Nationalt Center for Klimaforskning

Viden om nedbør er vigtigt for at kunne tilrettelægge det daglige arbejde i landbruget. Med de rigtige informationer kan landmanden bedre bedømme, hvornår det er nødvendigt at vande, og vide, hvornår der er risiko for, at plantesygdomme vil udvikle sig. Behovet for information om nedbør vil blive større i fremtiden, hvis der kommer større vekselvirkning omskiftelighed mellem mangel på nedbør og kraftig regn. DMI’s nye finmaskede nedbørsmodel er baseret på radar-data kombineret med nedbørsmålinger og kan bidrage med mere detaljeret information.

Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (AU) har sammen med DMI undersøgt, hvordan det kan gavne landbruget at få en mere finmasket information om nedbør i Danmark end den, der er til rådighed i dag. DMI har ved hjælp af et radar-system spredt to gitter-systemer ud over Danmark: Det ene gitter er meget fintmasket med kun 500 meter x 500 meter mellem hvert punkt, mens det andet er på 10 km x 10 km. Derved har det været muligt at undersøge betydningen af flere detaljer. Vi har valgt to cases. Den første handler om vandbalancen, der er vigtig for planters trivsel og vækst, herunder vurdering af behovet for vanding. Anden case handler om, hvilke rolle nedbøren spiller i forhold til risikoen for udvikling af plantesygdomme - i dette tilfælde kartoffelskimmel. Begge cases er vigtige for landbrugets planlægning og optimering af planteproduktionen.

Data fra DMI i det ”grove gitter” (10 km x 10 km) er baseret på DMI’s klimadatabase, som opdateres dagligt. De ny finmaskede data er baseret på en avanceret statistisk metode, som gør det muligt at kombinere data fra DMI’s landsdækkende net af vejrradar med traditionelle målinger af nedbør fra vejrstationer i Danmark. Kvaliteten af det ny radarprodukt er blevet undersøgt gennem sammenligning med uafhængige data fra SEGES, der er et fagligt videns- og innovationshus under Landbrug og Fødevarer. Der blev anvendt nedbørsdata fra vækstsæsonen, dvs. fra april til september gennem de seneste fire år.

I begge cases bliver DMI’s data lagt ind i modeller, der indeholder de oplysninger, der normalt er vigtige for at kunne vurdere behovet. I den første case bruges ”Vandregnsskab Online” fra SEGES. Det er med til at vurdere behovet for vanding ud fra en eksisterende beregning af vandbalancen i de dyrkede marker. I den anden case bruges nedbørsmængden som input til en model for beregning af risikoen for udvikling af kartoffelskimmel. I begge modeller er det vigtigt at kende den aktuelle nedbørsmængde.

De to forskellige datasæt for nedbør fra DMI blev undersøgt i forbindelse med jordbrugsdata fra ti repræsentative lokalområder fordelt ud over Danmark. Fordelingen af de forskellige afgrødetyper og jordbundsforhold er beskrevet for hvert område. Der blev lavet separate beregninger for hhv. kartofler, vinterhvede og græs til biomasse. Basale ”klima-data” til beregningerne blev opdateret afhængig af, hvorvidt nedbørsdata fra DMI var baseret på DMI’s klima-grid eller de nye radarbaserede data. Tilsvarende blev de to forskellige datasæt for nedbør anvendt som input til de modeller, der vurder risikoen for udvikling af kartoffelskimmel.

De foreløbige resultater af studierne med de to slags nedbørsdata viser, at der undertiden er væsentlige variationer af nedbør på lille rumlig skala, når data anvendes fra det radar-baserede datasæt. Detaljerne vil sandsynligvis være vigtige for at kunne vurdere de lokale behov for vanding og i forhold til risikoen for at udvikle plantesygdomme som f.eks. kartoffelskimmel. Det er bl.a. blevet påvist, at det beregnede behov for vanding kan være forskelligt afhængig af, om det grov- eller finmaskede datasæt anvendes. Det vil være nødvendigt med flere studier for at lære mere om potentialet i at anvende radar-baserede nedbørsdata.

Få mere viden

• DMI Rapport 21-32: “DMI Report 21-32 – “Implementation and Validation of New Radar-Based Weather Data in High Spatial Resolution into Agricultural Decision Systems” PDF