Januar i år var den koldeste i 16 år, og samlet blev vinteren 2025-26 den koldeste siden 2012-13. Men set med det lange lys på var den seneste vinter ikke særlig kold.
Danmark fik kun 52 frostdøgn. I perioden 1874-1903 havde vi i gennemsnit mere end 100 om året. I de seneste 30 år er tallet faldet til under 70, og frem mod slutningen af århundredet ventes omkring 47 frostdøgn om året i et mellemhøjt udledningsscenarie.
Tallene fremgår af den nye rapport ‘Klimastatus 2026 fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI, der samler og opdaterer den vigtigste viden om klimaets udvikling globalt, i Arktis og i Danmark. Rapporten præsenteres på Danish Climate Science Symposium 2026, hvor 200 klimaforskere og praktiske brugere af klimaviden mødes i CPH Conference i København.
Forklaringen er, at mange danske vinterdøgn ligger lige omkring frysepunktet. Derfor skal temperaturen kun stige lidt, før et frostdøgn bliver frostfrit.
Mindre frost – mere vand
Selvom Kong Vinter er på skrump betyder det ikke nødvendigvis, at vinteren bliver lettere at håndtere på vejene.
DMI’s Klimaatlas viser, at fremtidens vinter bliver mindre præget af sne og frost og mere af regn. For vejmyndigheder og vinterberedskab er netop kombinationen af vand og temperaturer omkring nul vigtig. Når temperaturen skifter mellem frost og tø, slider det samtidig på vejene.
Vand trænger ned i sprækker og revner overalt, også i veje. Det giver ballade, når temperaturen falder og stiger.
Jakob Svane, der er direktør i Asfaltindustrien, siger:
– Færre frostdøgn kan lyde som en lettelse for drift og budgetter, men antallet af gange, temperaturen passerer frysepunktet, er langt vigtigere for vejenes tilstand. Når vand fryser, udvider det sig, og det kan sprænge asfalten og give flere vejhuller.
Den udvikling indgår allerede i arbejdet med fremtidens veje. På en workshop med blandt andre asfaltbranchen, vejfolk og DMI blev netop ændringer i frost, nedbør og frysepunktspassager diskuteret som grundlag for langsigtet planlægning.
– Klimaatlas giver ikke svaret på, hvordan en bestemt vej skal bygges. Men det giver et fælles datagrundlag for beslutninger om klimatilpasning af fremtidens infrastruktur, siger Martin Olesen, klimaforsker på DMI.
