Status på havisens udbredelse før sommer og vinter sætter ind

I det nordlige Arktis har en hård vinter hjulpet havisen efter et sparsomt udgangspunkt, og årets maksimumudbredelse ender som den 13. laveste maksimumudbredelse. Mod syd i Antarktis har havisen haft en lille fremgang efter en rekordlav udbredelse sidste år.

På den nordlige halvkugle har havisen netop nået sit maksimum, før sommerens varme sætter ind. Samtidig har havisen på den sydlige halvkugle nået det årlige minimum. Vendepunkterne er oplagte tidspunkter at gøre status og bogføre, hvor stor udbredelsen af havis er lige nu, før det går den anden vej.

På Nordpolen starter smeltesæsonen, mens frosten sætter ind på Sydpolen. Begge steder er havisen dog under hårdt pres.

Arktis og Antarktis er begge polare regioner beliggende ved Jordens nordlige og sydlige poler. De er kendt for deres ekstreme kulde, isdækkede landskaber og unikke dyreliv. Begge områder spiller en afgørende rolle i reguleringen af Jordens klima. Nord og syd oplever dramatiske ændringer som følge af klimaforandringer, og polerne har stor indflydelse på klimaet på resten af kloden. Derfor studeres de af forskere verden over.

Arktis – den 13. laveste vinterudbredelse
13. marts kunne DMI’s havisforskere under Nationalt Center for Klimaforskning slå fast, at den årlige maksimumudbredelse var nået, og at havisen nu så småt begynder at smelte. Maksimum endte som 13. laveste maksimumudbredelse og dermed uden for top 10 af de laveste maksimumudbredelse siden målingerne begyndte i 1979.

Udgangspunktet i efteråret var ellers den femte laveste minimumudbredelse siden 1979. Men en hård vinter med gode forhold for havisen har hjulpet på udbredelsen.

Havisens udbredelse varierer fra år til år og afhænger af strømforhold, luft og havtemperaturer samt storme, der kan bryde isen op. I år har især havisen langs Grønlands østkyst været udbredt, og endnu længere mod øst, i området over mod Svalbard, har lavere temperaturer end normalt også givet gode forhold for havisen.

Hvis vi i stedet kigger på gennemsnittet for havisudbredelse i Arktis i hele marts, så endte månedens havisudbredelse som den 15. laveste udbredelse siden 1979. Det er den største maksimumudbredelse siden 2013.

Antarktis: Generelt lidt havis giver nogle steder mere is
I Antarktis er det, modsat Arktis, vinterens frost, der er ved at sætte ind. Her rangerer dette års havisminimum som den fjerde laveste minimumudbredelse – lige i hælene på bundrekordårene 2023, 2022 og 2017. Tendensen til lav havisudbredelse de senere år er dermed svær at overse.

Man skulle forvente, at den lave havisudbredelse rundt om Antarktis ville få haviskanten til at trække sig tilbage mod kystlinjen. Men i år blev der i visse regioner observeret havis længere væk fra land end tidligere. Kortet nedenfor illustrerer udbredelsen af havis i februar i 1980'erne (med rødt) og 2024 (med hvidt).
Mens havisens udbredelse i 1980'erne i de fleste områder dækkede et større område end i dag, var der en klar undtagelse i Weddellhavet, hvor havisen strakte sig mod nordøst.

Fænomenet opstår som følge af et samspil mellem vindretning, havstrømme og havisens mobilitet. Især fører reduktionen i havis til, at havisflagerne flyder mere frit, hvilket øger havisens evne til at sprede sig ud og derved hurtigere smeltning. Med den øgede mobilitet kan havisen drive længere væk fra kystlinjen under indflydelse af den samme vind og de samme strømme. Paradoksalt nok kan chancen for at støde på havis i områder, hvor det tidligere var ualmindeligt, derfor stige, når havisen bliver mindre.