Leksikon R

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Radiosonde
Ballon med måleudstyr, der under opstigning igennem atmosfæren måler meteorologiske parametre såsom lufttryk, temperatur, fugtighed og vind, og som transmitterer måleresultaterne via radiosignaler til en modtagestation på Jorden.

RCP-scenarier
Se 'Scenarier'.

Regn
Nedbør i form af vanddråber med diameter større end 0,5 mm (og som modsat finregn laver 'ringe' i vand). Generelt falder denne ofte vedvarende regn uden de store intensitetsændringer fra udbredte ikke konvektionsprægede stratiforme skyer, der som regel opstår i forbindelse med frontsystemer.

Regnbue
Lysende flerfarvet bue, dannet ved lysets brydning i vanddråber og som altid ses i en vinkel på 42 grader i forhold til lysstrålernes retning. Regnbuer er hyppigst associeret med sollys, men også kraftigt månelys kan danne regnbuer. Regnbuens centrum befinder sig altid i en retning modsat Solen eller Månen. Der kan dannes en sekundær bue med omvendt farverækkefølge, i sjældne tilfælde optræder også en tredje bue.

Regnmåler
Se nedbørmåler.

Relativ fugtighed
Luftfugtigheden angivet i % i forhold til den maksimale fugtighed ved pågældende temperatur.

Rim
Iskrystaller dannet ved frysning af underafkølede sky- eller tågedråber på genstande.

Rimfrost
Iskrystaller dannet ved fortætning af vanddamp (sublimation) på genstande.

Rimtåge
Tåge bestående af underafkølede vanddråber, der afsættes som rim på overflader.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Viden om vejr og klima

Se alle