Tara har været i Polhavet, har forholdene været højst usædvanlige. Dels havde sommeren 2007 den hidtil laveste isudbredelse nogensinde og dels har den transpolære isdrift som Tara og Fram drev med været kraftig i 2007. Årsagen til den hurtige drift har dels været placeringen af tryksystemer, der har drevet vinden fra Beringstrædet mod Framstrædet og generelt tyndere is. Et tyndt isdække driver hurtigere end tyk is under de samme vindforhold.

Du har kunnet følge Taras drift på Google Earth, vi følger naturligvis op på de spændende resultater fra Taras ophold i isen.

25. januar 2008.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle