Temperaturerne i Arktis siden 1982
De arktiske områder er mere følsomme over for klimaforandringerne end andre steder på Jorden. Jo højere temperaturerne er ved overfladen, jo mindre havis vil der være. For at følge udviklingen har vi undersøgt overfladetemperaturerne tilbage fra 1982 og frem til nu.
Hvad har vi undersøgt?
Hidtil har temperaturmålingerne været begrænsede, fordi det kun er overfladebaserede målinger, der har været til rådighed, men forskningen har givet nye muligheder. Nationalt center for klimaforskning, NCKF, har brugt satellitobservationer til at skabe en konsistent række af målinger for havet og havisen i Arktis. Datasættet, der er den første af sin art, dækker alle hav- og havis-områder i Arktis og giver dermed ny vigtig viden om klimaforandringer i det område på Jorden, der er mest påvirkeligt.
Datasættet kortlægger, hvor meget temperaturerne har forandret sig nord for 60o nordlig bredde (svarende til Grønlands sydspids, Oslo eller Sankt Petersborg) gennem de seneste årtier, og kommer med bud på en konsistent klimaindikator, der kan bruges til at overvåge forholdene lige nu. Metoden er udviklet for Arktis, men kan også anvendes for Antarktis. Den nye viden hjælper os til at blive bedre til at afsløre de arktiske klimaforandringer, der allerede har fundet sted, og kan også bruges til at forudse de kommende års ændringer.
Hvilke data og metoder har vi benyttet?I det Nationale Center for Klimaforskning har vi anvendt infrarød stråling fra satellitmålinger til at bestemme overfladetemperaturerne. Det samme har vores partnere, og alle målinger er blevet sammenlignet med de faktiske målinger foretaget i Arktis. Der er dermed skabt et samlet klimadatasæt, som indeholder overfladetemperaturer af hav og havis for det arktiske område fra Nordpolen helt ned til den 60o nordlig bredde. Datadækningen vises i Figur 1 nedenunder, hvor overfladetemperaturen fra den 15. marts 2019 kan ses som et eksempel.
Datasættet, som indeholder temperaturværdier for hver dag i perioden 1982-2019, vores referenceperiode, gør det dermed muligt at undersøge ikke blot den generelle tendens, men også de regionale forskelle i udviklingen af temperaturerne.
Figur 2 viser generelle tendenser for hele området hen over året, idet den viser gennemsnitsværdien af alle hav- og havis-temperaturer for hele Arktis. Den sorte kurve viser gennemsnitsværdien for perioden 1993-2014, mens de farvede kurver viser kurverne for udvalgte år. Det kan ses, at de seneste år helt tydeligt har været varmere end referenceperioden. Samtidig ses, at variationen og udsvingene af de farvede kurver er stor om vinteren, mens der ikke er så store forskelle om sommeren. Figuren er lavet som et bud på en temperaturindikator, da det meget nemt kan aflæses, hvor meget temperaturen i Arktis på et givet tidspunkt afviger i forhold til referenceperioden.
Figur 3 viser de månedlige arktiske gennemsnitsværdier af afvigelserne for perioden 1982-2019. Afvigelserne er forskellen mellem en enkelt måneds middelværdi og den månedlige gennemsnitsværdi fra perioden 1993-2014. Den lidt mørkere kurve viser årlige løbende middel. Begge kurver viser samme tendens, at temperaturerne er steget markant gennem de sidste årtier, specielt siden slutningen af 1990’erne og frem til i dag. De store udsving af de månedlige afvigelser giver også udtryk for en stor variation i hav- og havis-temperaturer.
Ud fra figuren nedenunder kan den generelle udvikling for hele området nord for 60 o nordlig bredde beregnes til +0,12 grader per år i perioden 1982-2019, eller mere end fire grader over de 38 år. Den røde linje viser den generelle trend.
Få mere viden
- DMI Rapport 21-24: “Arctic sea and ice surface temperatures since 1982” PDF
- Hele datasættet kan findes frit tilgængeligt på “marine.copernicus” Det forventes at en videnskabelig artikel vil blive indsendt inden sommer med titlen: ”Construction of a consistent gap free climate data record of ocean and sea ice surface temperatures in the Arctic”