Nationalt Center for Klimaforskning

Hvem

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) er en paraplyorganisation, som producerer og samler forskning i og viden om klima. DMI er Regeringens klimavidenskabelige rådgiver og vært for NCKF. NCKF er et nationalt center i samarbejde med andre institutioner.

Verden står over for en klimakrise, og der er behov for at styrke det klimavidenskabelige fundament med henblik på handling.

Hvorfor

Det er utvetydigt, at menneskets aktiviteter allerede har ledt til et varmere klima. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.

Vi har behov for mere viden om, hvad der er i vente, og hvad vi kan gøre.

Hvad

NCKF skal udfylde huller i viden om klimaforandringer. Ny forskning, der kan gøre os klogere på fremtidens klima. På omfanget og typen af de udfordringer, vi skal håndtere. Og hvornår.

Forskning 2022 Åben open icon luk close icon

Tema 1: Understøttelse af den grønne omstilling

Leder af Tema 1: Ole Bøssing Christensen

Den grønne omstilling betyder, at energiproduktionen til samfundene i Rigsfællesskabet bliver afhængig af vejret. Vejret ændrer sig med klimaforandringerne, og den grønne energiproduktion kan også påvirke vejret. F.eks. kan en vindfarm skygge vinden for en anden, og også påvirke det regionale klima i form af nedbør og temperatur. Viden om interaktionen mellem klima og energiproduktion er vigtig viden for at understøtte den grønne omstilling. En robust energiforsyning kalder derfor på viden om nutidens og fremtidens vindforhold, solindstråling og for Grønland og Færøerne potentielt viden om vand til vandkraft, i et ændret klima og et landskab, der påvirkes af den grønne energiproduktion.

Nationalt Center for Klimaforskning vil spille en hovedrolle ift. at skabe et vidensfundament for grøn omstilling inden for vejr, klima og hav. Temaet omfatter udvikling af og simuleringer med et af grundværktøjerne i fremtidens klimaforskning, nemlig den regionale klimamodel HARMONIE-Climate. Dette gøres i tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Resultaterne fra klimamodellen bidrager til den internationale forskning om klimaforandringer under FN’s klimaforskningsprogram, og til DMI’s Klimaatlas. Et andet fokus er at ”genskabe” et præcist billede af vejret time for time i Danmark fra 1991 til nu, en såkaldt reanalyse. Vi kalder den DANRA. Dette er ligeledes en grundpille i dansk klimaforskning, hvor der anvendes de nyeste matematiske metoder, og DANRA kan bruges til bl.a. at planlægge placering af fremtidens infrastrukturer i form af vindfarme.

Arbejdspakker i Tema 1: 1.1 HARMONIE-Climate vedligeholdelse og udvikling 1.2 DANRA 1.3 Vind-energi prognoser 1.4 Optimering af grøn omstilling

Tema 2: Understøttelse af klimatilpasning

Leder af Tema 2: Ida Ringgaard

Når klimaet ændrer sig i fremtiden, kommer vand, og nogle gange manglen på samme, til at være en af de helt store udfordringer for rigsfællesskabet. Der er et stort behov for klimatilpasning, som kan håndtere ekstremhændelser. De indtræffer i forbindelse med især skybrud og kraftige, langvarige regnperioder, stormflod fra havet og koblede hændelser som f.eks. kombination af de to ovennævnte. Sådanne begivenheder kan hænge sammen med ændringer i klimavariabilitet - især nedbør og temperatur - fra år til år men også på kortere sigt. NCKF etablerer tre arbejdspakker, der har til formål at forske i og analysere problemstillingerne, med henblik på at Klimaatlas kan levere data, som kan hjælpe med de praktiske løsninger.

Arbejdspakker i Tema 2: 2.1 Klimatrusler mod vores samfund 2.2 Grundlag for enkelte fænomener: Vandstand og stormflod; ekstrem regn i form af skybrud og højt grundvandsniveau; oversvømmelser på land; mv. 2.3 Klimatilpasning i praksis. Dette arbejde vil i praksis komme til at foregå i samarbejde med eksterne partnere

Tema 3: Det polare klima og kryosfæren

Leder af Tema 3: Till Soya Rasmussen

Klimaforandringer ses særlig tydeligt i Arktis og Antarktis, og klimaet her har global betydning i forhold til eksempelvis den atmosfæriske cirkulation, havniveaustigninger og havcirkulation. Desuden giver reduceret albedo, dvs. den andel at sollyset, som kastes tilbage til verdensrummet, et opvarmende bidrag til vores planet: Reduceret havis og sne giver simpelthen en mørkere overflade.

NCKF skal være internationalt førende inden for arktisk forskning med fokus på at forstå samspillet mellem Indlandsisen, gletsjere, fjorde og havisen omkring Grønland og Arktis, samt overføre vores viden herfra til specielt Antarktis. Dette vil udmønte sig i en række historiske klimatidsserier, klimaindikatorer, procesforståelse og forudsigelser af det fremtidige klima. I tillæg til dette vil temaet udvikle de værktøjer, der anvendes til beskrivelsen, så de bliver mere effektive rent beregningsmæssigt på moderne computere. Temaet anvender og udvikler en række "state of the art" metoder, der inkluderer observationer, ”remote sensing” fra primært satellitter, ”Machine learning” og fysiske modeller (både regionale og globale). Forskningen i dette tema vil linke til PROMICE-programmet hos GEUS og dele af resultaterne vil bl.a. blive tilgængelig via Polar Portalen. NCKF etablerer tre arbejdspakker i 2022.

Arbejdspakker i Tema 3: 3.1 Høj-arktiske ocean-kryosfære vekselvirkninger i Grønlandske fjordsystemer: Processtudier, og modellering på lokal skala. 3.2 Fra iskapper og gletchere til ocean 3.3 Arktis og Grønland - processer, trends og klima-indikatorer

Tema 4: Dekadisk klimavariabilitet og forudsigelighed i det Nordatlantiske område

Leder af Tema 4: Steffen M. Olsen

Det er vigtigt, både rent videnskabeligt, men også i praksis for vores samfund, at forstå og kunne forudsige klimavariationer på 10-års skala. Forudsigelse af sådanne variationer vil give mulighed for en mere målrettet klimatilpasning samt en vurdering af risici for pludselige klimaskift. NCKF opbygger derfor viden, som gør os internationalt gældende inden for dekadisk klimaforudsigelighed og forskning i farlige irreversible ”tipping points” med et fokus på Nordatlanten og Arktis. Forskning i dette understøttes af global klimamodellering (f.eks. EC-Earth), hvilket bl.a. giver mulighed for bedre at forstå og kvantificere arktisk forstærkning - altså det faktum at Arktis opvarmes langt hurtigere end resten af kloden. Temaet vil omfatte udvikling af den globale klimamodel EC-Earth og produktion af dekadiske scenarier samt grundlæggende processtudier. NCKF etablerer to arbejdspakker.

Arbejdspakker i Tema 4: 4.1 Modellering af Jord-systemet med EC-Earth modellen: Internationalt samarbejde om modellering, ”vekselvirkninger i Jordsystemet” og reduktion af modelfejl. 4.2 Den oceaniske cirkulation i Nordatlanten, Arktiske klimaændringer og “Tipping-elementer”.

Forskning 2021 Åben open icon luk close icon

Tema 1: Vand fra alle sider og grøn omstilling

Leder af Tema 1: Ole Bøssing Christensen

Det særlige ved Danmark er, at vi er stærkt påvirket af vand – både fra siderne i form af stormfloder ved kysterne og fra oven i form af nedbør. Desuden er vejret i Danmark ofte ganske blæsende og med stærkt varierende skydække. Det definerer vores land og vores klima. Også når det gælder ændringer i klimaet, er disse forhold afgørende vigtige både for vores håndtering af dem og vores grønne omstilling. NCKF benytter komplekse modelsystemer til at forstå og fremskrive klimaet. Dette komplementeres med analyserer af historiske data både for at ”tjekke” modellerne og for at sikre et forbedret grundlag for klimatilpasning, både nu og i fremtiden.

Havvindmøller i vand - iStock
Klimaet i Danmark | HCLIM regional modellering, 1.1.1

I denne arbejdspakke er formålet at simulere det danske klima ved at bruge klimamodellen Harmonie Climate (HCLIM) på DMI, som skal erstatte det tidligere model-system HIRHAM. Modellen vil blive brugt, til at lave simuleringer af det regionale klima i høj rumlig opløsning, ned til en skala af omkring en kilometer, og DMI vil opbygge ekspertise inden for sammensætning og strukturering af klimamodellen.

Kontakt: Ole Bøssing Christensen (Klima, DMI)


Klimaet i Danmark | DANRA, 1.1.2

Atmosfærisk reanalyse har gennem de sidste årtier vist sig, at være et vigtigt værktøj i monitorering og studier af klimaet. DANRA er et reanalyse-system med meget høj rumlig opløsning udviklet til at monitorere specifikt for det danske område/klima og er derfor bedre egnet til at repræsentere det danske klima end globale reanalyse-systemer, f.eks. når det kommer til ekstremt vejr.

I denne arbejdspakke er formålet at udføre den første 30-års-reanalyse med DANRA, at arbejde med behandling og videreformidling af den indsamlede data, samt at udføre andre opgaver forbundet med DANRA.

Kontakt: Xiaohua Yang (Vejrmodeller, DMI)


Skybrud og oversvømmelser | Hydrologi, 1.2.1

De risici, der er forbundet med oversvømmelser, afhænger ikke kun af meteorologiske processer. Når nedbør rammer jordens overflade eller en stormbølge rammer kysten, opstår nogle hydrologiske processer, som også har betydning for risici. Der er en del usikkerhed forbundet med at modellere og forudse disse processer, og særligt er det svært at beregne usikkerheder og risici, som er brugbare for beslutningstagere.

Formålet med denne arbejdspakke er, inden for et repræsentativt pilot-område, at sammenkoble meteorologi, oceanografi og hydrologi i konteksten af oversvømmelser, prognoser og beslutningstagning.

Arbejdet vil først og fremmest fokusere på hydrologiske prognoser og varsler i Vejle-pilotområdet, som allerede har fået en del opmærksomhed i 2021 som fokus for et ud af fire pilotprojekter fra den Nationale Klimatilpasningsplan.

Kontakt: Michael Butts (Ocean og Oversvømmelse, DMI)


Skybrud og oversvømmelser | Ekstremregn, 1.2.2

Formålet med denne arbejdspakke er at undersøge risikofordelingen i Danmark for skybrud/ekstremregn. Daglige data fra klimastationer i et tæt netværk, analyseres sammen med observationer i højere tidsopløsning og med radarobservationer for at konstruere en klimatologi for skybrud og ekstremregn.

Kontakt: Torben Schmith (Klima, DMI)


Skybrud og oversvømmelser | KlimaNU, 1.2.3.

For at opbygge en bedre forståelse – og dermed en bedre kommunikation – omkring ekstreme vejrhændelser i Danmark, skal dette projekt bygge videre på pilot-projektet KlimaNU fra 2020, hvor formålet er at udvikle en standard for klassifikation, beskrivelse og præsentation af ekstreme vejrhændelser, som er relevante for de danske vejrforhold. De parametre, som vil blive undersøgt, er temperatur, nedbør, vind og global stråling

Kontakt: Mikael Scharling (Kommunikation og Klimatologi, DMI)


Vandstand og stormfloder | Ekstrem stormflod, 1.3.1

Analysere vindfelter fra op mod 10.000 års scenariekørsler, med henblik på at identificere de vejrsituationer der antages at give anledning til de højeste højvande.

Kontakt: Jacob Woge Nielsen (Ocean og Oversvømmelse, DMI)


Skybrud og oversvømmelser | Middelvandstand & Altimetri, 1.3.2

I projektet Baltic+SEAL blev et eksperimentalt havniveau-produkt udviklet til at dække det Baltiske hav, ved at kombinere satellit-altimetri-observationer, tidevandsmålinger og fejlstatistik for stormfloder. I den forbindelse er der forskelligt arbejde, som skal færdiggøres, så det kan blive afsluttet og publiceret. Derudover skal det undersøges om dette produkt kan videreudvikles og forbedres, så det kan bistå ved varsling af stormfloder.

Resultater fra WP3.1.1 i NCKF-2020 vil blive afsluttet med henblik på en publikation om brugen af datadreven klimaservice i Danmark.

Kontakt: Ida Ringgaard (Ocean og Oversvømmelse, DMI)


Vindressourcer og grøn omstilling | Vind, 1.4

Formålet med denne arbejdspakke er at forbedre dag-til-dag prognoser for produktion af vindenergi i Vesterhavet og i Østersøen. Derudover er det at forbedre scenarier for mulig produktion af vindenergi i fremtiden og f.eks. undersøge, hvor tæt vindmølleparker kan være placeret uden at ”vindskygge” for hinanden.

Bl.a. skal data fra eksisterende og fremtidige vindmølleparker implementeres i hhv. DMI’s operationelle Harmonie model-system og i Harmonie Climate-modellen (HCLIM) og projektet foregår igennem et tæt samarbejde mellem DMI og DTU Wind Energy.

Kontakt: Eigil Kaas, professor (Forskning og Udvikling)

Tema 2: Klimaet og iskapperne

Leder af Tema 2: Ruth Mottram

Hvis al isen i Grønland smelter, vil vandstanden i verdenshavene stige med omkring syv meter. Derfor forskes der intensivt i iskappens balance. En dybere forståelse for, hvordan klimaændringer påvirker – og historisk har påvirket – afsmeltningen, er helt afgørende for vores indsigt i verdens tilstand. Derfor analyserer, overvåger og forudsiger NCKF fremtidens ændringer i iskappens massebalance. Desuden analyseres den historiske udvikling i det arktiske klima samt ændringer i det arktiske ozonlag.

Isbjerg - iStock
Massebalancen af indlandsisen | HCLIM Grønland, 2.1

Denne arbejdspakke vil udføre klimaprojekteringer over Grønland med HCLIM og producere SMB (Surface Mass Balance)-output. Arbejdspakken vil opbygge DMI’s kapacitet til både at køre og udvikle SMB-modellen med forcing fra både den gamle HIRHAM-model og den nye HCLIM-model. Det indebærer bl.a. at HCLIM skal klargøres til modellering af polerne.

Kontakt: Martin Olesen (Klima, DMI)


Kobling af Is og klimamodeller | Kobling af is og klimamodeller, 2.2

Formålet med denne arbejdspakke er at udvikle og køre en global klimamodel koblet med en model for iskapper. Det drejer sig om modellerne EC-Earth og PISM som skal kobles i et samlet modelsystem. I år vil fokus være på at igangsætte modellen, udføre sensitivitetseksperimenter, da der er indikationer på at dette kan påvirke resultaterne signifikant. På længere sigt er formålet at inkorporere resultater fra observations-kampagner i Qaanaaq og fokusere på interaktioner mellem hav og iskapper.

Kontakt: Marianne Sloth Madsen (Klima, DMI)


Grønlands vejr til klimabrug | GRLVejrdata, 2.3

Denne arbejdspakke vil designe, udvikle, bygge og køre et bæredygtigt AI/ML-system til at lave daglige datasæt over nær-overflade-lufttemperaturer fra 1870, som skal dække alle hjørner af Grønland, med konsistent information om usikkerheder.

Kontakt: Rasmus Tage Tonboe (Remote Sensing, DMI)


Ozon i Arktis | Arktisk Ozon, 2.4

Polare stratosfæriske skyer (PSCs) er stærkt forbundne med øget tab af ozon i de polare regioner. Disse flotte skyer dannes i omkring 15-30km højde ved tilstrækkeligt lave temperaturer. Disse forhold forventes at blive mere almindelige, som et resultat af klimaforandringer og denne arbejdspakke vil undersøge variabiliteten og trends i polare stratosfæriske temperaturer, lave nok til PSC-dannelse, samt vurdere påvirkningen af ozonnedbrydning. Dette gøres ved hjælp af satellit-baserede GPS-radio-okkultationsmålinger, som startede i 2002.

Kontakt: Helge Jønch-Sørensen (Vejrmodeller, DMI)

Tema 3: Ocean og havis i Arktis

Leder af Tema 3: Till Soya Rasmussen

Tema 3 sigter mod en bedre forståelse af de fysiske processer der styrer klimaet omkring Grønland og i Arktis, hvilket giver bedre mulighed for at beskrive klimaforandringer både på lokal og global skala. Dette NCKF tema indsamler og analyserer data fra inspektionsskibe, in-situ observationer, satellit observationer og modeller. Datasættene dækker fra lokale fjorde ved Grønland til hele Arktis. Analyserne forbedrer forståelsen af de ændringer, der har været i klimaet samtidig kan de også bruges til at forbedre forudsigelsen af det fremtidige klima.

Kig bagud fra båd der har trukket et spor gennem isflagerne - iStock
Isfjorden: Klimasystemet omkring Qaanaaq | Klimasystemet omkring Qaanaaq, 3.1

Formålet med denne arbejdspakke er at bidrage med ny indsigt i klimasystemets komponenter i en fjord i det nordvestlige Grønland, nærmere bestemt Inglefeld Bredning og Nordvandet. Den forbedrede viden opnås ved at foretage in situ observationer fra havis, skib og gletsjere.

Feltarbejdet der er planlagt i 2021 bygger videre på tidligere datasæt der er indsamlet af DMI i området. Dataanalysen fokuserer eksempelvis på klimaet i havet, over havet, havets interaktioner med gletsjere, samt havis og sne-egenskaber.

Kontakt: Steffen Olsen (Klima, DMI)


Kombination af data fra remote sensing, observationer og modeller | Arktis Havis, 3.2

Denne arbejdspakke vil, ved hjælp af satellitobservationer og fysiske modeller forbedre forståelsen af termodynamikken i sne og havis. På den måde kan det blive nemmere at observere og modellere tykkelsen på havis, som er en vigtig indikator for klimaet. Derudover fokuseres der på at effektivisere havismodellen så den kan regne hurtigere og derved inkludere en bedre beskrivelse af virkeligheden.

Kontakt: Gorm Dybkjær/Till Soya Rasmussen (Remote Sensing, DMI)


Klimatidsserier fra satellit | Climate time series, 3.3

Formålet med denne arbejdspakke er, at arbejde med analyse og kalibrering af historisk satellit-data, for at forlænge eksisterende klimadata-arkiver (CDR) af hav- og isoverfladetemperaturer (sst/ist). Derudover vil arbejdspakken analysere og opdatere klimaindikatorer af SST/IST fra DMI.

Kontakt: Rasmus Tage Tonboe (Remote Sensing, DMI)


Model for det arktiske ocean og havisen | Isbjerge og ferskvand fra gletchere, 3.4

Formålet med denne arbejdspakke, er at undersøge forholdet mellem Indlandsisens overflademassebalance (Surface Mass balance (SMB)) og isbjerge i havet omkring Grønland.

Antallet og den estimerede størrelse på isbjerge opfanget med Sentinel-1 SAR satellitbilleder, vil blive sammenlignet med gletsjer-fluks fra Indlandsisen. Formålet med denne arbejdspakke, er at undersøge forholdet mellem Indlandsisens overflademassebalance (Surface Mass balance (SMB)) og isbjerge i havet omkring Grønland. Antallet og den estimerede størrelse på isbjerge opfanget med Sentinel-1 SAR satellitbilleder, vil blive sammenlignet med gletsjer-fluks fra Indlandsisen.

Kontakt: Jørgen Buus-Hinkler (Remote Sensing, DMI)

Tema 4: Klimaet de næste 10 år og frem

Leder af Tema 4: Steffen Olsen

NCKF forsker i mulighederne for at lave mere kortvarige klimafremskrivninger. Her tænkes på en slags ”vejrudsigter” der går 5-10 år ud i fremtiden. Formålet er at beregne sandsynligheder for, om det f.eks. bliver køligere eller tørrere i de kommende år eller der er risiko for voldsomme ireversible ændringer i klimaet. For at gøre dette benyttes både teoriske metoder og ikke mindst en global klimamodel, som beskriver udviklinger i atmosfæren og oceanerne inkl. havis. Det praktiske arbejde består i forbedring af klimamodellen, indsamling af observationer, simuleringer med klimamodellen samt studier af fysiske vekselvirkninger mellem klimaparametre forskellige steder – primært omkring Nordatlanten/Arktis og ned til vores breddegrader.

Lys på jordkloden set fra rummet - iStock
Modellering af globale klimaprocesser med særligt fokus på Arktis | Earth System Modelling and CMIP, 4.1

I denne arbejdspakke er formålet at videreudvikle en avanceret global klimamodel, hvor vekselvirkninger mellem atmosfære, hav og land er indbygget. Der er fokus på at modellen skal kunne simulere fundamentale klimaprocesser i et fint gitternet og med små fejl i forhold til observationer. Sådan en model vil kunne bruges som et standardværktøj, til at undersøge feedback-processer i klimaet, interaktioner mellem forskellige klimakomponenter og mekanismer, der kan føre til variationer i klimaet. Derudover kan den bruges til at skaffe troværdige forudsigelser/prognoser af klimaet, både på regional og global skala, særligt i Arktis.

Kontakt: Shuting Yang (Klima, DMI)


Vekselvirkninger mellem arktisk havis og klimaet på vore breddegrader | Teleconnections and bias reduction, 4.2

‘Leads’/brudzoner dækker kun 1-2% af havet i det centrale Arktis om vinteren, men bidrager med mere end 70% af de opadgående varmeflukse. For bedre at forstå vekselvirkninger mellem havis og klimaet på vores breddegrader og bedre at repræsentere disse brudzoners effekt for den Arktiske opvarmning, vil denne arbejdspakke fokusere på at implementere et nyt skema til at beregne varmefluksene gennem isen i EC-Earth3-modellen.

Kontakt: Tian Tian (Klima, DMI)


Undersøge grænserne for forudsigelse af usædvanligt klima i hav og på land 5-10 år frem | Oceanic drivers of Arctic change, 4.3

Klimamodeller har svært ved at simulere fundamentale aspekter af det Arktiske Oceans lagdeling (stratificering), såsom den kolde Arktiske haloklin. Det har betydning både for forudsigelse og fremskrivning af ændringer i Arktis. Denne arbejdspakke vil adressere dette, ved statistiske studier af en stor samling af klimamodel-eksperimenter.

Kontakt: Steffen M. Olsen (Klima, DMI)


Studier af stabiliteten af cirkulationen i Nordatlanten | AMOC and beyond – tipping points, 4.4

Det har længe været etableret viden at AMOC-havcirkulationen er af stor betydning for klimaet. Nye resultater indikerer at kollaps af AMOC-havcirkulationen ikke er det eneste ’tipping element’ i det nordlige Atlanterhav. Kollaps i sub-polare vinddrevne strømhvirvler (såkaldte gyrer) kan lede til samme abrupte afkøling, som vi forbinder med et kollaps af AMOC-havcirkulationen.

Denne arbejdspakke vil forsøge at opbygge forståelse af, hvordan Arktisk-Atlantisk forbindelse afhænger af internt og eksternt forceret cirkulations-variabilitet, og give ny viden og data på havstrøms-systemerne i det nordlige Atlanterhav.

Kontakt: Steffen M. Olsen (Klima, DMI)

Forskningsprogram Åben open icon luk close icon
Forskningsprogram for 2022 – og fremtidige forskningsprogrammer kan findes her:

NCKF - Program 2022 (PDF)

Udgivelser 2022 Åben open icon luk close icon
Klimamodel - en grafik der forklarer hvordan vejrmodeller fungere
Her er basis for vores klimatilpasning

Danmarks klima i nutiden og fremtiden er beregnet mere realistisk og i hidtil fineste detaljegrad med den nye klimamodel, Harmonie-Climate. Det giver os bedre basis for fremtidige klimatilpasninger.


Et foto af en gravko foran en beton konstruktion
Vejret time for time gennem 70 år giver sikker grund for vind- og byggeprojekter

NCKF er i færd med en genfortælling af Danmarks klima, en såkaldt reanalyse . DANRA-projektet leverer et sammenhængende datasæt, der fortæller om atmosfæren opdelt i et 3-dimensionelt gitternet på ethvert tidspunkt: Alle vejrparametre, f.eks. temperatur, vind, tryk, skydække, fugtighed og nedbør i Danmark og landets omgivelser. Nærmest en digital genopførsel af dansk vejr og atmosfære gennem 70 år.


Et billede langs floden - Vejle
Voldsommere klima kræver bedre varsling af oversvømmelser

Oversvømmelser er dyre for det danske samfund, og ifølge FN’s Klimapanel kan vi forvente et voldsommere vejr – ikke mindst ekstremregn – som følge af global opvarmning. Varsling af oversvømmelser vil give beredskaber, kommuner og borgere bedre mulighed for at håndtere oversvømmelser fra ekstremt vejr. NCKF bidrager med ny viden og udvikling af open source-baserede, hydrologiske vandmodeller til at understøtte bedre oversvømmelsesvarsling.


Et kloakdæksel hvor der fosser vand ud af
Gamle data giver ny indsigt i skybrud

Skybrud rammer langtfra lige ofte alle steder i Danmark. Variationen er langt større, end man hidtil har troet, viser en sammenkædning af historiske data og statistisk metode. Det er viden, der rammer direkte ind i dimensionering af bl.a. vores kloaknet.


En gammel tegning af en oversvømmelse sammen med en visning af havdybderne rundt omkring danmark
Viden om Østersøen ruster os mod stormflod

Danmark er klemt inde mellem Nordsøen og Østersøen, hvilket gør landet sårbart over for stormfloder. Er bagvandet i øst allerede højt, når vandmasserne fra nordvest skubbes ind, skal landet være forberedt på det værste. Derfor er forståelsen af Østersøen, hvor den gennemsnitlige vandstand fra år til år kan variere med mere end en meter, et kardinalpunkt. NCKF har med en kombination af satellit- og gammeldags vandstandsmålere fintunet forståelsen af Østersøen i et nyt eksperimentelt datasæt.


En vindmølle, med en gruppe køer under
Vindmøllers effekt på vejr og klima

Vindmøller er store og påvirker atmosfæren. NCKF har indbygget vindmøller i en testversion af DMIs vejrmodel, så vi kan beregne læeffekten på andre vindmøller, og effekten på vejret generelt. Med vindmøller inkluderet er forudsagt vind og turbulens bag møllerne mere korrekt end for en vejrmodel uden vindmøller.

En illustration af jorden set fra rummet, med solen på vej op
Et klima i forandring kræver en ny regional klimamodel

I mange år har DMI anvendt den regionale klimamodel HIRHAM5. Kravet til en bedre forståelse af fysiske processer og finere rumlig opløsning gør, at vi nu er i gang med at teste en ny og mere avanceret regional klimamodel: Harmonie-Climate i samarbejde med et internationalt modelkonsortium.


Et stort blåt isbjerg i havet, men et bjerg i baggrunden
Iskappernes samspil med det globale klima

Ved at koble den globale klimamodel EC-EARTH med iskappemodellen PISM kan man iagttage samspillet mellem de smeltende iskapper og det globale klima.


En illustration der viser afstand og navne på de 5 færer der omgiver jorden
Satellitbaseret temperaturmåling kan overvåge ozonlagets tilstand

Ozonlaget har siden 1980’erne været under pres pga. de ozonnedbrydende stoffer, som industrien har udledt gennem årtier. Udledningen er siden reguleret og koncentrationen af de nedbrydende stoffer dalende, men en ny trussel er temperaturændringerne i stratosfæren, som følge af den generelle klimaændring. NCKF har banet vejen for bedre kontrol og analyse af ozonlaget i et ændret klima med satellitbaseret temperaturmåling.

En visning på et kort over målt temperatur, samt et billede taget fra siden af et skib
Det nære og det globale under lup i arktisk fjord

Fangerne vil have adgang til spisekammeret, mens resten af verden er bekymret over de stigende vandmasser fra afsmeltningen. Alle vil vide, hvad der sker. Nye målinger af havet fra skib og fra havisen er med til at bringe ny indsigt i klimaudviklingen af en den højarktiske isfjord Inglefield Bredning ved Qaanaaq i det nordvestlige Grønland. De første analyser kaster lys over hidtil ikke-målte kyststrømme, der knytter sig til afsmeltning af Indlandsisen og viser, hvordan Golfstrømmen skyder varme ind i de dybe grønlandske fjorde.


Containerskip sejledende gennem et frosset hav
Bedre forståelse af havisens udvikling i Arktis

I dette forskningsprojekt beregnes den Arktiske havis- og snetykkelse på to af hinanden uafhængige måder. Is- og snetykkelse beregnes i en havis-model, som drives af atmosfæriske modeldata og ud fra satellitmålinger. Hastigheden, hvormed havismodellen regner, er forbedret kraftigt, hvilket gør, at der fremover enten kan spares computerressourcer eller gennemføres mere detaljerede beregninger.


Halen fra en pukkelhval der dykker, nær Ilusissat
Havistemperaturer fra tidsmaskinen

Havet og især havisen bliver påvirket af klimaforandringer, mens de samtidig også spiller en aktiv rolle i det globale klimasystem. Udvidelse og forbedring af nuværende hav- og havisklimatidsserier, som NCKF arbejder på, giver os derfor ikke kun en bedre forståelse for fortidens klima, men også for det nuværende og fremtidige klima. Nu ved vi, at havet og havisens overfladetemperatur i Arktis er steget fire grader siden 1982.


Isbjerg, set både under og over vand
Grønlands indlandsis skrumper – hvad betyder isbjerge for regnskabet?

Indledende studier indikerer, at der muligvis forsvinder mere is – i form af isbjerge – fra den grønlandske indlandsis, end vi har antaget. NCKF har med satellitdata beregnet volumen af isbjergene i Upernavik Fjord i Nordvestgrønland ved afslutningen af sommeren 2020. Resultatet giver ca. 4 km3 is, hvorimod beregninger baseret på indlandsisens- og isbjergenes bevægelser kun giver ca. 2 km3 is.

Et diagram der viser et udvalg af de vejrfænomener der påvirker vores globale klima
Udvikling af modeller og dataservere til international klimaforskning

Forfinede klimamodeller er nødvendige for at komme tættere på en fælles forståelse af klimasystemet og de klimaændringer, der kan vente fremover .


Røg fra havet, set mod solen
Bedre billede af varmeflow fra havisens sprækker dokumenterer fejlopfattelse af arktisk kulde

Havisen i Arktis beskytter den iskolde luft og dermed atmosfæren fra det varme hav – for selv med minus 1 grader er havvandet relativt varmt, idet luften gerne er minus 30 grader. Sprækker i havisen tillader varme fra havet at slippe gennem den isolerende is til atmosfæren – et varmebidrag, de globale klimamodeller endnu ikke har været i stand til at fange i tilstrækkelig grad. De beskriver derfor det arktiske klima for koldt. NCKF udbedrer dette med en ny metode, der allerede giver anledning til at sæsonkorrigere beskrivelserne.


Klimastation på Svalbard i Norge
Klimamodeller til arktisk eksamen

Yder de gængse klimamodeller det arktiske klima retfærdighed, og kan vi på baggrund af disse forudsige begivenheder i Nordatlanten, der dirigerer naturlige klimasvingninger og ændringer i Arktis?


Tindholmur (klippeø) - Færøerne
Et dybt kig i Golfstrømmens nordlige grene kan advare mod et kollaps

Golfstrømmens grene mod nord kan hjælpe os til at forudsige klimaet og risikoen for pludselige ændringer. Studiet af den undersøiske bjergryg mellem Island og Færøerne afslører, at der her løber returstrømme knyttet til Golfstrømmen.


Udgivelser 2021 Åben open icon luk close icon
211 Klimaforandringer få år ud i fremtiden - barn tør jord iStock-1219955134
Ekstreme temperaturer sommer og vinter

Hvor ofte har vi 36 grader i august i Danmark? Og hvor hyppigt når vi ned på 12,7 minusgrader i januar? Nyt forskningsprojekt fra Nationalt Center for Klimaforskning arbejder på at afdække vejrekstremer i Danmark.


222 - Cyklist passere store vandmængder ved Ryparken station
Gamle skybrud giver viden om nye skybrud

Skybrud har store konsekvenser for samfundet. Alligevel ved man ikke meget om deres fordeling over landet. Det råder DMI nu bod på ved at analysere skybrud over hele Danmark gennem mere end 100 år. Vi vil bl.a. undersøge, hvordan skybruddene fordeler sig geografisk.


223 - Stik fra Den Anden Store Manddrukning 11. oktober 1634, hvor vandstanden nåede op på 6,3 meter over normalen. Offentligt domæne
Historiske stormfloder giver viden om nye stormfloder – hvor galt kan det gå?

Vi udnytter mere og mere af de kystnære områder til boliger, erhverv og rekreative formål, men det indebærer større risiko for oversvømmelse. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedte, eller om vi risikerer en gentagelse af en af de stormfloder, der er gået over i historien – denne gang med tab af langt større materielle værdier, end vi hidtil har oplevet. Vi har set på vandstanden for de værste stormfloder, Danmark har oplevet og beregnet, hvor høj vandstanden vil være, hvis den samme stormflod indtræffer i dag.


231 - Foto af Vejle havn. iStock
Bedre varsling af oversvømmelser

De stigende mængder af regn i Danmark medfører flere oversvømmelser. Det giver problemer både i byer og på landet, men ifølge klimafremskrivningerne kan vi se frem til endnu flere og større oversvømmelser. Det er nødvendigt, at myndighederne og borgerne bliver advaret, når der er risiko for oversvømmelse. For at kunne gøre det, er det vigtigt at blive klogere på, hvor, hvorfor og hvordan oversvømmelser rammer. Det er hovedformålet med en undersøgelse i Vejle, hvor vi har udviklet en model for, hvordan vandet bevæger sig under højvande i Vejle Å og Grejs Å.


311 Vigtigt med pålidelige forudsigelser
Vigtigt med pålidelige forudsigelser

Det er forskelligt, hvordan brugere benytter klima-data og vejrtjenester, men uanset hvordan de bruger dem, er det vigtigt for dem, at de kan stole på DMI’s data. Når vi kigger ind i fremtiden, forventes der at komme kraftigere stormfloder, og som følge deraf vil flere bygninger blive oversvømmet. Vi har undersøgt beregninger af dels de økonomiske konsekvenser, dels omfanget af stormfloderne, og hvordan forskellige former for beregninger danner forudsætning for mulig klimatilpasning.


321 Sort hvidt billede af en havn i stærk stormvejr, med høje bølger - iStock
Historien er nøglen til fremtidens vejr

Man tager gamle vejrobservationer og kombinerer dem systematisk med moderne vejrmodeller inklusive nedbør, vind og regn. Re-analyse kalder man det. De nye analyser gør, at man på den måde får kortlagt det historiske vejr i hele Danmark med kun 2,5 km mellem hvert datapunkt på en homogen måde. Det er samme tæthed, som mange vejrmodeller kører med til daglig i Europa, men det er den hidtil højeste opløsning for en reanalyse Danmark. DANRA hedder den danske model.


322 - Landmand taler i telefon og holder en ipad, foran en majetærsker - iStock
Information til landbruget om nedbør

Viden om nedbør er vigtigt for at kunne tilrettelægge det daglige arbejde i landbruget. Med de rigtige informationer kan landmanden bedre bedømme, hvornår det er nødvendigt at vande, og vide, hvornår der er risiko for, at plantesygdomme vil udvikle sig. Behovet for information om nedbør vil blive større i fremtiden, hvis der kommer større vekselvirkning omskiftelighed mellem mangel på nedbør og kraftig regn. DMI’s nye finmaskede nedbørsmodel er baseret på radar-data kombineret med nedbørsmålinger og kan bidrage med mere detaljeret information.

Steffen M Olsen - Slædehunde i smeltevand fra Quanaaq
Indlandsisen påvirker verdens klima

For at kunne undersøge det komplicerede samspil mellem klima og Grønlands iskappe har vi udviklet en klimamodel med en detaljeret beskrivelse af indlandsisen. De foreløbige resultater viser, at den øgede afsmeltning fra indlandsisen kan påvirke havstrømmene og i nogen grad dæmpe opvarmningen i Arktis.


Jones - Målinger på isen, efter tur med slæder
Bedre klimafremskrivning for Grønland

En ny generation af DMI’s regionale klimamodel er nu klar til at blive brugt i Grønland. Det betyder bedre klimafremskrivning i Grønland og bedre fremskrivninger af indlandsisens bidrag til den globale stigning i verdenshavene. Hidtil har den nye regionale klimamodel Harmonie-Climate primært været brugt i de nordiske lande og i samarbejdsprojekter på kryds og tværs af Europa.


113 - Jordens-atmosfære-iStock
Ozonlaget i et ændret klima

Ozonlaget har siden 1980’erne været under pres pga. de ozonnedbrydende stoffer, som industrien har udledt gennem årtier. Udledningen er siden reguleret, og koncentrationen af de nedbrydende stoffer daler, men en ny trussel er temperaturændringerne i stratosfæren, som er en følge af den generelle klimaændring.


Ishylder udover havet - iStock
Kæmpe ferskvands-lager på Antarktis

Verdens største ferskvands-reservoir gemmer sig på Antarktis. Mens store dele af den øst-antarktiske iskappe sandsynligvis ikke ændrer sig, trækker iskappen på Vestantarktis sig tilbage. Hvis den vestlige del af iskappen smelter eller kollapser, stiger det globale havniveau med mere end fire meter. Det er en sovende kæmpe. I øjeblikket stiger temperaturen - også omkring Antarktis. I betragtning af den igangværende globale opvarmning er det afgørende spørgsmål: Hvor meget og hvor hurtigt vil havniveauet stige?


Orange målestationer og antenne, med bjerge i baggrunden - Foto: Lasse Nielsen, DMI
Temperaturerne i Arktis siden 1982

De arktiske områder er mere følsomme over for klimaforandringerne end andre steder på Jorden. Jo højere temperaturerne er ved overfladen, jo mindre havis vil der være. For at følge udviklingen har vi undersøgt overfladetemperaturerne tilbage fra 1982 og frem til nu.

123 - Udbredelse og cirkulation af havis Ilulissat-2009 153 – OBS: billede fra Ilulissat
Isens bevægelser i de arktiske farvande

Studiet har to fokusområder. Det første fokusområde er en bedre forståelse af de faktorer, der styrer udbredelsen af havis, og hvordan isen cirkulerer dels i en grønlandsk fjord, dels i til det Arktiske Hav. Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, har sammen med Innovationsfonden/ERA4CS-projektet SALIENSEAS vist, at der er sammenhæng mellem isbjerge og havisens bevægelse i kystnære områder. Da alt peger på, at havisen vil svinde ind i fremtiden, er det andet fokusområde, hvordan den reducerede mængde af havis har indflydelse på atmosfæren og havet både i Arktis og uden for Arktis.


124 - Satelit der fra rummet peger ned mod Grønland - iStock
Havisen i Arktis skrumper

Modelberegninger og observationer fra satellit viser samstemmende, at den arktiske havis bliver tyndere år for år. De to uafhængige metoder viser dog, at det sker med forskellig hastighed, afhængig af hvilke områder af Arktis vi kikker på.

121 - 4 fiskekuttere på vej gennem et ishav - iStock
Strømme af hav- og ferskvand påvirker klimaet

Der er sandsynligvis en returstrøm af koldt vand dybt nede i havet mellem Island og Færøerne, som ikke er opmålt; den er en del af den atlantiske storskalacirkulation AMOC. Hvis den findes, får den stor betydning for fremtidens klimamodeller – og for fremtidens klima. Ændrede havstrømme kan måske være forklaringen på, at man har målt et meget lavt saltindhold i havet i den østlige del af det subpolare havområde, især i årene efter de unormalt kolde forhold i 2014 og 2015. Vi har også set, at vinden i perioder holder ferskvand fra floder og smeltet is delvist tilbage, mens ferskvandet i andre perioder strømmer med de sydgående strømme til Nordatlanten. Der er så meget, at hvis der skulle komme en pludselig øget udstrømning, vil det kunne påvirke Golfstrømmen og dermed vejret og klimaet i Nordatlanten.

Strømmene peger på, at Arktis kan være med til at holde hånden under havstrømmene i Nordatlanten og den nordatlantiske forlængelse af Golfstrømmen.


211 - barn tør jord - iStock
Klimaforandringer få år ud i fremtiden

Det kan være afgørende for beslutningstagere, at de får troværdige og brugbare forudsigelser om klimaet de kommende år. Vi har udarbejdet en prototype for et system, der kan forudsige klimaet i de nærmeste årtier og har brugt det til både historiske og fremtidige simuleringer.


411 - Europa med lys set fra rummet - iStock
DMI beregner fremtidige klimaændringer

Det kræver komplekse klima-modeller som ESMs, Earth System Models, der realistisk beskriver Jordens komplekse klimasystem, at kunne vurdere fremtidens klimaændringer.

Forskningsrapporterne fra NCKF udgives på engelsk og kan findes her:

DMI Rapport 21-17: DMI Rapport 21-17 – "Including a dynamic Greenland Ice Sheet in the EC-Earth global climate model" PDF

DMI Rapport 21-18: “Climate Modelling in Greenland” (Rapport endnu ikke publiceret)

DMI Rapport 21-19: “Polar Stratospheric Conditions Relevant for Ozone Depletion Studied with Radio Occultation Data” (PDF)

DMI Rapport 21-20: “AMOC and Arctic-Atlantic linkages” (PDF)

DMI Rapport 21-21: “Arctic ocean and sea ice – from a Greenlandic fjord to large scale Arctic sea ice changes” (PDF)

DMI Rapport 21-22: “Snow and Ice Thickness from Model and Remote Sensing” (Rapport endnu ikke publiceret)

DMI Rapport 21-23: “A prototype of the coupled EC-Earth-PISM model comprising the Antarctic Ice Sheet” PDF

DMI Rapport 21-24: “Arctic sea and ice surface temperatures since 1982” PDF

DMI Rapport 21-25: “Toward providing reliable climate information for the next few years to a decade ahead” (PDF)

DMI Report 21-26: “Extreme Value Analysis of Daily Temperature Records in Denmark, 2001-2020” (PDF)

DMI Rapport 21-27: “Occurrence of cloud bursts in Denmark obtained from daily precipitation sums” (PDF)

DMI Rapport 21-28: “Historical extreme high water levels along the coastline of Denmark” (PDF)

DMI Rapport 21-29: “Vejle pilot project – hydrological modelling” (Rapport endnu ikke publiceret)

DMI Report 21-30: “Data driven climate change adaptation Part A: Advancing future multi-sectorial climate services by mapping current usage and demand” (PDF)

DMI Rapport 21-31: “Danish Regional Atmospheric Reanalysis” PDF

DMI Rapport 21-32: “DMI Report 21-32 – “Implementation and Validation of New Radar-Based Weather Data in High Spatial Resolution into Agricultural Decision Systems” PDF

DMI Report 21-33: “Strengthening DMI’s contribution to CMIP6 and climate change assessment” (PDF)

DMI Rapport 21-35: “Data driven climate change adaptation Part B: National and local scale flood modelling as a basis for damage cost assessments”

Årsrapporter Åben open icon luk close icon
Årsrapporterne fra NCKF udgives årligt på dansk og kan findes her:

NCKF årsrapport 2021 (PDF)


Finansiering af Nationalt Center for Klimaforskning Åben open icon luk close icon

Nationalt Center for Klimaforskning blev etableret i 2020.

DMI fik mandat fra Folketinget til at iværksætte og drive projektet med en særlig pulje på Finansloven.

NCKF er kickstartet med årlige bevillinger fra Forskningsreserven – den del af Finansloven, som er øremærket forskning og innovation, og som forhandles som en særskilt aftale mellem Folketingets partier.

Langt de fleste af forskningsprojekterne i NCKF har langsigtede mål og strækker sig over flere år. DMI har ansvar for økonomi og ressourcer og fastlægger i samarbejde med Det videnskabelige udvalg og Det rådgivende udvalg arbejde, retning og risiko i forventning om finansiering.

• Forskningsreserven 2020

• Forskningsreserven 2021

• Forskningsreserven 2022


I aftaleteksten for 2022 står der:

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) Parterne er enige om at afsætte 40 mio. kr. til at videreføre og styrke Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) med henblik på at understøtte en effektiv grøn omstilling og klimatilpasningsindsats i hele Rigsfællesskabet, herunder i Arktis, samt gøre Danmark internationalt førende inden for klimaforskning. NCKF vil fortsætte og intensivere forskning i de mest kritiske forskningsområder, samle viden og knytte klimaforskning i Rigsfællesskabet sammen gennem forskningssamarbejder på tværs af universiteter, videninstitutioner, styrelser og beslutningstagere.


I aftaleteksten for 2021 står der:

Der afsættes 39,4 mio. kr. til at fortsætte og styrke Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), inkl. overvågning af Grønlands indlandsis.

NCKF kan understøtte en effektiv og bæredygtig klimatilpasningsindsats og bidrage til den globale viden om klimaforandringerne særligt omkring Arktis og Antarktis.

NCKF skal forske, samle viden og knytte klimaforskning i rigsfællesskabet sammen gennem forskningssamarbejder på tværs af universiteter, videninstitutioner, styrelser og beslutningstagere. NCKF skal understøtte og styrke DMI’s rolle som klimavidenskabelig rådgiver.

Centret vil kunne fokusere på:

1) klimaforandringer i Arktis og Antarktis herunder systematisk indsamling af lange tidsserier af klimaobservationer

2) klimaforandringer og ekstremt vejr i Danmark

3) konsekvenser af klimaforandringerne, herunder oversvømmelser

4) styrket nationalt samarbejde, bidrag til internationale samarbejder (f.eks. IPCC) og formidling

NCKF’s forskning vil have fokus på de mest kritiske klimaindsatsområder, hvor der er et særligt behov for at udvikle ny viden og forbedre klimafremskrivninger, og på at udfylde væsentlige huller i den internationale viden om klimaforandringer.

Partierne noterer sig, at arbejdet ved DMI foregår i samarbejde med en lang række nationale og internationale partnere. Hjemtaget af internationale forskningsmidler øger den samlede forskningsvolumen i regi af centret.


I aftaleteksten for 2020 står der:

Klimaforskning og CO2-lagring i regi af DMI og GEUS

Der afsættes 40 mio. kr. til målrettede klimaforskningsaktiviteter ved DMI og GEUS. Af midlerne afsættes 25 mio. kr. til forskningsaktiviteter ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som kan fokusere på arktiske klimaforandringer, oceaner og havets klimaforandringer, globale klimaforandringers betydning i Rigsfællesskabet samt en proaktiv tilpasning til den nære fremtid.

Sådan er Nationalt Center for Klimaforskning organiseret Åben open icon luk close icon

Nationalt Center for Klimaforskning er en paraplyorganisation, som samler forskning i klima på tværs af institutioner i og uden for rigsfællesskabet.

NCKF arbejder på mandat fra Folketinget, forankret i Danmarks Meteorologiske Institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

NCKF ledes af en videnskabelig leder, der refererer til DMI’s afdelingschef i Forskning og Udvikling.

NCKF’s prioritering af opgaver og retning i forhold til samfundets behov er forankret i Det Rådgivende Udvalg. Det Rådgivende Udvalg har 10 medlemmer. DMI’s direktion og forskningschef er faste medlemmer.

Det Videnskabelige Panel støtter NCKF’s videnskabelige ledelse i forhold til faglig og videnskabelige retning og prioritering. Det Videnskabelige Panel har syv medlemmer.

NCKF Kommissorium for Det rådgivende udvalg og Det videnskabelige panel for Nationalt Center for Klimaforskning Åben open icon luk close icon

Danmark og resten af verden står over for en klimakrise, og der er behov for at styrke det klimavidenskabelige fundament med henblik på handling. Derfor har Folketinget på indspil fra regeringen bedt DMI oprette Nationalt center for klimaforskning (NCKF) med finansiering fra Forskningsreserven.

Nationalt center for klimaforskning understøtter en effektiv grøn omstilling og klimatilpasningsindsats i rigsfællesskabet og skal gøre Danmark internationalt førende inden for klimaforskning. NCKF forsker i centrale forskningsområder inden for klimavidenskaben, samler viden og knytter klimaforskning i rigsfællesskabet sammen gennem tværgående forskningssamarbejder.

Der etableres et Rådgivende Udvalg med det formål at skabe løbende dialog og bygge bro mellem klimaforskning og samfundsudfordringer. Udvalget skal repræsentere relevante myndigheder, virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner, der anvender eller træffer beslutning på baggrund af viden om klimaforandringer.

Det Rådgivende udvalgs opgaver og medlemmer

Det rådgivende udvalgs (herefter Udvalget) rolle er at give DMI anbefalinger om NCKF’s strategiske retning og fokus.

Udvalgets opgaver er at:

  • Rådgive om og perspektivere NCKF’s strategiske retning og samfundsrelevans samt mulige nye forsknings- og anvendelsesområder
  • Sikre internationalt udsyn og tydeliggøre regionale forbindelser, f.eks. nordatlantisk samarbejde
  • Agere ambassadører for NCKF og hjælpe til at udbrede kendskab til centret

Udvalget består af repræsentanter fra relevante danske, grønlandske og færøske myndigheder, virksomheder og organisationer. Udvalget vælger af sin midte en formand for to år ad gangen.

Fra DMI deltager direktion og forskningschef.

NCKF og Udvalget rådgives af Det videnskabelige panel, som deltager med repræsentanter på møderne.

Udvalget kan indkalde faglige eksperter eller nedsætte ad hoc arbejdsgrupper efter behov.

Det Videnskabelige panels opgaver og medlemmer

Det videnskabelige panels (herefter Panelet) fokus er faglig rådgivning af NCKF og Udvalget i forhold til videnskabelig retning.

Panelets opgaver er, at:

  • Rådgive om relevant faglig og videnskabelige retning og prioritering
  • Sikre fokus på alle dele af forskningens værdikæde, fra grundforskning, over modelopbygning, til udvikling, implementering og anvendelse
  • Agere faglige ambassadører og hjælpe til at skabe gunstige partnerskaber og samarbejder

Panelet består af repræsentanter fra den danske forskningsverden samt repræsentanter for Havstovan og Grønlands Naturinstitut. Panelet vælger af sin midte en formand for to år ad gangen. Fra DMI deltager den videnskabelige leder af NCKF samt andre relevante forskere.

Det er væsentligt for Udvalgets virke, at Panelets medlemmer har en betydelig indsigt i klimaforskning og relaterede emner.

Generelt

Medlemmerne i Udvalget og Panelet udpeges af DMI for en 2-årig periode. Der lægges op til 2 faste møder årligt i hhv. Udvalget og i Panelet. Udvalget og Panelet sekretariatsbetjenes af DMI.

Marianne Thyrring, Direktør, DMI 31. maj 2021.


Ledelse
Billede af Kristine Skovgaard Madsen

Kristine Skovgaard Madsen

DMI Forskningschef

Billede af Eigil Kaas

Eigil
Kaas

Videnskabelig leder


Rådgivende Udvalg

Det Rådgivende Udvalgs (herefter udvalget) rolle er at give DMI anbefalinger om NCKF’s strategiske retning og fokus. Udvalgets opgaver er at:

  • Rådgive om og perspektivere NCKF’s strategiske retning og samfundsrelevans samt mulige nye forsknings- og anvendelsesområder
  • Sikre internationalt udsyn og tydeliggøre regionale forbindelser, f.eks. nordatlantisk samarbejde
  • Være ambassadører for NCKF og hjælpe til at udbrede kendskab til centret

Udvalget består af repræsentanter fra relevante danske, grønlandske og færøske myndigheder, virksomheder og organisationer. Udvalget vælger af sin midte en formand for to år ad gangen. Fra DMI deltager direktion og forskningschef. NCKF og Udvalget rådgives af Det videnskabelige panel, som deltager med repræsentanter på møderne. Udvalget kan indkalde faglige eksperter eller nedsætte ad hoc arbejdsgrupper efter behov.

Katrine Krogh Andersen, dekan for Natur- og Biovidenskabeligt fakultet under Københavns Universitet, er valgt som formand i 2021

Medlemmer Åben open icon luk close icon
Billede af Frej Sorento Dichmann

Frej Sorento Dichmann

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Billede af Henrik Seiding

Henrik
Seiding

Aarhus Kommune

Billede af Isabelle Navarro

Isabelle Navarro Vinten

Miljøstyrelsen

Billede af Signe Bech Andersen

Signe Bech Andersen

GEUS

Billede af Thor Iversen

Thor
Iversen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Billede af Bo Overgaard

Bo Overgaard

Septima

Billede af Cecilie Felicia Stokholm Banke

Cecilie Felicia Stokholm Banke

Dansk Institut for Internationale Studier

Billede af Bo Naamansen

Bo
Naamansen

ASIAQ

Billede af Jens Elbæk

Jens
Elbæk

SEGES

Billede af Katrine Krogh Andersen

Katrine Krogh Andersen

Københavns Universitet

Billede af Kári M. Mortensen

Kári M.
Mortensen

Umhvørvisstovan

Mette Skaaregaard Pedersen

Mette Skarregaard Pedersen

Naalakkersuisu

Billede af Marianne Thyrring

Marianne
Thyrring

DMI

Billede af Ulrik Smith Korsholm

Ulrik Smith Korsholm

DMI

Billede af Kristine Skovgaard Madsen

Kristine Skovgaard Madsen

DMI

Billede af Eigil Kaas

Eigil
Kaas

DMI

Anbefalinger fra Det Rådgivende Udvalg i 2021 Åben open icon luk close icon
  • Datalevering

    Gode klimadata, der er til rådighed og let anvendelige, er essentielt. NCKF understøtter oparbejdelsen af observations- og modeldata, der sikrer at solidt grundlag for analyser i og uden for NCKF.

  • Forskning, vidensgrundlag & vidensindsamling

    Grøn omstilling er et fokusområde i hele rigsfællesskabet. Vigtigt, at NCKF har blik for alle perspektiver, der påvirker energiproduktion og forsyningssikkerhed: f.eks. vind-, hydro- og sol-energi.

    Klimatilpasning bør være et kerneområde i NCKF – især med fokus på vand. Vand er relevant for mange sektorer, f.eks. byudvikling. Forskningen i NCKF skal understøtte fælles værktøjer, og ensartede data biddrager til større gennemslagskraft.

    NCKF bør fastholde fokus på klimatilpasning, Arktis og klimaet i den nærmeste fremtid. Nye områder kan inkludere brede samfundsperspektiver på klimaforandringer både nationalt og internationalt, herunder også effekterne på infrastruktur (f.eks. permafrost og oversvømmelsesrisiko), landbrug (både lokale klimaforhold og påvirkning af råvarepriser) og sikkerhedspolitik på verdensplan.

  • Kommunikation

    NCKF har en vigtig rolle i formidling af viden om klimaforandringer og den konkrete effekt. Stærke narrativer skal kommunikeres tydeligt – såvel bredt som rettet mod beslutningstagere, så både udfordringerne og forskningens konkrete bidrag til at løse dem fremgår tydeligt.

    NCKF samarbejder bredt med klimaforskere i rigsfællesskabet og understøtter politiske beslutninger med det bedst mulige vidensgrundlag. NCKF er ligeledes med til at bære DMI’s rolle som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, herunder vurdering af tiltag i en klimafaglig kontekst.

  • Samarbejder og partnerskaber

    NCKF skal være realistiske i planlægning og prioritering. Husk især fokus på kerneområder og undgå overlap med eksisterende aktiviteter. Hav blik for både konkurrence og samarbejde.

    NCKF skal have fokus på det brede samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, f.eks. gennem fælles vejledning af studerende og partnerskaber. Grøn omstilling og Arktis er to centrale samarbejdsområder.

    NCKF skal have fokus på bredt samarbejde med studerende, og bidrage til at uddanne den næste generation af klimaforskere i rigsfælleskabet.

    NCKF samarbejder bredt med klimaforskere i rigsfællesskabet og understøtter politiske beslutninger med det bedst mulige vidensgrundlag. NCKF er ligeledes med til at bære DMI’s rolle som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, herunder vurdering af tiltag i en klimafaglig kontekst.


Videnskabeligt Panel

Det Videnskabelige Panels (herefter panelet) fokus er faglig rådgivning af NCKF og Udvalget i forhold til videnskabelig retning. Panelets opgaver er, at:

  • Rådgive om relevant faglig og videnskabelige retning og prioritering
  • Sikre fokus på alle dele af forskningens værdikæde, fra grundforskning, over modelopbygning, til udvikling, implementering og anvendelse
  • Være faglige ambassadører og hjælpe til at skabe gunstige partnerskaber og samarbejder

Panelet består af repræsentanter fra den danske forskningsverden samt repræsentanter for Havstovan og Grønlands Naturinstitut. Panelet vælger fra sin midte en formand for to år ad gangen. Fra DMI deltager den videnskabelige leder af NCKF samt andre relevante forskere. Det er væsentligt for Udvalgets virke, at Panelets medlemmer har en betydelig indsigt i klimaforskning og relaterede emner.

Andreas Ahlstrøm, GEUS er valgt som formand i 2021

Medlemmer Åben open icon luk close icon
Billede af Jørgen E Olesen

Jørgen E.
Olesen

Aarhus Universitet

Billede af Karin Margretha Larsen

Karin Margretha Larsen

Havstovan

Billede af Kirsten Halsnæs

Kirsten
Halsnæs

DTU

Billede af Lars Tønder

Lars
Tønder

Københavns Universitet

Billede af Mie S. Winding

Mie S. Winding

Greenland Climate Research Centre

Billede af Wilco Hazeleger Utrecht

Wilco
Hazeleger

Faculty of Geosciences

Billede af Andreas Ahlstrøm

Andreas
Ahlstrøm

GEUS

Billede af Eigil Kaas

Eigil
Kaas

DMI

Anbefalinger fra det videnskabelige panel i 2021 Åben open icon luk close icon

Generelt

  • Fokuser på brug af data og videnskabelig værdi af klimaforskning
  • Værtskab for data, observationer og klimaværktøjer
  • Fokus på store missioner, der kan begejstre, så der sikres forbindelse til befolkningen og det politiske system
  • Både fokus på grundforskning og den anvendelsesorienterede del

Samarbejde

  • Kommuniker, hvad centrets rolle er i forhold til andre allerede etablerede centre
  • Fokus på samarbejde på tværs af discipliner, da der her ofte identificeres oplagte og vigtige emner
  • Fokus på samarbejder med nye og andre samarbejdspartnere
  • Analyse: Hvem er de vigtigste samarbejdspartnere (f.eks. universiteter, GEUS, eller tværvidenskabelige institutioner)

Kommunikation

  • NCKF forpligter: Hvad er op og ned i klimadebatten … NCKF skal som hjørnesten kunne slå fakta fast, så debatten er solidt forankret
  • Praktisk anvendelighed styrker forbindelsen til det politiske og befolkningen.

Forskning

  • Fokus på sårbarhed og tilpasning
  • Grøn omstilling og vedvarende energi: Hav også øje for vandkraft og tidevand, ikke blot vind. Favn såvel Danmark som Grønland og Færøerne.
  • Lokalt fokus på globale ændringer
  • Overførsel fra lokal til global
  • Fokus på værktøjskassen:
    1) Sæson og år til år – samt det dekadiske
    2) Ekstremer
    3) Stærk på metodeudvikling

Medlemmerne i Udvalget og Panelet udpeges af DMI for en toårig periode. Der lægges op til to faste møder årligt i hhv. Udvalget og i Panelet. Udvalget og Panelet sekretariatsbetjenes af DMI.



Du kan kontakte NCKF via følgende link: KONTAKT



Samarbejdspartnere

Samarbejdsaftaler Åben open icon luk close icon

Tema 1 | Vand fra alle sider og grøn omstilling

  • WaterITech, (Samarbejde om Vejle pilot 2021)
  • KDI, (Systembeskrivelse af vandrelaterede udfordringer i Vadehavet: Ribeområdet)
  • DTU-Management, (Vurdering af fremtidige stormfloder)
  • DTU-Wind, (Vindfarme i HARMONIE)

Tema 2 | Klimaet og iskapperne

  • DTU-Space (Ekstrem nedbør, gletsjere og isbjerge i og omkring Grønland)

Tema 3 | Ocean og havis i Arktis

  • Naturinstituttet – Grønland, (Fordeling af havpattedyr omkring Grønland i forhold til dynamikken i havisfordelingen: en bioakustisk analyse) og (Isfjorden og klimasystemet omkring Qaanaaq)
  • University of Delaware – USA, (Ocean og havis i Arktis)
  • Seoul National University – Korea, (Arktiske ocean og havis)
  • Anthony Craig – USA, (c-grid udvikling til CICE)
  • University of Calgary – Canada, (Ocean og havis)
  • DTU-Space (Ekstrem nedbør, gletsjere og isbjerge i og omkring Grønland)

Tema 4 | Klimaet 10 år frem

  • NERSC, (Dekadisk klimavariabilitet og forudsigelighed)
  • Havstovan – Færøerne, (AMOC)

Ph.d.-aftaler Åben open icon luk close icon
Universitet Projekt titel Beskrivelse
DTU-Miljø Modelling of extreme rainfall with very high spatio-temporal resolution Detailed mapping of cloud bursts – and related heavy precipitation – in Denmark. Various types of data, including radar will be used.
AU SMB model for the Greenland ice sheet Surface mass balance of the Greenland and Antarctic Ice Sheets. We will use precipitation data from new simulations with HCLIM.
KU (NBI) Mapping of Greenland surface temperatures Reconstruction of daily surface temperatures etc. for Greenland during the last 150 years. We will likely use ML/AI to integrate information from several types of data including shallow ice cores.
DTU-Space Extension of sea ice climate time series with historical satellite data Extended (backward in time) mapping of Arctic sea ice, based on historical – not yet analyzed – satellite data.
SDU Position in Decadal Climate Variability and Predictability High resolution experiments/simulations with EC-Earth (CMIP).
Klimaatlas

Her finder du data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau

https://www.dmi.dk/klimaatlas/
DMI’s klimasider

Vores klimasystem er ét stort energiregnskab. Mød fortid og fremtid. Få de vigtigste ord og emner forklaret.

https://www.dmi.dk/klima/
Polar Portal

De seneste observationer og den nyeste viden om is- og klimaudviklingen i Arktis

http://polarportal.dk/
Tertiary content, when NOT DK (Country:)