Leksikon K

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Katabatisk vind
Vind, der blæser ned ad en bjergside. Relativ kold faldvind forårsaget af, at luft ved kontakt med et højereliggende koldt plateau er blevet afkølet til lavere temperatur end den omliggende "fri" atmosfære, hvorved den bliver tungere og "falder" ud over dette plateaus "kant". I modsætning til anabatisk vind. Læs mere om den katabatiske vind.

Kelvinskala
Temperaturskala, der bygger på samme relative inddeling som Celsiusskalaen. Den har dog ingen negative værdier, da nulpunktet ligger ved det absolutte nulpunkt.

KFT
Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Dansk organ, der fremmer vidensopbygning gennem koordineret forskning i klimatilpasning.

Kiming
Horisont eller synsvidde.

Klart vejr-døgn
Det er klimatologisk set et døgn med klart vejr et eller andet sted i landet, når døgnets samlede skydække ikke kommer op på 20% af himlen dækket eller derover.

Klima
Det gennemsnitlige vejr på et bestemt sted over et længere tidsrum - meteorologiske set normalt en 30-årig periode. Det danske klima er i øjeblikket defineret som gennemsnittet for perioden 1961-1990.

Klimamodel
En klimamodel er et computerprogram, der benyttes til at beskrive klimaet i fortiden eller fremtiden. Klimamodeller bygger på fysikkens love og empiriske sammenhænge og giver en matematisk beskrivelse af klimasystemets forskellige dele. I en klimamodel inddeles jordoverfladen i et netværk af f.eks. 100x100 kilometer og derefter tilføjes lag i højden. Typisk er der 30-40 lag i både atmosfæremodellerne og oceanmodellerne. I hver kasse beregnes klimavariable som temperatur, fugtighed, vind, havstrømme og så videre, og hvordan de enkelte variable ændrer sig med tiden.

Klimaarkiv
Målbar parameter som sekundært fortæller om vejr- og klimaforhold i fortiden; f.eks. tykkelsen af årringe i træer.

Klimatilpasning
Processen hvor et land med langsigtet strategi og planlægning forbereder sig på et ændret klima i fremtiden. Bør omfatte alle sektorer.

Knob
Enhed for hastighed blandt andet anvendt i den maritime verden og i luftfarten. 1 knob = sømil/time, hvilket er det samme som 0,52 m/s.

Kold luftmasse
Luftmasse, der er koldere end den overflade, den bevæger sig hen over.

Kold okklusion
Okklusion, hvor koldluften på bagsiden af okklusionen er koldere end koldluften foran okklusionen.

Koldfront
Grænse mellem en relativ kold og en relativ varm luftmasse, hvor koldluften fortrænger varmluften.

Kondensation
Fortætning af vanddamp til vanddråber.

Kondensationskerne
Mikroskopisk partikel, fx støv eller salt, hvorpå vanddamp kan fortættes (kondenseres) til små vanddråber.

Kondensationsstriber
Hvide striber af skyer efter fly i stor højde ved temperaturer under -35°C. Vanddamp fra flyets motor fryser til is.

Kontinental luftmasse
Luftmasse dannet over land, sædvanligvis ret tør.

Konvektion
Proces, hvor der i opadstigende luftstrømme gennem fordampning og fortætning udveksles energi (varme) mellem forskellige niveauer af atmosfæren.

Konvektionsregn
Regn fra konvektive skyer, cumulonimbus, altså regnbyger.

Konvektive skyer
Skyer af cumulusfamilien dannet ved konvektion i en ustabil eller betinget ustabil atmosfære.

Kornmod
Lyset fra fjerne lyn, der ikke kan høres eller ses direkte, men som oplyser atmosfæren.

Kornsne
Små, hvide, uigennemsigtige korn, der er frosne dråber af finregn.

Kraftig regn
I varslingsøjemed er det kraftig regn, når nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer over et større område.

Kuling
Vindstyrke 7-9 Beaufort; 14-24 m/s.

Kviksølvbarometer
Barometer med kviksølv i et langt rør, hvis ene ende er lukket og den anden nedsænket i en skål med kviksølv. Opfundet af den italienske videnskabsmand Evangelista Torricelli i 1643.

Kyoto-protokollen
En international aftale der skal beskytte klimaet. Lande, der tiltræder traktaten, skal begrænse deres udledning af drivhusgasser.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Viden om vejr og klima

Se alle