Lyndata

DMI måler kun lyn i og nær dansk område, og målernetværket består af seks lynpejlere og en centralenhed hos DMI. De seks lynpejlere står i Sindal, Bovbjerg, Rømø, Hellebæk, Gedser og Rønne.

DMI’s nuværende pejlesystem, blev installeret i 2000 og registrerer størstedelen af alle lyn over Danmark. Det gælder både lyn som går fra sky til jord og lyn fra sky til sky.
I forbindelse med et lyn genereres en elektromagnetisk bølge, der som ringe i vandet breder sig i alle retninger væk fra nedslagsstedet/udløsningsstedet.
Det danske system er baseret på krydspejlinger og tidsstempling af disse elektromagnetiske signaler. De enkelte pejlestationer registrerer hver især retningen til lynudløsningerne i forhold til geografisk nord, tidspunktet samt strømstyrken på lynene. Informationerne sendes herefter til centralenheden hos DMI. Lynene bliver derved lokaliseret og tidsbestemt.
Lynnedslag registreres med en nøjagtighed 500-1000 meter.

Læs mere om lyn i vores Tema om lyn.

I DMI’s distributionsløsning for lyndata kan du hente aktuelle observationer af lyn samt historiske data tilbage fra 2002.

I DMI’s vejrarkiv kan du også finde lyndata både for hele landet og for din kommune. Vejrarkivet opdateres løbende, og her ligger data tilbage til 2011.

Find aktuelle lyn og radarbilleder.

 

Læs mere om, hvordan du downloader data.

Fuld adgang til data via API

Teknisk beskrivelse af hvordan du får adgang til Frie Data via API

Kort over målestationer

Se DMI's målestationer på et kort og hent udvalgte data

Guides

Se alle guides til Frie Data.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om DMI's Frie Data.

Sådan måles data

Her kan du læse om udvalgte parametre. Hvordan måler vi observationer, og hvad er enheden?

Sådan bruger andre DMI's Frie Data

Her kan du læse om, hvordan andre vil bruge DMI's data.

Viden om vejr og klima

Se alle