Kan klimaforandringer lægge vejret i benlås?
Selvom regnen igen falder, tørster jorden i Danmark stadig. Tørken har bidt sig fast efter et højtryk over Nordeuropa i ugevis blokerede for regn og byger, der normalt driver ind fra Vesterhavet. Mens klimaforandringer forværrer tørke, har forskerne endnu ikke et entydigt svar på, om det fastlåste vejr skyldes klimaforandringer.
Selvom regn og byger i denne uge sætter den værste tørke på hold i dele af landet, tørster haver og marker fortsat efter vand.
Årsagen til det tørre vejr skal findes i et højtryk, der siden sidste uge af maj har ligget fasttømret nær Danmark. Højtrykket blokerede for de fronter med regn, der normalt bevæger sig ind over os fra vest i en såkaldt omega-blokering.
Omegablokering låser vejret
For at forstå, hvad en blokering er, skal vi først rette blikket højt op i atmosfæren.
Her findes de såkaldte jetstrømme. Jetstrømme er en række hurtige og kraftige luftstrømme, der flyder som rivende floder i de øvre luftlag oftest fra vest mod øst. På stor skala findes der to jetstrømme: Den polare og den subtropiske.
- Den polare jetstrøm spiller sammen med vejret i Danmark. Lavtryk og fronter på vore breddegrader følger og vekselvirker med jetstrømmen. Ligger jetstrømmen tæt på Danmark, oplever vi samtidig ustadigt vejr med fronter, der konstant, som biler på en motorvej, kører ind over landet fra vest, forklarer professor Eigil Kaas, der er klimaforsker hos Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Til tider begynder jetstrømmen og dermed vejrsystemernes baner at bølge frem og tilbage – som en flod, der bugter sig gennem et landskab. En gang imellem bliver bølgen så stor, at den nærmest får form af det store græske tegn omega (Ω) deraf navnet omegablokering.
Omegablokering er altså en generel term, der dækker en særlig vejrsituation, som kan optræde mange steder på kloden. De vejrmæssige konsekvenser er dog meget forskellige afhængig af, om man befinder sig midt under omegaets centrale højtryk eller ej.
- Når jetstrømmen danner en omegablokering, ser man ofte en ret fastlåst situation, hvor bølgen kan opretholde samme form i mange dage eller uger og forblive på næsten samme sted i atmosfæren. Dette hænger sammen med vedvarende vejrforhold over bestemte områder som f.eks. det tørre vejr, der har præget Danmark i mange uger. For jetstrømmen højere oppe i atmosfæren og vejrforholdene længere nede i atmosfæren vekselvirker og hænger uløseligt sammen, siger Eigil Kaas og fortsætter:
- Hvis omegablokeringen havde fundet fodfæste andetsteds – f.eks. længere mod vest – ville vi i stedet have fået lavtrykspræget og køligt vejr i Danmark med regn og byger i en uendelighed. Omegablokeringens placering har altså stor betydning for, hvilken vejrtype vi får.
Når højtrykket lægger sig fast over vores nærområde, kaldes det for en ’skandinavisk blokering’, sådan en er ofte forbundet med hedebølger og tørkebegivenheder i Nordeuropa og Skandinavien, som vi bl.a. så i sommeren 2018. Ligger blokeringen i stedet øst eller vest for Danmark, kan en ellers næsten identisk vejrsituation give os markant anderledes vejr med regn og byger.
Sammenhæng er uafklaret
Atmosfærens dynamik er kompleks, og mange faktorer kan påvirke vejrsystemerne baner og dermed dannelsen af blokeringer. Det er derfor langtfra enkelt at konkludere, hvordan et varmere klima vil påvirke forekomsten af blokeringer.
- Selvom vores vejr- og klimamodeller er blevet bedre til at simulere og forudsige blokeringer, mangler vi endnu at forstå atmosfærens mekanismer fuldstændigt. De grundlæggende teorier bag forbindelsen mellem klimaforandringer og blokeringer analyseres fortsat i det internationale forskningssamfund, forklarer Martin Stendel, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
En svækket jetstrøm er én af de mekanismer, der kan øge sandsynligheden for en blokering. Den meteorologiske teori er, at når jetstrømmen svækkes, stiger sandsynligheden for dannelsen af de større bølger på jetstrømmen, som kan forårsage en blokering.
Klimaforandringer kommer på banen, da jetstrømmen og vejrsystemerne påvirkes af temperaturforskelle mellem Arktis og subtroperne. Når temperaturforskellen mindskes mellem de to områder, kan jetstrømmen svækkes.
Da Arktis opvarmes langt hurtigere end resten af kloden om vinteren – mindskes temperaturforskellen mellem Arktis og subtroperne på denne årstid, når den globale temperatur stiger. Det leder (ifølge teorien) til en svækkelse af jetstrømmen og hermed øges sandsynligheden for flere blokeringer, men så simpelt er det ikke ifølge forskerne – særligt på grund af årstidsforskelle.
- Den polare jetstrøm kan i fremtiden ganske vist svækkes pga. en lavere temperaturforskel mellem Arktis og subtroperne, men det gælder mest i vinterhalvåret. Den effekt er ikke nær så udtalt om sommeren, hvilket er en af årsagerne til at sammenhængen mellem klimaforandringer og blokeringer ikke er entydig, afslutter Martin Stendel.
En ond spiral
Der er altså ikke noget entydigt svar på, om vi får flere eller længerevarende blokeringer i fremtiden på grund af klimaforandringer. Men når vi får en blokering, som den vi oplever lige nu, er der tegn på, at dens effekt bliver større – f.eks. at temperaturen kan blive højere og tørken endnu mere alvorlig.
- Når vi får en sommer-blokering i et varmere klima, er det vores vurdering, at effekten af den forstærkes i form af både nedbør- og tørkemønstre. Sommertørke i Danmark kan derfor blive endnu mere alvorlig, hvis blokeringen ligger som f.eks. her i forsommeren 2023, siger Eigil Kaas.
Det hænger sammen med, at fordampning fra jordoverfladen og fra planter og træer er en energikrævende proces. Det betyder, at jo mere vand der er til stede i vegetation og i jordoverfladen, des mere bidrager det til at holde lufttemperaturen nede, fordi noget af energien går til at fordampe vandet fra overfladen i stedet for at hæve temperaturen i luften.
- I et varmere klima vil fordampningen gå hurtigere, og når al fugten er fordampet, mister vi den kølende effekt, hvilket får temperaturen til at stige yderligere, hvilket igen betyder, at jorden udtørrer endnu mere. Den mekanisme ser vi allerede nu, men den vil blive forstærket i et varmere klima. Vi risikerer derfor i fremtiden i nogle år at blive fanget i en ond spiral med hedebølge og tørke om sommeren, hvis der er atmosfærisk blokering, siger Eigil Kaas.
Mere alvorlig tørke i fremtiden
Uanset om vi får flere eller længerevarende blokeringer eller ej, så er der videnskabelig enighed om, at vi skal forberede os på mere ekstremt vejr i fremtiden – mange steder i verden inkluderer det tørke.
FN’s Klimapanel opsummerer videnskaben således: For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være en signifikant stigning i temperaturekstremer, herunder alvorlig tørke.
- Når den globale temperatur stiger, er det som at lægge brænde på et bål. Den hydrologiske cyklus kører hurtigere med højere fordampning og kraftigere nedbør. Tørker og hedebølger kan derfor blive kraftigere end hidtil, når der opstår en blokering. På verdensplan betyder det, at tørre områder kan blive endnu tørrere – men også at våde områder kan blive vådere. Samtidig stiger risikoen for kraftig nedbør og skybrud overalt, siger Eigil Kaas
Mere generelt og over mange år viser beregningerne, at de steder, hvor klimaet allerede er tørt, bliver det endnu mere tørt i fremtidens klima. Mens de steder, der allerede er våde, bliver vådere. Og de kraftigste nedbørshændelser bliver endnu kraftigere.
- Nogle af de steder, der trues af risiko for alvorlig udtørring af jorden er f.eks. middelhavsregionen, det nordligste Afrika, Brasilien og Amazonas samt Sydafrika og Mellemamerika. Heldigvis er der undtagelser fra reglen, så f.eks. dele af Sydøstasien og Sahel-området, hvor vand er en mangelvare i dag, får lidt mere nedbør, siger Eigil Kaas.
Klimaatlas indarbejder tørke
Ifølge DMI’s Klimaatlas er der ikke tydelige signaler om fremtidens tørkeforhold på vores breddegrader.
- Det bedste bud, der dog også er noget usikkert, er, at den samlede mængde nedbør forbliver stort set uændret for hele sommeren. Til gengæld får vi flere kraftige byger og skybrud – og de to faktorer tilsammen efterlader flere tørre dage mellem de kraftige nedbørhændelser, afslutter Eigil Kaas.
For at styrke viden om fremtidens tørke i Danmark, er Nationalt Center for Klimaforskning nu ved at indarbejde et tørkeindeks, der giver et mål for tørkeniveauet i Danmark, i Klimaatlas. På den måde kan vi få de første konkrete bud på, hvordan tørke vil ramme os i fremtiden ned på kommuneniveau.
Klimaatlas kommer med den bedste bud på fremtidens klima i Danmark ned på kommuneniveau afhængigt af den fremtidige udledning af drivhusgasser.
Læs mere her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/
Den polare jetstrøm er en relativt smal og kraftig luftstrøm, der om vinteren strømmer fra vest mod øst i 9 til 11 kilometers højde med hastigheder langt over orkanstyrke – ofte over 55 m/s (200 km/t).
Den polare jetstrøm er generelt meget markant i det respektive vinterhalvår på både den nordlige og sydlige halvkugle, mens den er meget svagere om sommeren.
Den polare jetstrøm er kompleks og dynamisk – sammen med høj- og lavtryk længere nede i atmosfæren er den en helt afgørende medspiller i alt det vejr, vi oplever hos os.
En omegablokering er et meteorologisk begreb for en fastlåsning af vejsystemer, hvor højtliggende atmosfæriske luftstrømme danner en mønsterform, der minder om det (store) græske bogstav omega (Ω). Mønstret udgøres af en stærk højtryksryg, der rejser sig i den buede top af bogstavet omega med to dybe lavtryksområder på begge sider.
Tørke er en naturlig klimatisk begivenhed, der opstår, når mangel på nedbør leder til udtørring i en given region over en længere periode.
Høje temperaturer kan forstærke tørke, fordi fordampningen af vand fra jorden og vegetationen øges.
Tørke kan være af forskellige typer, herunder meteorologisk tørke (mangel på nedbør), hydrologisk tørke (mangel på vand i vandløb, søer og grundvandsmagasiner) og agronomisk tørke (udtørring af vegetation og mangel på vand til landbrugsformål).
Tørker kan variere i intensitet og varighed, og de kan have alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. For eksempel for økosystemer, landbrug, vandforsyning og infrastruktur, der kan blive påvirket, når jorden udtørrer.
Klimaændringer forventes at øge forekomsten og intensiteten af tørke i mange regioner rundt omkring i verden.
Der findes ikke en officiel definition af tørke i Danmark. DMI kalder det et tørkedøgn, når tørkeindekset er mindst 9 i gennemsnit for hele Danmark.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
21. juni 2023
