Nyt bud: Så følsomt er klodens klima
Hvor meget ændrer klimaet sig, når vi sender drivhusgasser ud i luften? Svaret er afgørende for fremtidens verden og nutidens politik. Nu bringer en ny, videnskabelig artikel os måske tættere på svaret
Begrebet klimafølsomhed er centralt for klodens fremtid. Klimafølsomheden fortæller nemlig, hvor meget varmere, vores verden bliver, hvis vi fordobler indholdet af drivhusgasser i atmosfæren og lader klodens strålingsbalance finde en ny ligevægt.
Hidtil har klimafølsomheden været ret dårligt bestemt. FN's klimapanel IPCC's bud fra den seneste store rapport i 2013 lyder på, at den ligger et sted mellem 1,5 og 4,5°C.
"Det giver sig selv, at det gør en enorm forskel for både fremtidens klima og nutidens klimapolitik, hvorvidt klimafølsomheden ligger i den høje eller den lave ende af det interval", siger klimaforsker ved DMI, Martin Stendel.
Nyt studie indsnævrer intervallet
Fordi klimafølsomheden er så vigtig, er der naturligvis gjort mange forsøg på at fastsætte den. Mange af forsøgene er baseret på analyser af, hvordan temperaturen har ændret sig på kloden i forskellige perioder, men nu har et hold forskere anlagt en ny strategi, som måske gør os noget klogere.
"Førsteforfatteren på det nye studie, Peter Cox, og hans kolleger har set på variationer i temperaturen i stedet for tendenser i temperaturen. De kan bestemmes ud fra modeldata, men også ud fra observationer, hvis man er opmærksom på de forskellige faldgruber", siger Martin Stendel.
Cox og hans kolleger vurderer ud fra deres nye arbejde, at klimafølsomheden ligger mellem 2,2 og 3,4°C. Det er altså en 60% indsnævring af intervallet i forhold til tidligere. Deres bud på den mest sandsynlige værdi er 2,8°C.
"Det nye studie konkluderer, at vi næppe skal forvente den meget høje temperaturstigning på 4,5°C ved en fordobling af drivhusgasserne i atmosfæren. På den anden side er de lave værdier nær 1,5°C heller ikke længere realistiske for en fordobling", påpeger Martin Stendel.
Peter Cox har til nyhedssiden på University of Exeter forklaret, at vi kan se klimaforandringerne som en fjeder med blylodder i. Blylodderne repræsenterer mængden af drivhusgasser og fjederens stivhed er klimafølsomheden. Hvor meget fjederen strækker sig, afhænger altså både af antallet af blylodder og af, hvor stiv fjederen er. Vi ved fortsat ikke, hvor meget drivhusgas, der bliver udledt over de kommende årtier og århundreder, men nu har vi forhåbentlig et bedre bud på, hvor kraftige klimaændringer, et givent udslip formentlig medfører.
Variationer erstatter tendenser
I det nye forskningsarbejde har Peter Cox grebet klimaforskningen utraditionelt an og altså ikke set på temperaturstigninger fra år til år i fortiden, men i stedet set på udsving fra år til år omkring den tendens, som temperaturstigningerne følger.
Artiklen illustrerer, at hvor meget temperaturen reagerer på varmeinput, der kan kobles til CO2, er afhængigt af, hvor meget temperaturen reagerer på naturlige variationer i dens varmebalance. Derfor valgte Cox og hans kolleger at kigge på globale temperaturvariationer i stedet for trenden i global opvarmning.
Ved hjælp af en matematisk model har forskerne altså brugt udsvingene i de årlige temperaturer til at bedømme, hvor følsomt klimaet er.
"Det er vigtigt at forstå, at Cox og kollegers resultat ikke afhænger nævneværdigt af, hvilke observationer og hvilke modelkørsler, der er benyttet. Det er heller ikke afhængigt af, hvorvidt kun gitterpunkter med observationer tages med i modellen eller om alle punkter - også dem langt fra målestationer - indgår. På denne måde er det nye arbejde særdeles robust og derfor vigtigt", siger Martin Stendel.
“Samtidig er det dog vigtigt at huske på, at videnskaben hele tiden flytter sig, og der kommer jævnligt nye bud på klimafølsomheden. Det er altid farligt at tro, at et enkelt studie sætter sidste punktum i så kompliceret et spørgsmål”.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 19. januar 2018.
