Da et voldsomt skybrud ramte København 2. juli 2011, stod veje, kældre og kritisk infrastruktur under vand. Hændelsen førte til skadesudbetalinger i milliardklassen og viste, hvor sårbar en moderne storby kan være over for ekstremregn.
Men skybruddet førte også til læring. Efter 2011 blev klimatilpasning indarbejdet mere systematisk i kommunal planlægning. Forsyningsselskaber satte yderligere gang i investeringer i kloakker, bassiner og skybrudstunneler. DMI og forskningsmiljøer forbedrede varsling, nedbørsstatistikker og modeller, og kommuner, beredskaber, virksomheder og rådgivere begyndte at arbejde tættere sammen om løsninger.
Et nyt forskningsnotat peger på, at den type læring kan anvendes når man beregner fremtidens økonomiske skader fra oversvømmelser, både fra skybrud og andre typer af oversvømmelser.
– Når et område bliver ramt af en voldsom oversvømmelse, sker der ofte noget bagefter. Borgere flytter værdier væk fra kælderen, kommuner ændrer planer, forsyninger bygger om, og myndigheder forbedrer varsling og beredskab. Den læring reducerer skaderne næste gang, siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DMI.
Fremtidige skader kan blive overvurderet
Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning bruges til at vurdere, om det kan betale sig at investere i for eksempel skybrudsveje, bassiner, diger, varsling eller beredskab. Analyserne ser ofte mange årtier frem.
Den nye forskning om læring kan forbedre beregningerne ved at tage højde for, at borgere, virksomheder og myndigheder ændrer adfærd, når de får erfaring med oversvømmelser.
Ifølge forskerne kan det betyde, at fremtidige skader overvurderes, hvis læring udelades.
– Erfaringer viser, at skader ofte bliver mindre ved senere hændelser, fordi der er sket både private og offentlige tilpasninger og folk ved mere om, hvad de bør gøre, for at mindske skaderne, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Læring er ikke gratis klimatilpasning
Forskerne understreger samtidig, at læring ikke må behandles som et gratis alternativ til klimatilpasning.
Erfaring bliver først til færre skader, når den omsættes til handling. Det kan kræve investeringer, data, beredskabsøvelser, nye regler, tekniske løsninger og vedvarende opmærksomhed. Samtidig er læring ujævnt fordelt. Nogle borgere, virksomheder og kommuner har ressourcer til at handle hurtigt. Andre har ikke. Og ikke alle tiltag er lige gavnlige for den samlede klimatilpasningsindsats.
Derfor anbefaler forskerne ikke, at man ukritisk lægger en fast læringsprocent ind i alle skadesmodeller. I stedet kan læring for eksempel indgå i analyserne – enten som en kvalitativ vurdering eller som følsomhedsberegninger i strategiske analyser.
– Pointen er ikke, at vi allerede har én simpel formel for læring. Pointen er, at læring har en relevans for økonomiske vurderinger. Når vi planlægger for et klima med flere og kraftigere oversvømmelser, skal vi også planlægge for et samfund, der reagerer på erfaringer, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
