10 spørgsmål til professoren – voldsom varme
I dag er det præcis 47 år siden, at Danmarks absolutte temperaturrekord på svedende 36,4 grader blev sat i Holstebro. I den anledning har vi placeret professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, Eigil Kaas, i den ’varme stol’ og stillet ham ti spørgsmål om temperaturrekorder i den højeste ende af skalaen.
1. Hvorfor blev temperaturen så høj den 10. august 1975 i Holstebro?
Vi havde en ganske fastlåst vejrsituation med et højtryk over Danmark, der trak særdeles varm luft fra østlige retninger ind over landet – det blev derfor igennem en længere periode bare varmere og varmere - ikke kun hos os i Danmark men også i landene omkring os.
2. I lyset af klimaforandringer, hvordan kan det være, at temperaturrekorden ikke er slået endnu – den er jo helt tilbage fra 1975?
Klimaet og vejret er simpelthen meget variabelt helt “af sig selv” også uden tiltagende global opvarmning. Det gælder særligt, når vi kigger på et så relativt lille område som Danmark. Man kunne også nævne året 1947, som stadig er indehaver af en del høje temperaturrekorder i omegnen af Danmark. Men muligheden for nye varmerekorder stiger, når det generelle klima er under forandring. Det kan vi også se i statistikken for Danmark, hvor klimaet er blevet 1,5 grader varmere siden 1870’erne, når vi kigger på 30-års klimanormaler, der udjævner de naturlige udsving i vejret fra år til år.
3. Hvad tror du Danmarks temperaturrekord lyder på i år 2050 og i år 2100?
Med de politikker, der er besluttet på verdensplan, så tror jeg ikke temperaturen kan komme meget over 40 grader, men hvis kursen ændres, og vi kommer op i de helt høje scenarier for menneskeskabte drivhusgasudledninger, kan det måske blive endnu varmere. Der er dog nogle naturlige begrænsninger i Danmark, da vi er omgivet af meget hav, der har en afkølende effekt på temperaturen om sommeren sammenlignet med for eksempel det centrale Europa.
4. Hvad er den højeste temperatur målt i hele verden nogensinde?
Den højeste temperatur nogensinde lyder på 56,7 grader målt i Death Valley i den californiske ørken. Rekorden er meget gammel, og derfor er der usikkerhed om troværdigheden af målingen, som er tilbage fra 1913. Men vi skal faktisk ikke mange år tilbage i samme område, hvor der blev målt 54,4 grader, det var i 2020.
5. Hvor høj kan temperaturen teoretisk blive i verden?
Det er svært at svare på.
Problemet er meget komplekst, fordi det er bestemt af ændringer i atmosfærens cirkulation - både horisontale og vertikale vinde, ændringer i atmosfærens sky- og vanddampforhold, som er helt afgørende for strålingsforholdene i atmosfæren, der påvirkes af både sollys og de lokale bidrag til drivhuseffekten fra skyer og vanddamp. Desuden spiller vandets rolle i de øverste jordlag, altså jordfugtighed en afgørende rolle for fordampningsafkølingen. Men der er meget mere, og det er netop alle disse fysiske processer, som via løsning af matematiske ligninger søges kvantificeret bedst muligt i vores modeller.
Hvad de fysiske begrænsninger er, er faktisk et af hovedformålene med at anvende både globale og her specielt regionale klimamodeller. Disse modeller er netop vores værktøj til at beregne de klimafysiske grænser.
6. Hvilken måned er varmest i Danmark og hvorfor?
De varmeste måneder i Danmark er ifølge den nuværende klimanormal fra perioden 1991-2020 juli og august, begge med en middeltemperatur på 16,9 grader.
Grunden til at de varmeste måneder ligger efter sommersolhverv, hvor solen skinner længst tid i løbet af døgnet, er, at havtemperaturen spiller en stor vejrmæssig rolle for temperaturerne i Danmark. Havvandet fortsætter med at blive opvarmet efter solhverv, og temperaturen topper først i starten af august.
7. Hvilken måned på hele året er den varmeste globalt set og hvorfor?
Til de flestes umiddelbare overraskelse er den globale middeltemperatur faktisk højst, når det er sommer på den nordlige halvkugle (juni, juli og august), selv om vores planet på denne årstid er længere væk fra solen.
Jordens bane om solen udgør en ellipse med solen i det ene brændpunkt. Jordens akse hælder 23,5° i forhold til en linje vinkelret på ellipseplanet. Jordens akse peger mod Nordstjernen.
Årsagen til dette måske umiddelbare paradoks er, at der er meget mere land på den nordlige halvkugle. De store havområder på sydlige halvkugle opvarmes og afkøles derfor meget langsommere hen over året i modsætning til landområderne på den nordlige halvkugle, hvor temperaturudsvingene er større. Derfor er den nordlige halvkugles normale årstids-cyklus vinder og sætter sit aftryk på det globale gennemsnit.
8. Denne juli er blandt de tre varmeste i træk på verdensplan siden 1979 ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service – hvorfor har juli været så varm?
Der er ingen tvivl om, at hedebølgerne i blandt andet Europa og Nordamerika har bidraget til, at denne juli blev så varm. Derudover bør den globale temperatur statistisk set ligge højt alene på grund af den generelle opvarmning af kloden.
9. Hvorfor stiger temperaturen?
Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og langt størstedelen af den globale temperaturstigning skyldes især det forøgede udslip af drivhusgasser med kuldioxid som langt den største spiller.
Nogle år bliver temperaturerne regionalt meget høje eller lave i forhold til “naboårene”. Dette kan hænge sammen med mange forskellige processer, der fordeler varmen mellem hav og atmosfære, eller mellem forskellige dele af kloden. Nogle eksempler på årsager kan være usædvanlige regionale atmosfæriske strømninger, usædvanlige havtemperaturer, som vi ser under El Nino eller La Nina, og udtørring af jorden.
10. Hvad skal der til for at modvirke temperaturstigninger?
Den langsigtede løsning er at mindske og modvirke udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
Det var i øvrigt hovedfokus i FN’s Klimapanel IPCC’s nyeste rapport, der udkom i april.
Læs mere her: Sjette hovedrapport del 3
Udslippene af kuldioxid og andre drivhusgasser er desværre ikke begyndt at gå nedad endnu, selvom stigningen er mindre end den har været. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren stiger med stadig større fart, og den er p.t. på ca. 419 ppm, det vil sige, hvis man tager en million tilfældigt indsamlede atmosfæriske molekyler, vil 419 af dem være kuldioxid-molekyler. Til sammenligning var indholdet af kuldioxid i atmosfæren på ca. 317 ppm i 1958, da jeg blev født.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
10. august 2022
