Klimaatlas

Klimaatlas indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau og dækker hele Danmark. Her på siden kan du se og hente klimadata.

×

The Danish Climate Atlas provides useful data for the municipalities

DMI has developed a nationwide Danish Climate Atlas based on in-house data, data from the IPCC and various international databases. Data is freely available at this website (in Danish).

The Danish Climate Atlas provides data on municipality, drainage basin and coastal stretch levels showing future changes in temperature, precipitation, extreme precipitation, relative sea level and storm surge heights. It thereby gives an indication of areas with a particular future risk of being impacted by extremes. The tool provides fundamental climate data so municipalities can take the necessary precautions and guard citizens, infrastructure and buildings against the expected extreme weather in the future.

In Denmark, the municipalities are responsible for climate adaptation, for example, securing exposed areas from cloudbursts. The Danish Climate Atlas therefore has the municipalities and their climate adaptation as its primary focus, but it is also relevant for the regions, utility companies, infrastructure, agriculture, emergency management, insurance, consultants and many other sectors. The Climate Atlas is thus developed in a valuable collaboration with the municipalities and other relevant stakeholders working on climate adaptation.

The Danish Climate Atlas is an authoritative data set on the projected physical changes in weather and climate, e.g. precipitation until it hits the ground and sea water until it hits the coast. But it does not directly address the subsequent fate of surface water, which means that there is no direct information on where flooding will occur, water levels in lakes and streams, ground water levels or coastal erosion. The data in the Climate Atlas should therefore be combined with local knowledge on ground water levels, sewers, dikes etc. to complete the full impact analyses of the changing climate conditions. The municipalities can thereby use this nationwide tool in their planning of climate change adaptation measures and in their dialogue with utility companies and consultants.

Data in the Climate Atlas shows the future Danish climate in the beginning, middle and end of the century for two different greenhouse gas emission scenarios. The Climate Atlas shows data on future temperature, precipitation, sea level, wind, evaporation, insolation, storm surges and various specific climate indices both at national and municipality levels – and down to a 1 km grid scale.

If you want to give feedback, report errors or need further explanation in English, you can do so using our contact page: Contact

DMI's Klimaatlas

Kommunerne kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres. Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres.

Læs mere om Klimaatlas

Dokumentation til ekspertbrugere.

Hent data

Data findes for hele Danmark, kommuner, vandoplande og kystområder. Udvalgte data leveres i en pdf-rapport. Data kan hentes som excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service. For tidligere filer og kommende data, se Seneste opdatering og tidligere versioner.

Klimaatlas - hvad er det?

Se en præsentationsvideo af Klimaatlas her.

Vejrikon slud

 

   10 til 41%


Vi får mere nedbør på årsbasis. Det skyldes primært, at vintrene bliver vådere, men til dels også vådere forår og efterår. Sommernedbøren ventes derimod at blive omtrent uændret.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Vejrikon regn

 

  20-150%


Flere kraftige nedbørshændelser om sommeren, selv om somrenes nedbør som helhed ventes omtrent uændret. De kraftigste nedbørshændelser forventes at blive kraftigere.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Vejrikon vandstand stiger

 

0 til 105 cm


Vandstanden vil stige hurtigere og hurtigere. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Ikon termometer

 

+ 2,9 til + 4,3 °C


Temperaturen for året som helhed stiger gradvist gennem århunderet. Opvarmningen mærkes på alle tider af året med tendens til størst opvarmning sommer og efterår.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Vejrikon for vind

-3 til +2%

 


Vi får sandsynligvis ikke store ændringer i middelvindstyrken. Der er dog forskelle mellem klimamodellerne, der gør det usikkert, om vindstyrken og antallet af storme vil stige, aftage eller forblive uforandret.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Vejrikon for fordampning

 

   -1 til +9 %


I takt med opvarmningen stiger den potentielle fordampning fra overfladen. Sammen med den forventede stigning i tørre dage om sommeren, indikerer det en øget risiko for udtørring.
 

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Vejrikon sol

 

   -7 til 0 %


Solindstrålingen forventes at blive stort set uforandret. Det er usikkert hvordan skydækket udvikler sig fremover, men der er en svag tendens til, at lidt mindre solindstråling når overfladen – især om vinteren.

For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8.5) sammenlignet med år 1981-2010.

Ikon for stormflod

 

 


Stormfloderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden. Dermed stiger vandstanden for både de hyppige hændelser med forhøjet vandstand og de sjældne, høje stormfloder. Det, der i dag er en 20-års stormflod, kan ske hvert eller hvert andet år.

 

Klimafremtider

Fremtidens klima afhænger af, hvor meget yderligere drivhusgas der slippes ud i atmosfæren. Mulige klimafremtider er beskrevet via scenarier for CO2-udslip kaldet RCP-scenarier eller CO2-fremtider. Se en videoguide her.

Læs mere og find hele den 'Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier', som DMI har udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, på siden CO2-scenarier: Det betyder de, og sådan vælger du.

RCP4.5

Skal du planlægge et projekt til perioden frem til år 2050, anbefaler DMI og Miljøstyrelsen, at du benytter data for CO2-fremtiden 'RCP4.5'.

RCP4.5 er en CO2-fremtid, hvor vi sænker verdens udledning af drivhusgas betydeligt, så klimapåvirkningen topper lige omkring år 2100.

RCP4.5 kan også benyttes, når du planlægger til efter år 2050. Det er relevant, hvis dit projekt ikke behøver at være meget robust overfor fremtidens vejr og klima. RCP4.5 er også aktuel, hvis dit projekt nemt kan gøres mere robust, hvis behovet opstår.

RCP8.5

Skal du planlægge et projekt til perioden efter år 2050, anbefaler DMI og Miljøstyrelsen, at du benytter data for CO2-fremtiden 'RCP8.5'.

RCP8.5 er en CO2-fremtid, hvor verdens udledning af drivhusgas fortsat stiger, så den globale opvarmning fortsat tager til igennem det 21. århundrede.

RCP8.5 bør - uanset perioden - benyttes til alle projekter, der skal være meget robuste overfor fremtidens vejr og klima.

 

Andet relevant data

Få besked, når vi opdaterer data

Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.