Nationalt Center for Klimaforskning

Skybrud har store konsekvenser for samfundet. Alligevel ved man ikke meget om deres fordeling over landet. Det råder DMI nu bod på ved at analysere skybrud over hele Danmark gennem mere end 100 år. Vi vil bl.a. undersøge, hvordan skybruddene fordeler sig geografisk.

Hvad har vi undersøgt?

Vi har undersøgt nedbørsmængderne døgn for døgn tilbage fra slutningen af 1800-tallet og frem til 2011. Da vi har flere hundrede stationer med målinger af nedbør gennem lange perioder, er det muligt at kortlægge fordelingen af dem.

Vi vil demonstrere, at døgnnedbør kan bruges til at sige noget om forekomsten af skybrud, som egentlig er defineret ud fra kraftig nedbør i løbet af en halv time.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

Vi har anvendt to typer data. For det første har vi anvendt målinger for mængden af nedbør i løbet af et døgn på 28 af DMI’s klimastationer, der var i drift fra slutningen af 1800-tallet og frem til 2011. For det andet har vi anvendt data fra ni af DMI’s synoptiske stationer, dvs. standardiserede stationer, der er indstillet til automatisk at sende data med ned til 10 minutters mellemrum. Det har vi for perioden 1987-2011.

Det giver os et billede af den sammenlagte nedbør time for time, og ud fra de tal, kan vi regne ud, hvor meget nedbør der er faldet inden for et døgn, samt nedbøren den time, hvor der er faldet mest nedbør. I næste fase vil vi anvende data fra 200 klimastationer.

Efter at vi analyseret sammenhængen mellem skybrud og døgnnedbør, kan vi begynde at regne på hyppigheden og omfanget af skybruddene.

Vi har defineret skybrud ud fra, at der i løbet af en time er faldet mere end 15 mm nedbør (DMI’s definition lyder på 15 mm nedbør i løbet af 30 minutter, men af praktiske årsager har vi valgt at opgøre målingerne pr time). Dernæst har vi beregnet en statistisk model, som viser hyppigheden af dage med skybrud beregnet ud fra den samlede mængde af nedbør i løbet af et døgn.

Det første trin er dels foretaget på hver synoptisk station for sig, dels på de kombinerede data fra alle ni synoptiske stationer. Ud fra den analyse kan man beregne, hvor meget nedbør der skal falde i løbet af et døgn for, at der er 50 procents risiko for et skybrud den pågældende dag. Vi har også testet en mere udbygget beregningsmetode, hvor temperaturen er en uafhængig variabel, og den metode giver en bedre beskrivelse af risikoen for skybrud.

Hvilket resultat fandt vi?

Beregningerne fra alle ni synoptiske stationer har vist, at hvis der falder mere end 45 mm nedbør i løbet af et døgn, er der 50 procent risiko for skybrud. Det resultat brugte vi, da vi regnede på målingerne fra alle de 28 klimastationer. Det gjorde det muligt at beregne hyppigheden af skybrud (Figur 1).

Ud fra de 28 stationer er det ikke klart, om der er et geografisk mønster. Det er vores håb, at vi får mulighed for at udbygge analysen til alle omkring 200 klimastationer, der er nogenlunde ligeligt fordelt over Danmark, og at denne analyse vil få et geografisk mønster til at træde frem.

Hvis vi kan påvise systematiske geografiske forskelle, vil det være af stor betydning for f.eks. landbruget. Ifølge Landbrug & Fødevarer er landbrugets største bekymring i forbindelse med klimaændringer en øget forekomst af skybrud, idet sådanne har stor betydning for landbrugsdriften.

Få mere viden

• DMI Rapport 21-27: “Occurrence of cloud bursts in Denmark obtained from daily precipitation sums” (PDF)