Grønlands indlandsis skrumper – hvad betyder isbjerge for regnskabet?
Indledende studier indikerer, at der muligvis forsvinder mere is – i form af isbjerge – fra den grønlandske indlandsis, end vi har antaget. NCKF har med satellitdata beregnet volumen af isbjergene i Upernavik Fjord i Nordvestgrønland ved afslutningen af sommeren 2020. Resultatet giver ca. 4 km3 is, hvorimod beregninger baseret på indlandsisens- og isbjergenes bevægelser kun giver ca. 2 km3 is.
Hvad har vi undersøgt?
Dette er det første studie i en række studier i NCKF om isbjerge i forskellige grønlandske fjorde. Yderligere studier og nærmere analyse af den usikkerhed, der er i beregningerne, vil vise om resultatet er sikkert, og om det gælder mere generelt. Hvis det er tilfældet, skal beregningsmetoderne revideres, og potentielt set kan massetabet fra Indlandsisen (set over tid) være endnu større end vi regner med.
Studiet skal bestemme, hvor meget is der gemmer sig i isbjergene i de grønlandske fjorde og kyster og dernæst sammenholde det med beregninger af, hvor meget is der tilføres fjordsystemerne fra indlandsisen.
Hvem kan have glæde af undersøgelsen?
Både forskere og søfarten er afhængige af viden om isbjerge: Tilførslen af ferskvand fra land til oceanerne spiller en vigtig rolle i det globale kredsløb af havstrømme – også kaldet den termohaline cirkulation. Derudover er viden om isbjerge er vigtig for sejladssikkerheden i de arktiske områder.
Dette studie bidrager til at give forskerne et bedre og mere nuanceret bud på, hvor meget is der tilføres havene fra den grønlandske indlandsis, hvilket vil give et mere præcist input til klimamodellerne.
Massetabet fra Indlandsisen består af to komponenter: Smeltevand og de isbjerge, der kælver (primært) fra gletsjere. Balancen mellem de to komponenter er i dag ikke velbeskrevet. Vores undersøgelser kan derfor være med til at give forskerne et mere præcist billede af denne balance.
Hvilke data og metoder har vi benyttet?
NCKF har benyttet satellitdata fra SPOT 6 og 7 satellitterne til vores indledende studier. SPOT-billederne har en rumlig opløsning på 1,6 meter, hvilket gør os i stand til at registrere selv meget små stykker is i havet.
I forbindelse med tidligere feltstudier har vi taget billeder fra skib af en række isbjerge af forskellig størrelse og type i Upernavik-området. Isbjergene er blevet fotograferet fra flere vinkler, hvilket gør, at vi kan beregne 3D-modeller af de fotograferede isbjerge. Vha. 3D-modellerne har vi udviklet en metode, der kan estimere rumfanget af et isbjerg, hvis blot dets areal (set fra satellit) er kendt.
Ud fra satellitbillederne har vi beregnet den horisontale udstrækning (areal) af hvert af de ca. 180.000 isbjerge (herunder mindre stykker af is) vi har registreret i fjorden (slut sommer 2020). Det samlede volumen af isbjergene i fjorden er dernæst beregnet med ovenstående metode.
Ved at analysere flydehastighederne for Indlandsisens udløbsgletsjere kan man beregne, hvor meget is der vil kælve som isbjerge ud i fjordene.
Hvordan beregner man så det totale volumen af isbjerge i Upernavik Isfjord: Når man kender ishastighederne gennem såkaldte flux gates, ved gletsjerudløbene kan man beregne, hvor meget is der med tiden føres ud i fjorden. Hvis man også ved, hvor lang tid isbjergene normalt tager om at drive gennem fjorden ud i det åbne hav (residenstiden), kan man estimere, hvor meget is (i form af isbjerge) der må forventes at være i fjorden.
I vores videre studier vil vi bruge resultaterne fra denne og tilsvarende undersøgelser sammen med isbjergsregistreringer fra radar-baserede satelliter. Dette vil give os bedre mulighed for at estimere ændringer i ismængder (i form af isbjerge) over tid.
Hvem har vi samarbejdet med?
Studiet er udført i samarbejde med DTU-Space, Danmarks Tekniske Universitet. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har bidraget med de højopløselige SPOT satellitdata. De data, vi har på gletsjernes hastigheder, kommer fra GEUS-projektet Programme For Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE).
Hvilket resultat fandt vi?
De foreløbige resultater er fra Upernavik Fjord i den nordvestlige del af Grønland.
Umiddelbart viser resultaterne, at der i slutningen af sommeren 2020 var dobbelt så meget is (isbjerge) som beregninger viser, der burde tilføres fra områdets kælvende gletsjere.
Forskellen kan muligvis skyldes, at gletsjerstrømmene transporterer mere is (i form af isbjerge) ud i fjorden, end vi beregner. Der er dog også usikkerhed forbundet med beregningerne, som skal studeres nærmere.
Hvad kan den nye viden bruges til fremover?
De nye datasæt er udgangspunkt for bedre havisklimatologier og analyser af for- og fremtiden. De beregnede tendenser kan bruges som klimaindikator, som hjælper os med at sætte nutidens og fremtidens situation i perspektiv. Vi har fået et bedre indblik i sammenhængen mellem den globale opvarmning og havisens vækst og afsmeltning.
Hvad er vi nu i stand til, som vi ikke var før?
Næste skridt er at inkludere andre lokaliteter på de grønlandske kyster (se figuren længere nede).
De endelige resultater af vores undersøgelser forventer vi at kunne anvende sammen med DMI’s løbende isbjergsregistreringer fra radar-baserede satellitter, der både kan ”se” gennem skydække og har hyppigere dækning. Til gengæld er radarbilledernes rumlige opløsning væsentlig grovere end de ovennævnte. I den grove opløsning ser man ikke alle isbjerge, men den hyppigere dækning giver mulighed for en mere løbende overvågning af isbjergsfordelingen omkring Grønland.
Øvelsen går således ud på at finde ud af, hvor meget is (i form af isbjerge) man typisk ikke kan se i radarbilledernes grovere gengivelse. Med resultaterne fra vores studier kan man korrigere isbjergs-observationerne fra radar-billederne og dermed få en bedre og mere præcis løbende isbjergsovervågning.
Få mere viden
- Programme For Monitoring of the Greenland Ice Sheet(PROMICE) her
- DMIs Isbjergsdetektering omkring Grønland: her
- Adgang til isbjergsdata: her (søg efter ”iceberg”)