Stormlavtrykket Boelo passerede nord om Danmark i weekenden 24.–25. oktober. Det gav først kraftig blæst fra syd og sydøst, inden vinden søndag drejede mod sydvest og vest.
Den kraftigste middelvind blev målt ved Røsnæs Fyr, hvor det kortvarigt blæste med 24,7 meter i sekundet, svarende til stormstyrke. De kraftigste vindstød blev registreret ved Thorsminde med 31,7 meter i sekundet. Det svarer til stærk storm.
Trods de kraftige vindstød blev Boelo ikke nogen egentlig storm i Danmark.
– Boelo nåede lige akkurat grænsen for klasse 1. Selvom vindstød på over 31 m/s let kan efterlade indtryk af en voldsom storm, så skal man ikke lade sig snyde, siger klimatolog Frans Rubek.
Boelo kom lige akkurat på Stormlisten
DMI’s klimatologiske opgørelse placerer Boelo i den laveste kategori på Stormlisten: Et regionalt klasse 1-blæsevejr.
Stormende kuling i middelvinden ramte 10 procent af landets kystarealer. Dermed opfyldte Boelo netop kravet for at komme på listen. Havde andelen været blot ét procentpoint mindre, var lavtrykket ikke blevet registreret som et klasse 1-blæsevejr.
Navnet Boelo stammer fra England, hvor stormlavtrykket ramte landet som en regulær storm og skabte stor ravage.
En fjerdedel af månedens regn på ét døgn
Boelo havde også store mængder regn med sig.
Alene søndag 25. oktober faldt der i gennemsnit 20,7 millimeter regn over Danmark. Det svarer til omkring en fjerdedel af de 83,5 millimeter, der normalt falder i hele oktober.
Mest regn blev målt ved Kruså i Sønderjylland, hvor der faldt 39,2 millimeter.
Regnen fyldte samtidig godt op i de jyske vandløb. Når vandstanden i havet er forhøjet, kan åerne få sværere ved at komme af med vandet. DMI har derfor fulgt udviklingen i vandløbene.
Vinden pressede havet ind mod kysten
Da vinden søndag drejede mod vest, pressede den
tore vandmasser fra Nordsøen ind mod den jyske vestkyst.
DMI havde udsendt kategori 2-varsler om forhøjet vandstand for Vadehavet og den centrale Vestkyst.
I Vadehavet ventedes vandstanden natten til mandag at nå mellem 2,7 og 3,2 meter over normal vandstand. Langs den centrale Vestkyst lød varslet på 2,2–2,7 meter.
Oceanografernes foreløbige opgørelse viser, at prognoserne ramte udviklingen i vandstanden ganske præcist.
Efterdønningerne slap Limfjorden sidst
Selv om vinden var aftaget mandag, var Boelos vandstand i Limfjorden længe om at aftage.
Den kraftige vestenvind har presset vand fra Nordsøen ind gennem Thyborøn Kanal og videre ind i Limfjorden, hvor vandet derefter har svært ved at komme ud fra igen.
DMI havde varslet forhøjet vandstand på 1,3–1,5 meter i den vestlige og centrale del af fjorden.
Tidligt mandag morgen trængte vandet ind i Nissum Bredning, hvor vandstanden nåede op omkring 1,5 meter. Ca. et halvt døgn senere, mandag eftermiddag og tidlig aften, toppede vandstanden omkring 1,3 meter i den centrale del af Limfjorden, og 1,1 meter i den østlige del, før den langsomt aftog.
Tirsdag middag var der endnu lettere forhøjet vandstand, ca. 0,8 meter, i den centrale del af fjorden.
