Naturbrandene i Frankrig har skabt store, mørke skyer over brandområderne. Det er ikke kun røg. Varmen fra branden kan danne en bygesky og i særligt kraftige tilfælde en tordensky.
I Verdens Meteorologiske Organisations skyatlas får sådanne skyer tilnavnet flammagenitus – latin for »skabt af ild«. En mindre sky kaldes ofte pyrocumulus. Vokser den til en tordensky, kaldes den pyrocumulonimbus eller pyroCb.
– Fænomenet har ikke noget fast dansk navn, formentlig fordi det er sjældent herhjemme. Man kan kalde det en ildskabt bygesky eller tordensky, siger meteorolog Jens Lindskjold.
Branden løfter luften
En kraftig brand opvarmer luften tæt ved jorden. Den varme luft stiger hurtigt til vejrs sammen med røg, aske og vanddamp.
Højere oppe bliver luften afkølet. Vanddampen fortættes, og der dannes en sky. Fortsætter opstigningen, kan skyen vokse mange kilometer op og udvikle ispartikler, elektriske ladninger og lyn.
Den ligner dermed en almindelig tordensky. Forskellen er, at den voldsomme varme fra branden sætter udviklingen i gang.
Skyen kan forværre branden
En pyrocumulonimbus kan skabe kraftige og skiftende vinde omkring branden. Gløder og brændende plantedele kan blive løftet op og ført langt væk, hvor de starter nye brande.
Skyen kan også producere lyn. Samtidig kan regn fordampe, før den når jorden. Den afkølede luft kan i stedet styrte ned og brede sig som kraftige vindstød.
– Vinden kan få flammerne til pludselig at skifte retning. Derfor kan en branddannet tordensky gøre slukningsarbejdet endnu farligere, siger Jens Lindskjold.
Ilddjævle og ildtornadoer
Varm, stigende luft kan begynde at rotere og danne en ildhvirvel, også kaldet en ilddjævel. Den kan løfte flammer, aske og gløder og minder om en kraftig støvhvirvel.
De fleste ilddjævle opstår tæt ved jorden og er ikke egentlige tornadoer. Men i meget sjældne tilfælde kan en branddannet tordensky skabe en større roterende luftsøjle, der når jorden.
Så kan der opstå en brandfremkaldt tornado fyldt med røg, gløder og flammer – bogstaveligt talt en tornado med ild i.
– Det viser, hvor voldsomt samspillet mellem branden og atmosfæren kan blive. Branden reagerer ikke længere kun på vejret. Den begynder selv at skabe det, siger Jens Lindskjold.
