Når DMI's meteorologer varsler forhøjet vandstand, kan du følge med før, under og efter.
Et par gange hvert år varsler DMI forhøjet vandstand enten ved den jyske vestkyst eller i de indre danske farvande. Forhøjet vandstand betyder risiko for stormflod og skader, hvor saltvand ødelægger infrastruktur eller indbo.
Forhøjet vandstand langs de danske kyster kan opstå som en kombination af flere faktorer heriblandt vindstyrke, vindretning, vandstuvning, lavtrykspassager og meget andet.
Når DMI varsler, kan du imidlertid selv følge lidt med i udviklingen. Eksempelvis på forsiden kan du se en bjælke, der fortæller dig, at DMI varsler. Bjælken ændrer farve efter varselsniveau og viser styrken af varslet angivet som risikomelding, varsler i kategori 1 - 3 eller femdøgnsudsigt.
Husk at du kan følge vejret med både din Android og din iPhone mobiltelefon via DMI's app 'DMI Vejr'. Husk også, at du kan følge DMI's varsler på Twitter.
Du finder både observationer og prognoser for vandstanden langs de danske kyster her.
Du kan også se mere under 'Seneste 24 timer'. Og når vandstanden falder igen, finder du værdifuld information i 'Vejrarkiv'.