Historiske stormfloder giver viden om nye stormfloder – hvor galt kan det gå?

223 - Stik fra Den Anden Store Manddrukning 11. oktober 1634, hvor vandstanden nåede op på 6,3 meter over normalen. Offentligt domæne
Danskerne bygger tættere og tættere på vandet. Hvor galt ville det gå, hvis Danmark blev ramt af en de historiske stormfloder? Stik fra Den Anden Store Manddrukning 11. oktober 1634, hvor vandstanden nåede op på 6,3 meter over normalen. Offentligt domæne

Vi udnytter mere og mere af de kystnære områder til boliger, erhverv og rekreative formål, men det indebærer større risiko for oversvømmelse. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedte, eller om vi risikerer en gentagelse af en af de stormfloder, der er gået over i historien – denne gang med tab af langt større materielle værdier, end vi hidtil har oplevet. Vi har set på vandstanden for de værste stormfloder, Danmark har oplevet og beregnet, hvor høj vandstanden vil være, hvis den samme stormflod indtræffer i dag.

Hvad har vi undersøgt?

Undersøgelsen har to formål. Det ene er at kortlægge de højeste kendte vandstande langs hele den danske kystlinje. Det andet er at styrke Kystdirektoratets (KDI) højvandsstatistikker ved at inddrage modeldata i områder eller perioder, hvor måledata er sparsomme, ufuldstændige, upålidelige - eller helt mangler.

Når man skal beregne, hvad der er brug for af kystbeskyttelse, eller på anden vis beregne, hvordan man kan reducere risikoen for oversvømmelser, har man brug for at vide, hvilket niveau af sikring, der er brug for. Kystbeskyttelse er både dyr og til ulempe, og det er derfor vigtigt, at man hverken under- eller overbeskytter. KDI’s statistikker over højvande bliver i dag brugt til at vurdere, hvor hyppigt et givet niveau for vandstand bliver overskredet. Statistikken bliver anvendt både som planlægnings¬redskab og til at afgøre eventuelle erstatninger, når skaden er sket. Imidlertid omfatter dette materiale kun den periode, hvor der foreligger regelmæssige observationer.

De ældste målinger går tilbage til ca. 1890. Det betyder, at nogle af de mest alvorlige hændelser, som kan ligge længere tilbage i historien, ikke indgår i statistikken. Vi har dog forsøgt at få et samlet overblik over de historiske oversvømmelser og må den måde medtaget hvilke "worst cases", der er forekommet.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

Den danske kyst er delt op i 36 områder. For hvert område er der fundet frem til den højeste, kendte vandstand. Det er sket ved at indsamle og gennemgå oplysninger fra en række kilder - lokale arkiver, landskabsbeskrivelser m.v. Da vandstanden generelt er steget over de seneste knap 200 år, ligesom landet har hævet sig, har vi omregnet de historiske oversvømmelser, så de svarer til forholdene i 2020. På den måde kan vi forudse, hvad der vil ske, hvis vi får samme stormflod i dag.

Det har vi gjort for de fem højeste stormfloder, der er forekommet i hvert af de 36 kystområder. I områder, hvor oplysningerne enten er få eller upålidelige, har vi kombineret observationer med resultater fra DMI’s stormflodsmodel. Modellen er anvendt i DMI’s Klimaatlas, hvor historisk vejr og vandstand er (forsøgt) beregnet mere end 100 år tilbage i tid. Metoden kan ikke i sig selv kortlægge vandstanden præcist, men ved at kombinere med den faktiske vandstand, evt. ved andre lokaliteter, kan man vurdere den.

Projektet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.

Hvilket resultat fandt vi?

Vi har identificeret og kortlagt de højeste stormfloder langs Danmarks kyster gennem tiderne. Der er tilfælde, hvor måledata har fejl og mangler, og den højeste vandstand typisk er undervurderet. Her har vi brugt DMI’s stormflodsmodel, således at oversvømmelserne er omregnet til 2020-værdier i næste udgave af KDI’s Højvandsstatistikker. Beslutningstagere i kommuner og stat m.fl. kan bruge den viden som input, når de planlægger kystbeskyttelse eller andet, der skal reducere risikoen for følgerne af ekstremt vejr. Vi er i stand til at give et samlet, landsdækkende billede af den højeste vandstand, der er forekommet "nogensinde", dvs. så langt tilbage vi kan opdrive oplysninger. Vi kan forbedre næste udgave af KDI’s højvandsstatistikker ved at inddrage ikke kun observerede vandstande, men også vandstand beregnet med DMI’s stormflodsmodel. Det vil sige, at et antal "manglende" stormfloder kan tilføjes, og andre kan revurderes.

223 - De højeste målte og validerede vandstande i de 36 zoner - vist på et danmarkskort
Figur 1. De højeste målte og validerede vandstande i de 36 zoner, som Danmarks kyster er inddelt i.

Få mere viden

Tertiary content, when NOT DK (Country:)