Svedigt mange september-sommerdøgn

Netop som kalenderen sagde efterår, ville vejret noget andet. Vejrudsigten lød på stigende temperaturer og godt med sol. Hele ni meteorologiske sommerdøgn blev det til, før efterårets kølige vinde sænkede temperaturen.

Sommerdøgn. Som navnet antyder, er det noget der hører normalt til i juni, juli og august. I år har sommeren dog ikke været helt efter bogen – især juli og august var præget af ustadigt, køligt og vådt sommervejr - og bød kun på hhv. fem og seks meteorologiske sommerdøgn.

For de sommerhungrende danskere blev sensommeren en kærkommen gæst, og det ene meteorologiske sommerdøgn efter det andet tikkede ind på kontoen. Det blev til en usædvanlig varm og længerevarende omgang. Hele ni meteorologiske sommerdøgn, hvoraf én af dem havde en maksimumtemperaturer på 28,5 °C. Det er bestemt ikke hverdagskost i september.

- Det er ikke usædvanligt at vi registrerer meteorologiske sommerdøgn i september. Kigger vi på de seneste 18 år, har vi i gennemsnit 1,9 meteorologiske sommerdøgn i september, hvor temperaturen overstiger de famøse 25,0 grader. Ni sommerdøgn er til gengæld det højeste antal sommerdøgn siden 2005, hvilket understreger, at sensommeren har været særlig i år, fortæller DMI’s klimatolog Mikael Scharling

Meteorologiske sommerdøgn i september
År 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Antal 5 4 0 0 2 0 3 2 2 1 0 7 0 2 1 2 3 0 9

Ved en ’håndholdt optælling’ af sommerdøgn tilbage i tiden kan man se, at vi også havde ni meteorologiske sommerdøgn i 1999.
Ovenstående tidsserie dækker i øjeblikket fra 2005 til i dag, men vil komme til at dække perioden fra 1991 til i dag, efter oparbejdning og kvalitetssikring af data.

Ser vi derimod på klimatologiske sommerdøgn, hvor arealet med over 25 grader spiller ind, så ligger vi noget lavere.

Klimatologiske sommerdøgn
Temperaturen skal stadig over 25 grader, men det klimatologiske sommerdøgn tager hensyn til, hvor stor en del af landet, der oplever et sommerdøgn. Hvis fx 40 % af landet oplever temperaturer over 25 grader, bliver det til 0,4 klimatologisk sommerdøgn.
Statistik over fordelingen af klimatologiske sommerdøgn går helt tilbage til 1938, og normalen fra 1991 til 2020 er 0,3 klimatologiske sommerdøgn i september.

Rekorden lyder på 3,0 døgn og blev sat i 1947. Til sammenligning fik vi 2,2 døgn i denne omgang i september 2023. Det er den tredje højeste værdi DMI har registreret.

Vil der komme flere sommerdøgn i september i fremtiden?
Det var en særligt stabil vejrsituation, hvor sydeuropæisk varme fik frit løb op mod Skandinavien og De Britiske Øer, som i år gav en solrig og varm start på september. Når sådanne vejrsituationer opstår, vil den globale opvarmning bidrage til, at temperaturen kommer endnu højere op, end den tidligere ville have gjort.

Den gradvise menneskeskabte opvarmning vil fremover bidrage til, at septemberdage kan blive varmere, end vi har været vant til. Kigger man på det mellemhøje udledningsscenarie, verdens lande omtrent følger i øjeblikket, så bliver de varmeste dage i september ca. 2 grader varmere i slutningen af århundredet sammenlignet med i dag. Det forventes, alt andet lige, at afspejle sig i antallet af sommerdage.

Definitionen på et meteorologisk sommerdøgn

Vi kalder det et meteorologisk sommerdøgn, når temperaturen overstiger 25,0 °C mindst et sted i landet.

Definitionen på et klimatologisk sommerdøgn

Et klimatologisk sommerdøgn har samme temperaturdefinition som det meteorologiske sommerdøgn, men i opgørelsen regner man på det areal, der har oplevet de høje temperaturer.

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
12. september 2023.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle