Et enormt taffelisbjerg er på vej ind i en ny fase af sin rejse langs Østgrønlands kyst. I løbet af den kommende uge forventer DMI's Istjeneste, at isbjerget slipper fri af storisen og driver videre mod Tasiilaq. Vind og strømforhold kan føre de store isbjerge hele vejen rundt om Kap Farvel, men det er også vejret, der gradvist bryder isbjerget ned i mindre stykker.
Hans Henrik Light er iskortlægger i DMI’s istjeneste og har efterhånden fulgt et par af disse taffelisbjerge:
–Isbjerget er drevet over 1200 km fra Nioghalvfjerds-gletsjeren. Det har i lang tid været i drift sammen med Storisen og været delvist beskyttet mod vind, bølger og dønninger. Nu er det fri af havis og dermed også mere udsat. Fra nu af vil vi kunne se det blive til flere og mindre isbjerge, mens det driver videre mod syd.
Store taffelformede isbjerge driver med storisen ned langs Østgrønland om vinteren og foråret, og når Sydgrønland om sommeren, hvor de typisk har de en størrelse på 200-500 meter.
– Isbjerge på 3-6 kilometer som dette ser vi kun hvert andet eller tredje år, siger Hans Henrik Light.
En iskæmpe på rejse
Det ligner en isflage i overstørrelse, men med sin højde på 10-25 meter rager det markant op over havoverfladen. Under vandet gemmer der sig en iskæmpe, der når en dybde på omkring 200 meter. Med en størrelse på omkring 5,7 kilometer i længden og 4 kilometer i bredden er der tale om en anseelig mængde is.
Ifølge Hans Henrik Light er det et såkaldt taffelisbjerg – en type isbjerg, der er kendetegnet ved sin flade top og stejle isvægge.
Iskortlæggeren har fulgt isbjerget i flere år – siden det brækkede af fra Nioghalvfjerdsfjorden-gletsjeren vinteren 2023/24. Indtil i vinter lå det fanget i fastisen ved Île de France. Da isen brød op, begyndte isbjerget at drive sydpå med storisen langs Østgrønlands kyst.
Satellitter holder øje med isbjerget
Store isbjerge som dette, men også mindre skosser og almindelig havis, kan være til stor gene og potentiel fare for skibsfarten i grønlandske farvande. Derfor overvåger DMI's Istjeneste løbende isbjergets position ved hjælp af satellitbilleder.
Oplysningerne indgår i de iskort, som blandt andet krydstogtskibe, fragtskibe og lokale sejlende bruger til at planlægge en sikker sejlads. Iskortene viser blandt andet havisens udbredelse og isbjergenes placering. Iskortene opdateres løbende i takt med, at isen bevæger sig.
Disse Taffel-isbjerge fandtes stort set ikke ved Grønlands østkyst før år 2000, da ”fødestedet” for disse flade kæmper, 79-Fjorden, var spærret inde af tyk fastis året rundt. På grund af det varmere klima sker det nu cirka hvert 2.-4. år, at fronten af den kæmpe gletsjertunge er fri for havis, og isbjerge kan drive afsted.
