Storme i Danmark

Storme og orkaner er blandt de vejrhændelser, der påvirker samfundet og infrastrukturen allermest. Kommunikationen omkring en storm er derfor ekstremt vigtig. For at gøre formidlingen nemmere, har DMI, siden 2013,  navngivet de enkelte storme. DMI har siden 1891 løbende udgivet listen ”Storms in Denmark”, populært kaldet ”Stormlisten”, hvor kraftige blæsevejr og storme klassificeres efter styrke og udbredelse. Bliv klogere her på de kraftigeste vindstyrker: kuling, storm og orkan.

Stormlisten

DMI’s klimatologer opdaterer løbende stormlisten for Danmark, hvor alle danske storme siden 1891 er klassificeret i forhold til styrke og udbredelse. Listen viser bl.a., at Danmark 13 gange har været ramt af orkan eller stærk storm (vindhastighed større end 28,4 m/s), hvor den måske hidtil værste orkan ramte store dele af landet i december 1999. Se listen her.

Vindhastigheder og Beaufortskalaen

Når DMI angiver vindhastigheder på blandt andet grafikker, er det i m/s, fordi den enhed bruges af meteorologer internationalt. Mange - især sejlere, kender måske bedre Beaufortskalaen, der inddeler vindens styrke i 12 trin, afhængig af dens effekt på omgivelserne.

Læs mere om Beaufortskalaen her

  • Kuling er kraftig blæst

Kuling er en betegnelse for kraftig blæst og kan inddeles i stiv kuling (vindstyrke 7), hård kuling (vindstyrke 8) og stormende kuling (vindstyrke 9). Ved stiv kuling bevæger større træer sig, og det er hårdt at gå i modvind. Kulings vindhastighed ligger mellem 13,9 og 24,4 m/s.

  • Storm kan rive træer op

Storm er kraftigere end kuling og inddeles på Beaufort-skalaen i storm (vindstyrke 10) og stærk storm (vindstyrke 11). Ved storm kan træer rives op, og der kan komme alvorlige skader på huse. Stormens vindhastighed ligger mellem 24,5 og 32,6 m/s.

Storm (vindhastighed 24,5 m/s – 28,4 m/s) er hyppigst i vinterhalvåret og ved de danske kyster og optræder i gennemsnit hvert 2. til 3. år. Den danske stormliste angiver 69 tilfælde af storm i perioden fra 1891.

  • Orkan - den højeste vindstyrke

Orkan (vindstyrke 12) er den højeste vindstyrke på Beaufort-skalaen. Betegnelsen orkan bliver brugt i mange sammenhænge, men helt simpelt er den defineret med en vindhastighed på over 32,6 m/s, svarende til 117 km/t.

I december 1999 ramte den hidtil værste orkan store dele af landet, og enkelte steder blev middelvindhastigheder (gennemsnit over 10 minutter) over 40 m/s (næsten 150 km/t) registreret med vindstød op over 50 m/s (omkring 185 km/t).

Under orkanen “Allan” 28. oktober 2013 blev der sat ny rekord i 10 minutters middelvind: 39,5 m/s (omkring 142 km/t) samt vindstød: 53,5 m/s (omkring 193 km/t).

Varsler, når vejret viser tænder

DMI’s myndighedsopgave er løbende at overvåge vejret og udsende vejrudsigter og varsler. Når vejret viser tænder og måske bliver direkte farligt, sender DMI's meteorologer officielle varsler ud for de områder, der kan blive berørt. DMI udsender varsler for kraftige vind og forhøjet vandstand op til 36 timer før hændelsen. Varslerne er ledsaget af en kort tekst, der beskriver den kritiske vejrsituation.

Kriterierne for varsling af farligt vejr er udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen. Varslerne, varslingsprocedurerne og kriterierne for varsling drøftes årligt.

Varslingskriterier for vind er:

  • Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
  • Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Storme gennem tiden

En optælling af danske orkaner og orkanagtige storme på stormlisten viser, at i starten og i slutningen af 1900-tallet var der flere storme, mens perioden fra 1930 til først i 1960'erne, ligesom det første årti i det nye årtusinde har været relativt mindre blæsende. Tre orkan/orkanagtige storme, to i november/december 2013 og en i november 2015, har på det sidste ændret billedet.

Danske orkaner og orkanagtige storme siden 1891

Danske orkaner og orkanagtige storme siden 1891 arrangeret i 5-års grupper. Data: DMI's rapportserie.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 8. januar 2019