Nationalt Center for Klimaforskning

Det er forskelligt, hvordan brugere benytter klima-data og vejrtjenester, men uanset hvordan de bruger dem, er det vigtigt for dem, at de kan stole på DMI’s data. Når vi kigger ind i fremtiden, forventes der at komme kraftigere stormfloder, og som følge deraf vil flere bygninger blive oversvømmet. Vi har undersøgt beregninger af dels de økonomiske konsekvenser, dels omfanget af stormfloderne, og hvordan forskellige former for beregninger danner forudsætning for mulig klimatilpasning.

Hvad har vi undersøgt?

Vi har leveret en grundig analyse af såvel den nuværende brug af vejrdata som det fremtidige behov for, vejr-, klima-, ocean- data samt tjenester i Danmark inkl. de nationale havområder, Grønland og Færøerne. Desuden undersøges de økonomiske omkostninger i forbindelse med de stormfloder, som kan forekomme i fremtiden. Det er beregnet ud fra forskellige økonomiske modeller, klimascenarier samt stormflodsmodeller.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

For at undersøge og indhente viden om brugen af klimadata hos interessenter, er der udsendt spørgeskemaer til bl.a. firmaer og organisationer, som vi har fundet via CVR-registeret. Desuden er der indhentet viden hos eksisterende DMI-kunder. For at vurdere de fremtidige økonomiske omkostninger i forbindelse med oversvømmelser fra havet er der benyttet data fra DMI’s Klimaatlas, BBR registret, DHI’s stormflodsmodel (Floodrisk) samt udbetalinger af forsikringspræmier ved stormfloder rekvireret igennem stormrådet.

Hvem har du samarbejdet med?

Klima-studierne samt beregningerne er af de økonomiske omkostninger er foretaget af DTU Management

Hvilket resultat fandt vi?

Der ses relativt store forskelle i den nuværende brug af klima-data og tjenester imellem forskellige brugergrupper inden for landbrug, klima-relateret arbejde og energibranchen inkl. forsyning, og det samme gør sig gældende, hvad angår det anslåede fremtidige behov. Forskellene inkluderer de benyttede variable, den rumlige og tidslige opløsning samt datas oprindelse. Fælles er dog et krav om troværdighed fra udbyderen af klima-data og tjenester. Studiet er med til at guide DMI i forhold til fremtidige strategier inden for udbuddet og udviklingen af data og vejrtjenester. De samlede og omfattende resultater fra spørgeskemaet er frit tilgængelige til brug for bl.a. DMI fremover og publiceres desuden i en videnskabelig artikel, som er under bedømmelse, mens dette skrives.

Studiet viser også en klar sammenhæng mellem antallet af oversvømmede bygninger og fremskrivningen af henholdsvis vandstand, drivhusgas-scenarie og stormfloders returperiode. Desuden beskriver studiet de resulterende omkostninger ved brug af dels forsikringsudbetalinger dels værdien af de berørte ejendomme. Derudover ses klare forskelle i oversvømmelsernes omfang imellem brugen af en dynamisk stormflodsmodel (færre berørte huse), som må antages mest realistisk, og en statisk vandstandsændring (flest berørte huse).

Studiet giver en status af DTU Managements forskning inden for omkostningerne for fremtidige stormfloder samt forudsætningerne for disse.

Få mere viden

• DMI Report 21-30: “Data driven climate change adaptation Part A: Advancing future multi-sectorial climate services by mapping current usage and demand” (PDF)
• DMI Rapport 21-35: “Data driven climate change adaptation Part B: National and local scale flood modelling as a basis for damage cost assessments”